Med egen skøjtebane...

Pelshuen og skøjterne er fundet frem.

På hundelufteturen prøvede jeg isen på den lille dam for enden af markvejen.

Den bar.

Hjem igen.

Hente udstyret. På loftet.

Se - uberørt af menneskefod...

Lillehunden kunne ikke forstå den form for leg.

Men sjovt var det - og koldt. Bidende.

Jeg kom lige fra et sygehusbesøg og var stadig i kjole, men den slags generer jo ikke skøjteprinsesser.

Faren har det nogenlunde - kunne da beklage sig lidt humoristisk over sine døtre til den mandlige sygeplejerske, som han insisterede på at kalde Sambo - han hed vist noget lignende og ja, han havde en mørkere hudfarve end vi .

Faren har fødselsdag i dag - og som han sagde - den slags kan man ikke fejre i stilhed herude, for laboranten tropper op som den første om morgenen og skal tage blodprøve og spørger :

- Fødselsdato??-

Så der var posteret et flag ved døren.

Gårsdagens pastafabrikation og efterfølgende minigudstjeneste med indlagt procession - vandring ned gennem Domkirken gennem ørkenen til oasen (kirketjeneren med udskænkning af vand ved en fin oase indrettet på disken ved sidedøren med hjælp af bl.a. "Svigermors skarpe tunger" til at illudere palmer)

til overnatning i stillekapellet ved lysgloben -

"se stjernerne - illuderet af stjernekastere holdt af de små, hvis øjne strålede -

vandringen fortsatte under højlydt sang - "Så går vi til Betlehem..." og melodien?

Jeg tør næsten ikke skrive det - ("skorstensfejeren gik en tur").

Det lød sørme højt i den store kirke. Normalt ville jeg rynke på næsen af denne lidt populistiske form - men børnenes øjne gjorde hele udslaget!

Endelig nåede vi da vel frem - jeg - Melchior fra Østerland - overbragte min gave - Myrra'en - i form af en nydelig flaske parfume....der var gulddalere (med chokolade, som Jesusbarnet var så venlig at dele med tilstedeværende under 1 m) og røgelse - som de lidt større unger under stor alvor svingede i luften, så der kunne dufte godt i stalden.

Sjældent siden Luther slog tavlerne op, er der vist blevet brændt så meget røgelse i Skt. Knuds kirke.

Maden kom på bordet, folk spiste med god appetit og var vældig tilfredse.

Til dessert var en stor flot kage tilovers fra den armenske menigheds julefest!

Jamen, sikke en aften.

Slut ved 18.30-tiden, så man kunne komme hjem og putte de små.

Mange af ungerne har kendt kirken fra deres dåb og gennem babysalmesang.

Der var en del ene-forældre, og de så ud til at hygge sig med hinanden.

Jeg stiller op igen om 1½ måned.