Vis mig dit køleskab...uha

Ja, der var da det, jeg hellere ville vise jer...

Er blevet tagget af Marengse...og efter at have kredset om sagen i et par dage, kommer det nu.

Først udenpå i den usorterede udgave.

Til det ros skal siges at det er et A++.

Så indeni.

OG jeg har lige skrevet hos Madame, at jeg aldrig smider mad ud. I gryden er der ris til klattekager eller stegte ris - vi får se.

Ja, jeg kan godt se, at måske trænger til en "make-over" eller måske blot oprydning.

Mange af de dimser i lågen, behøver ikke at stå i køleskab, så ud med dem....men hvor?

Det var køleskabet, det næste , jeg skal gøre er at finde et særligt motiv og fortælle om det...

OM MOTIVET:

Taget omme ved min markvej - ved mirabellerne sidste forår.

Ud over at det har fået plads i min kategori "opmuntrende", er det et billede på selve foråret.

Den rige blomstring førte til et hav af frugter - gule, røde og blå, og jeg syltede, spiste, forærede væk og spiste - for jeg elsker mirabeller - alene navnet MIRABELLE er smukt, synes jeg.

Jeg har sværmet for dem siden min tidlige barndom. Måske fordi min- eller på trods af en af min fars yndlingshistorier -

og den skal I få:

Det var i de dage, hvor man cyklede - cyklede massevis af kilometer på halv- og heldårlige dæk og gamle havelåger.

Far var i lære som maler. Dengang indebar det både tegneundervisning, kunstmaleri og det helt almindelige ... døre, vinduer etc.

Han havde sammen med en kollega fået til opgave at male ...benzinstandere ..rundt omkring på hele Fyn. Det var dejlige frie tider for Poul og Knud, som de hed med tidens navne.

Dagen, det drejer sig om, var de to unge mænd i nærheden af Rynkeby på Østfyn.

De havde spist deres ma'pakker hos det flinke par på benzintanken for derefter at kaste sig over...mirabellerne, de gule, i hegnet på ejendommen. En lækkerbidsken for alle ynglinge!

De spiste ikke, de åd.

Men, og der er altid et aber dabei i min Fars historier..

Poul, kollegaen, havde jo forspist sig ...og lige pludselig på hjemvejen smed han cykel og malerspand  og fór ind i hegnet.....maven havde hævnet sig....aaah, det lettede.

Katastrofen skete, da han rejste sig og trak kedeldragten op.....

Ja, velbekomme derude...

(Jeg tænker på historien, hver gang jeg ser en mirabelle eller når jeg trækker i kedeldragt -)

sidste års  høst pynter på hylderne og ligger godt i maven.

Jeg giver hermed ud/opfordringen videre til 3 andre bloggere-

tag den, hvis I har lyst.

Madame

Tina Liel

Smilerynker