09 september 2009

En Award kom dumpende.

Tusind tak, Birgitte! Jeg er stolt og rørt i mit hjerte.
Med awarden følger dog også en udfordring: Fortæl 10 ting om dig selv.

Nu skriver jeg bare løs - slår hjernen fra - måske skal der rettes...måske cencureres

1. Jeg er født den 25 05 55 - næsten lutter 5-taller, og 5 er mit lykketal.
Hmm, det begynder i bedste poesibogstil...


2. Jeg er bogelsker, har dog måttet begrænse mig, da de groede op om ørerne på mig, så der står nok 5 store flyttekasser i maskinhallen med bøger. Sorteret af min datter.


3. Jeg elsker vand, elsker at sejle, kan stå på vandski og har duelighedsbevis til sejlads.
Kan godt undertiden føle at jeg burde have været født som havfrue.


4. Er et rodehoved - men har nu besluttet mig at følge Flylady's instrukser og jeg starter med at pudse og polere køkkenvasken go shine your sink!


5. Har arbejdet med udlændinge - flygtningebørn - og elskede det. Har sjældent mødt så stor gæstfrihed , som i de afghanske og iranske familier, jeg lærte at kende.


6. Har haft en depression gennem flere år, har været helt nede at vende og er endt med at være "diagnostiseret-" Post traumalt stress-syndrom..er dog ved at få hovedet oven vande nu.

7. Har sunget i kirkekor i 30 år i Odense Domkirke - så sig en salme og jeg synger af karsken bælg. Af samme grund ikke helt tilfreds med den nye salmebog, for nu havde jeg lige lært numrene udenad i den gamle...:-)


8. Er vild med blomster, kan lide at lære deres navne, kender de fleste der gror i naturen og kan blive helt salig, hvis jeg falder over én jeg ikke kender - som da jeg som barn første gang så gederams "blå nisser" hos moster på Bornholm. Dem kendte vi ikke på Fyn, der hvor jeg kom - nu synes jeg de er overalt.


9. Har en husstand omfattende 2 dværgschnauzere, 10 høns samt et varierende antal katte. Havde forsvoret at jeg nogensinde skulle anskaffe mig en hund, men tiden var til det, og havde jeg ikke haft - Bella - siden Sally, var jeg ikke kommet uden for en dør, da jeg havde det værst. Nu hører de til.



10. Er god til at kommunikere, i øjeblikket mest på skrift, men jeg elsker at møde mennesker og få sat mig selv i nye sammenhænge og se hvad det gi´r.



Det var 10 ting om mig, nu skal denne award gives videre, og husk udfordringen:
Jeg er jo af natur nysgerrig, kald det videbegærlig og interesseret i mine medmennesker, så jeg giver den til 3 personer, jeg ikke ved så meget om:

Det er Vibeke med tak for masser af gode opskrifter

Det er Gittemay  som gerne kommenterer her hos mig

og så Vivi, fru Aggergaard, som jeg først lige har stiftet bekendtskab med

og vil I give den videre til hver 3 med samme krav, nej hvor bliver vi så kloge på hinanden.

I dag har jeg slet ikke tid til at sidde her, for jeg skal over bælte - det store og hente en strikkemaskine   hos en webstrikker, til en helt særlig plet i det nordlige Sjælland og til sidst hos min datter, som endnu ikke har fået sin fødselsdagsgave - i dag er det lige en uge siden, hun flyttede ind i ny lejlighed og fejrede fødselsdag på den måde...

Nu kører æbleplukkerne forbi på cykel, så er det tid til dagens dont - kan I alle have en vidunderlig dag!

9 kommentarer:

  1. Kør forsigtigt , vi ses :-)

    SvarSlet
  2. Tillykke med Awarden og rigtig god dag. Jeg må jo desværre aflyse, og det er jeg rigtig ærgelig over,men måske en anden dag.. :-)

    Knus Henriette

    SvarSlet
  3. Et stort tillykke med awarden - og så ses vi lige om lidt :-)

    SvarSlet
  4. Det du skriver om hunde, kunne været kommet ud af min mund..
    Jeg har aldrig været specielt glad for dem. Men da jeg blev syg gud ved hvilken gang, syntes Søren jeg skulle have en.. Hvis det ikke havde været for Buster havde jeg ikke kommet ud og gå.. Men sidder i nattøj hele dagen, eller under dynen..

    SvarSlet
  5. Hav en rigtig fantastisk dag på din færd i det sjællandske.

    SvarSlet
  6. Artig å lese, man blir litt mer kjent;)
    Ha en super dag!

    SvarSlet
  7. Grattis till awarden och det var kul att få veta mer om dig.
    Ha en alldeles fantastisk dag.
    Kram

    SvarSlet
  8. Tusind tak for dit besøg, dit glade væsen og alle de personlige og dejlige ord og gaver, du have med til engens land.

    Håber, at jeg får lejlighed til at møde dig igen.

    Og til lykke med din award. Er der nogen der fortjener den, så er det dig.

    Kærlig hilsen
    Jeannette Mariae

    SvarSlet
  9. Kære Lavendel
    Tillykke med Awarden!
    Det er pænt af dig at tænke på mig, men jeg har det med awarder, at jeg ikke modtar nogen, det er et princip fordi, at jeg ikke vil sidde og foretrække nogen frem for andre, når de skal sendes videre.
    Jeg har forstået, at det er fordi du gerne vil vide mere om nogle personer, deriblandt mig, men der står meget om mig i mit arkiv, under "Lidt af hvert"
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.