28 august 2009

Djævleøen tur-retur

En lille konkurrence - hvor er dette taget???
(ja, man kan nu ikke vinde noget...)

Når man sådan er på slentretur som her - i København, er der mange detaljer der fanger éns blik. Men ser på en anden måde med et kamera i hånden. Ind imellem synes jeg det kan være træls, for man distancerer sig også fra det aktuelle, der udspiller sig for øjnene af én.


"Tysken" har sat sit præg på vort sprog og vort land.

Så typisk dansk - altid mindst én cykel uden for huset. lidt atypisk dog som her, en herremodel med cykelkurv!
Man gør sig sine tanker.


Man bliver helt lækkertørstig. (cykel)



Denne butik har fascineret mig i mange år. Der var jo en tid...jo der var ...hvor alle de nymodens fancy microbryggererier ikke fandtes, man talte slet ikke om økologi og udenlandsk øl kunne svinge sig op til en "Flensburger Bock Bier" i patentflaske eller en Jupilernår det gik højt.
Så var det jeg kom forbi Gammel Strand og fik øje på denne "biks" - oh lala, her var øl i stride strømme (ingen sang og banjospil), men det var spændende at se OG smage.

Der er mange smukke huse i byen, man skal bare SE dem.


Turen går til Amagerland.

Lige nu bor Datteren på Østerbro lige ved Ndr. Frihavnsgade, det er spændende at tusse rundt med hundene i gaderne der om morgenen og se på alle de travle mennesker. Mange på cykel. Det er med at komme af vejen, stærk går det på cykelstierne. Men hundeejere har god tid til at stoppe op og snakke lidt. Altid interesseret i de andre. På den måde kommer man let i kontakt med mennesker, man ellers aldrig ville have vekslet ét ord med. En fantastisk opdagelse.
Om en uge flytter hun så tilbage til Amagerland. Et område jeg også har lært at kende og sætte pris på. Der er ikke så mange dikkedarer ved folk på Amager. Jævnt og ligetil, passende for en fynbo. Eller to, for kæresten er også fra den grønne ø i Danmarks midte.
I går var vi i koloni- eller nyttehaven. Den var blevet passet til UG af en af vennerne, de ældre damer i nabohaverne var fulde af lovord, og her kommer man også i kontakt. Og som de kan snakke - og fortælle - og forære væk af deres grønsager. Jeg drog hjem med en hel posefuld glaskål samt nogle tigerstribede tomater!
Vi fik omrokeret lidt på stauderne, de kom til at stå lidt i farveorden...det ville hun gerne ha' - ja hvorfra hun har det, ved jeg skam ikke (siger hun, der har et pink, et hvidt samt et rødt og et blåt bed + det store blandede...)
Vi fik også strikket, jeg på et bestillingssjal i den nye alpaca fra Mayflower og hun på et andet sjal. Hun valgte en model fra Helga Isagers nye strikkebog, som jeg skal strikke til hende, og den skal være i Supersoft.

På vej der over fik jeg afprøvet 2 biler ude i Ishøj. Den ene gik i stå og viste sig at være umulig at få gang i igen - gæt om jeg købte den...den anden var rimelig, men lidt for dyr, synes jeg. I forhold til at manden nærmest ikke ville give penge for den anden.

Men så på hjemvejen i går var jeg over midtsjælland og der fandt jeg en lækker sag .
Nu skal Lavendel til at køre Mercedes, mindre kan ikke gøre det - hehe.
Med automatgear, el i det hele og varme i sæderne...uha det bliver godt. Min nuværende bil havde ikke disse herligheder, men jeg har tidligere været vant til det.
Nu skal der køres - France here I come...
Håber den kommer så langt, en brugt bil er en brugt bil.
Og der kan være mange franske fristelser i rummet bagved.

8 kommentarer:

  1. Takk for en hyggelig tur rundt i KØbenhavn...skulle gjerne vært tilbake der, koselig by!
    Skjønner du er på farten til Frankrike, ha en flott tur!! Bon voyage!

    SvarSlet
  2. Hej - nej er ikke på farten før 28. september knus et merci beaucoup!

    SvarSlet
  3. Det var dog en dejlig tur at læse om ;)
    Den nye bil lydder super, dejigt at sidde og køre godt på så lang en tur.

    Yt.

    SvarSlet
  4. Lavendel, der er faktisk utroligt meget at kigge på, hvis man kigger opad. Der er masser af sjove detaljer og fikumdik på bygningerne i Kbh. :-)

    Tillykke med bilen, hvornår er det du tager afsted? Jeg kan ikke rigtigt hitte rede i det.

    God fredag aften og kærlig hilsen
    Henriette

    PS: ærgeligt at det ikke var i næste uge, du var her så kunne du have deltaget i strikkeklubbens første møde. :-)

    MEN måske en anden gang. Eller vi kunne rykke en af gangene over til dig og få nogle fynboer til at kigge forbi.

    Knus

    SvarSlet
  5. Det var da en herlig tur du har været på. Ja jeg ved ikke lige hvor det billede er taget, men jeg har nydt de billeder på bloggen.

    Kan du have en god aften

    SvarSlet
  6. Lad mig afsløre at fotoet er taget foran Nicolai Kirke...

    SvarSlet
  7. Sikke nogle skønne billeder du har taget! Og nu hvor du fortæller, at figuren er fotograferet foran Nicolai Kirke, kan jeg godt kende den :-)

    SvarSlet
  8. Djævleøen - er det Sjælland du mener? spør jeg sødt...
    Gad vist hvorfor den har fået det navn?
    Skønne billeder du har taget, og sikke dog en tur du har haft.
    Held og lykke med bilen.

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.