30 juli 2009

Gensynsglæde


Så kom de. Odense banegård 13.01. DSB var der på pletten. Christians forældre og jeg samt to dværgschnauzere stod klar. Med lettere falmet lille flag. Har nu altid syntes, det tangerede det lettere latterlige, men i går føltes det rigtigt.
Vi tog hjem til mig. Der skulle spises. Gæt menuen-----
Hjemmebagt rugbrød, lun leverpostej, hvide sild, egne æg, kartofler (de gode Linzer) samt slagterens spegepølse lidt tomater - helt på det jævne , og dog....

Datteren havde fantaseret om flere ting, der skulle gøres, når de nu kom hjem ---dette måltid var et af dem! Og som det smagte, og som det føltes selvfølgeligt at sidde der, næsten som om vi havde set hinanden for en uge siden. Sådan er det nok, når man kender hinanden ud og ind.

En anden ting på "to do-listen" - over i butikken, vælge og vrage og finde fint tykt alpaca med silke og låne Mors fine KnirPro og så i gang med at strikke... hun er sin mors datter, tænker man så stolt, når hun sidder der fordybet i sit strikkeri.

Dagen i dag er begyndt med kaffe , morgenandagt, jeg syntes jeg havde så meget at sige tak for, så jeg fik sunget med på salmerne - mindedes min kirkesangertid med glæde - og nød orgelmusikken og korverset. Lidt blog og lidt strik, og så ender det nok med at de to jet-laggede unge mennesker kommer ud af fjerene. Måske man skulle bage en lille pandekage...
god dag til alle

dagen er gul og glad

4 kommentarer:

  1. Det er i sandhed en gul og glad dag hos dig !!!
    Hvor er det ganske vidunderligt :-)
    Kan mærke hvordan du har det- eller det bilder jeg mig ind , at jeg kan :-)

    SvarSlet
  2. Godmorgen, Lavendel, dit indlæg er lige til at blive rigtig glad af, selv om jeg sidder langt væk. Jeg kan fornemme din varme glæde helt herover på Amager :-)

    God og gul dag til dig og de to jet-laggede :O)

    SvarSlet
  3. Ønsker dig en vidunderlig gul dag. Tak for et super dejligt indlæg ;-)

    SvarSlet
  4. Ej hvor jeg glæder mig på dine vegne. Det er så dejligt at blive genforenet. Det ved jeg jo alt om. :-)

    Jeg sender smil og knus i jeres retning. Henriette

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.