Var det mon for vildt? mandagstanker.

I går tog jeg på en turne. Ikke egentlig planlagt, men jeg havde solgt et stort fad på qxl - alt for billigt, og det nagede mig. Så havde jeg lidt nedbrydningsmaterialer, der skulle afsted til skralderen - der hvor vi kan "købe" ting i stedet for slet og ret at klunse. Et meget fristende sted af og til. Og det giver sådan en god følelse at få ryddet op og smidt ud. Ingen problemer her med at smide gamle brædder og murstensbrokker ud....det er snarere de indendørs ting, det kan knibe lidt med.
Drevet af ryd-op-i-dit-liv-trangen fyldte jeg bilen, tog hundene med og drog mod Otterup. Der er 12 kilometer, så det er fint, hvis man så også finder lidt skrammel at tage med sig hjem....åh, ja nu rører det loppegen på sig igen...
Hvorom alting er


Det fandt jeg, 5 kroner for den store grønne P... og for kobbergryden fra Krogarhuset gav jeg ingenting, for den lå i en kasse med metalskrammel, og jeg nappede den lige med. Den skulle da ikke dø. Og presses eller smeltes om, eller hvad de nu gør ved den.


Så den store grønne kom ind til familien, der nu tæller tre store - hvid, blå og grøn - en medium hvid og en lille hvid (2) - og de fryder mig hver eneste dag. Godt jeg så dem hos Tulipaner og Tomater


Siden kørte jeg forbi et garagesalg, og opildnet af min store succes på genbrugspladsen gjorde jeg holdt og fandt disse for en 20'er. Ren mormor. Eller snarere farmor.


Kunne glæde mig over det gode vejr og følte mig hensat til barndommens søndagsture i bil,
2 børn og mor og mormor på bagsædet, far bag rattet og morfar cigarrygende ved siden af .
Gik det højt, blev vinduet åbnet en smule - ikke for meget, for "træk" var farlig, kunne vi forstå. Ofte blev mormor køresyg, så hun blev altid forsynet med en pose.
Når man så endelig væltede ud i den friske luft, var det for at sidde "bænket" på et tæppe og indtage den lovede "Messina" (vi er jo på Fyn) og et par tørre småkager - så kunne vi gå lidt på opdagelse. - Ikke for langt væk! - lød det formanende. -Nej, nej - ha - vi var da ikke bange for noget, som Storesøster (gæt hvem) sagde til sig selv...og så kunne man jo få megen tid til at gå på behageligste vis. Møgbeskidte blev vi som regel, til min mors store fortrydelse - de fine kjoler!
Imens fik de voksne en søndagslur, ja i hvert fald mændene, hvad min mor og mormor egentlig foretog sig, vidste vi ikke - mon ikke de har ordnet "verdenssituationen", kan man så mange år efter sagtens sætte sig ind i, men dengang syntes vi da, det måtte være uendelig kedeligt at sidde der på et tæppe i et skovbryn og glo....

.... ak ja, hvad kvinder i tidens løb har ordnet, alt imens de har siddet og gloet.... sammen...