29 august 2009

Den er gudhjælpemig udsolgt!

Udsolgt Fra Forlaget...har for nogle år siden lånt den på biblioteket, blev helt vild med de flotte mønstre og farver. Imponeret og glad over at norske Solvej Hisdal havde lagt den store energi i at opsøge og bevare de gamle mønstre og samtidig tilføre dem nutidighed.
Bogen lånte jeg på biblioteket, nåede selvfølgelig at blive rykket for den, for jeg ville ikke gerne af med den igen... men jeg var ikke til mønstre og tynde pinde på det tidspunkt!
Nu så jeg en webstrikker efterlyse den og fik mod på den igen. Men den viste sig at være svær nat få fat på. I boghandlerne på nettet kunne den tilsyneladende købes for en slik - men når man forsøgte at erhverve den, fik man en lang næse - udsolgt fra forlaget.... nøjagtig som med "Strik a la carte" af Marianne Isager. At de forlag dog ikke kan fatte der strikkes i Danmark!!
En enkelt garnbutik havde den - på norsk! Det fik mig til at kaste mig over de norske garnbutikker - og fandt en, billigere. Den ankom 2 dage senere. Og jeg labber den i mig. Skønne sager, om ikke andet, så er selve mønstrene så flotte, at de kan finde plads på et Kauni-sjal som bort. Jeg kan lige forestille mig det nye fine lambswool til de modeller.

Det kom forleden dag. Både ren lambswool - Supersofttypen, aran-tykkelse til P 4-4½ og noget af det er silkeuld med 75/25 lambswool-silke, herunder er det farven ice-blue.

Jeg strikker sjal i råhvid alpaca lige nu, en bestilling, der tilsættes lidt silke og angora i striber, og jeg varierer med lidt perlestrik, hulmønster - det var lige før jeg overvejede pailletter, men må nok hellere nære mig. Det skulle nødig ende i det rene cirkus.
Sim sala bim - en god lørdag fra Lavendel - i dag kommer en mulig køber til min bil og et par garnfreaks har osse meldt deres ankomst, dagen kan kun blive god.

OVERFLOD

4 kommentarer:

  1. Hvor dejligt at du fik fat i bogen. Ja det er ikke lige sådan nogle ting at jeg kaster mig over, det har jeg ikke strikket længe nok til :)

    Kan du have en god lørdag

    SvarSlet
  2. Bare man var så snild med et par pinde som du er - for den bog ser forjættende ud!

    Rigtig god lørdag!

    SvarSlet
  3. Pernille...det ved jeg nu heller ikke, om JEG har. I lige måde - og Madame - nu får vi se,om den kommer til at samle støv på hylderne.

    SvarSlet
  4. Jeg har for år tilbage strikket to Hisdal - trøjer. De er skønne - men svære at strikke. Jeg foretrækker hulmønstre frem for flerfarvestrik, men men.. enhver sin favorit:-)

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.