03 januar 2010

Livet - det gode - og det andet....








I går besøgte jeg min far. Han bliver 81 i næste uge.
Er træt og efterhånden mærket af problemer med hjerte og vand i lungerne.
Har en hund, der skal passes. Og luftes.
Har en samvittighed, der byder ham at gøre
tingene ordentligt.
Min mor, der flyttede på plejehjem for et år siden, skal have besøg  - helst hver anden dag.
Hun kan egentlig ikke huske, hvornår han sidst har været der, men han vil gerne opføre sig ordentligt.
Og man svigter ikke sin kone, selv om man dårligt kan gå fra P-pladsen og hen til hendes lejlighed.
Har nu lavet en fuldmagt, så der kan hæves penge på hans konto, hvis.....

Det er svært, når forældrene bliver så gamle, at man er bekymret for dem.
Nu var børnene lige blevet i stand til at klare sig selv.

Nogen af jer kender denne situation, ved jeg.
Jeg synes, den er svær.
Den påvirker mig meget.

16 kommentarer:

  1. Det kan jeg rigtig godt forstå, at det gør, kære du.

    Livet er vel sådan, at vi aldrig helt kan slippe for bekymringer af den ene eller anden karakter, når det drejer sig om vore kære.

    Knus fra engens land ;-)

    SvarSlet
  2. Livet er forunderligt. Først tager vores forældre sig af os og så tager vi os af dem. En cirkel sluttes.

    Knus

    SvarSlet
  3. Jeg forstår dine bekymringer- de er ganske naturlige, men ikke lettere af den grund.
    Tænker meget på dig :-)

    SvarSlet
  4. Jeg forstår situasjonen din. Jeg voks jo opp hos min bestemor og måtte gå den veien med hun, når jeg tenker tilbake på det nå forstår jeg ikke at jeg klarte det.
    Men jeg savner henne enda og hadde gjort det igjen.
    klem fra meg.

    SvarSlet
  5. Ja, det er rigtigt - både at vi ikke slipper for bekymringer i livet, o gat livets cirkel sluttes. I virkeligheden var det lettere i gamle dage, hvor man boede sammen måske..

    SvarSlet
  6. Håber ikke der så lang imellem jer,
    Det giver jo ro hurtigt at kunne komme til hjælp..
    Jeg forstår din bekymringer.

    SvarSlet
  7. ej, det er så svært. jeg forstår dig godt, har det på samme måde med min gamle farmor. heldigvis er mine forældre unge endnu, men den tid kommer jo også med dem og jeg gruer mig, for de bor langt væk.
    gode önsker og varme tanker herfra.
    Frida, Island

    SvarSlet
  8. ih jo , hvor jeg kender din situation , jeg har det selv tæt inde på livet .... har en meget kræftsyg far og har mange gange skullet være forældre for mine forældre og føj , hvor det er svært ...

    SvarSlet
  9. Heldigvis er der ikke så langt, ½ times kørsel og min søster er der også, så vi deler følelsen og ansvaret.

    SvarSlet
  10. Jeg kender det lidt fra min svigermor, der faktisk ikke kan klare sig selv, men hun erkender det ikke. Sidst vi var der stod der gammelt mad og medicin på 3 forskellige tallerkner i stuen og hun havde haft uheld på gulvtæppet efter et mavetilfælde, som hun ikke kunne se havde lavet store skjolder selvom hun havde haft en mand ude at rense tæppet. Det er næsten værre for hune r ved at blive senil men ved det ikke og min mand gør ingenting- er bare døv og handicappet når problemerne melder sig og døtrene lukker øjnene lidt. Da jeg talte med hende nytårsdag skulle jeg huske at lukke min kat ind- jeg har aldrig haft kat og hun kom herfra 2 dage før- og da hun skulle ringe hjem fordi hendes egen kat skulle passes et par dage ekstra af naboen kunne hun ikke huske om hun var udenfor området og skulle ringe 07 foran nummeret. Så er man meget langt tilbage. Hjælp:? ½ time til gulvvask hver 3. uge!!!, men jeg ved jo fra mine bedsteforældre athun ikke kan blive ved at skjule det. Det er slemt at overvære uden at kunne gøre noget.

    SvarSlet
  11. Sådan er livets gang og det er hårdt. Jeg forstår meget vel dine bekymringer, da jeg har mistet begge mine forældre. Min mor lå tre måneder på hospitalet og døde der. Det var hårdt at se, hvordan hun svandt ind til ingenting. Min far døde som firsårig efter et års svagelighed.
    Døden er det eneste, der er sikkert her i livet, men hvor er den svær at tackle.

    Mange varme tanker til dig herfra

    SvarSlet
  12. Åh, hvor jeg kender den følelse, Lavendel - det er meget opslidende! Og selv om jeg nu efter 12 år er ude over de problemer, har jeg en form for skyldfølelse over at have været der nok for dem.

    Men du kan sikkert støtte din far ved bare at snakke med ham i telefon.

    SvarSlet
  13. Tak for jeres medfølelse, det luner. Jo, jeg ringer da til min far, men i dag vækkede jeg ham, og det er slemt, for når man kun sover 2 timer om natten...skal det indhentes..
    ja, ja - det går jo..Karin, i kommunen findes jo (?) en demenskoordinator, måske kan du ringe og få en snak med hende? For det er slemt at se på, og hun ved måske også selv inderst inde, at den er gal.

    SvarSlet
  14. Det er hårdt at se dem der engang var de "stærke", den sikre havn ,pludselig blive mere og mere hjælpeløse og skrøbelige. Alle mine bedsteforældre er så pludselig nået dertil og jeg kan se hvor meget det ændrer mine forældres liv. Nu er mine børn små og ja når de flyver fra reden er mine forældre vel ved at være plejekrævende så kommer børnebørnene og ja så en selv igen...så vi skal vel bare nyde hvert sekund både dem med sorger og dem med glæder for de er alle en naturlig del af livet og i sidste ende er det vigtigste at man har elsket og er blevet elsket.
    Sender dig positive tanker, husk på alt det gode i har bag jer og alt det der endnu venter forude.
    KH

    SvarSlet
  15. Åh ja det er hårdt. Har det tæt inde på livet. Min far sidder og venter på en plejehjemsplads, han er konfus og skiftevis forvirret, bange, ked af det.

    Jeg tænker med hensyn til din far. Det er sådan i Nordfyns Kommune at når ægtefællen er på plejehjem så har den anden også ret til at komme på plejehjem uden at skulle visiteres til det. Måske er det også sådan i Odense, og måske kunne det gøre det hele lidt lettere for din far, hvis han altså kunne tænke sig det.

    Mange tanker

    Lotte (også fra det Nordfynske)

    SvarSlet
  16. Tak for jeres deltagelse. Min far er ikke interesseret - endnu - i en plejehjemsplads....der er jo hunden, men den dag kommer - måske snart.

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.