12 september 2009

Nu med strikkemaskine!

Se da der! Strikkemaskine, ribapparat og grovstrikker samt noget til at strikke med flere farver og alskens manualer - altsammen hjemført fra Djævleøen i onsdags, hvor jeg også var til blogtræf i Engen.
I sandhed en udbytterig onsdag - men onsdage er altid ret gode, synes jeg. Midt i ugen, ikke weekendræs og ikke mandagslede - nej undskyld, nu elsker jeg jo mandage, men førhen...

 
Niels Post var så venlig at levere disse - skøn skotsk lambswool - skønne farver (lidt varmere end foto, den røde er fx rigtig flot varm "julerød"), og alle har de et flot spil i farven. Kan næsten ikke vente med at få strikket noget af dem - også til salg - 30 kr/50g  -  lidt rabat ved store mængder - jo, kom bare i gang med pindene. Det er Supersoft, og strikkes på p2½-3.
Dagen i dag er rigtig septemberagtig, kan ikke være bedre, når man skal til 60-års reception i et sommerhus på Sydfyn, det bliver en dejlig dag.
Og jeg glæder mig over at jeg er nået til at kunne sige og tænke det på den måde, for bare et par måneder siden, havde jeg forsøgt at knibe udenom. Finde en undskyldning for ikke at komme.
Nu er jeg bare spændt på at møde Hannes familie og venner. Ja, noget af familien kender jeg - for Hanne er Datterens svigermor.
Der er lige en lille én, der vil hilse på jer: 

Hej, verden - nu har mislingerne øjne at se med.

De sover stadig rigtig meget, er 2 uger i dag.
Og bor fremdeles i mit klædeskab, jeg er ikke vendt tilbage til mit soveværelse endnu, men savner det da, det ligger lige ved siden af det lille toilet, hvor tandbørste m.m. holder til, så jeg må se at lokke missemor ud og få hende til at acceptere et andet sted....bliver nu'tte nemt.
De er rede til at flytte hjemmefra som 12-ugers - altså midt i november, lige så eventuelle liebhavere kan forberede sig. Det er en god ide at få 2 katte fra samme kuld, de har stor glæde af hinanden.
Nu er det vist thetid - en ny Kusmi har sneget sig ind  - med mynte og havalger!!
En lille sang fra en guddommelig sanger - med skønne fotos at svømme hen over
God lørdag!

13 kommentarer:

  1. Kusmi med mynte og havalger har længe stået på hylden her og er en af mine favoritter, og så er den vist også sund:)

    SvarSlet
  2. God fornøjelse med strikkemaskinen - og alle brugsanvisningerne.
    Ih, hvor ville jeg gerne have kat - det går bare ikke med den trafikerede vej jeg bor ved.
    Herligt at du GLÆDER dig til receptionen.
    Hav en herlig lørdag.

    SvarSlet
  3. Sikken en Lørdag , du har gang i- den sprudler jo :-)

    SvarSlet
  4. Åh, jeg kan slet ikke stå for dine mislinger, Lavendel ;O) Hvor er de dog søde - og små! Ja, det er de jo i den alder, hihi :-)

    Rigtig god fornøjelse til receptionen og med din nyerhvervelse!

    SvarSlet
  5. Og må du få en rigtig vidunderlig dag. Skønne billeder fra dig og dejlig musik. Tak, kære du - for den oplevelse ;-)

    SvarSlet
  6. Åh hvor er de søde, dine mislinger :-))). Det kribler altid i fingrene, når jeg ser sådan en....
    Det er en dejlig oplevelse, når ting opleves som glæder i stedet for belastninger...rigtig god dag til dig.

    KH Gittemay

    SvarSlet
  7. Ser spændene ud med den strikke maskine ;)

    Hvor er de nuser de små killinger.

    God weekend !

    Yt.

    SvarSlet
  8. Åh hvor er de søde de små pelsede puslinger. :-)

    Dejligt at du er nået dertil at du kan nyde selskabeligheden.

    God fornøjelse med strikkemaskinen og festlighederne

    Knus Henriette

    SvarSlet
  9. Altså den maskine har jeg ikke meget forstand på, men alt kan læres. Jeg har før haft én, så det kommer nok igen.

    SvarSlet
  10. Åh hvor er dine små killinger dog søde. Dem skal jeg ikke vise til Lou Lou :-)
    Glæder mig til at se alt dit strik på maskinen :-)

    SvarSlet
  11. Takk for nydelig sang. Skjønne pusunger det er det fi.......neste som fins. Ha en god kveld, klem.:-)

    SvarSlet
  12. Hvor er de bare kære de små killinger, det er slet ikke til at stå for.

    Held og lykke med strikkedyret.
    Knus

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.