14 februar 2010

Lavendels A - Å

 

Jeg er blevet 'tagget' af Mette B
så her følger alfabetet set gennem mine briller.

A
Jeg er vild med Appelsiner. Deres farve, deres duft og smag - og ikke mindst er de modne på et tidspunkt, hvor mørket råder her i landet.
Har flere gange været i Tunesien i februar - et Appelsinparadis!!

B
Jeg tror, jeg er lidt barnlig -
kan lide at gynge
finde flotte sten
klippe, klistre
synge i vilden sky
gå  med bare tæer
få sorte negle 
rode heeeeelt vildt
og spise is en iskold vinterdag
haha - det må jeg nemlig godt, jeg bestemmer sæl!

C
Det første, der falder mig ind, er Citron. Jeg har et vældig blødt punkt med Citrusfrugter i det hele taget. Revet citronskal kan bruges på og i de fleste retter efter min mening.
Men citroner elsker jeg hele året, appelsinerne er bedst i vintersæsonen.

D
Den lille Prins af Saint- Exupéry er en meget smuk bog - stor, selv om den er lille.
Jeg har kæmpet mig igennem den på fransk, der er den allersmukkest.
Il faut chercher avec le coeur.

E
Elever
tænker mere på dem som børn - små mennesker -
så mange er passeret gennem mit liv.
Man kan lære noget - også af små mennesker.


F
Frankrig - mit yndlingsferiemål -
tilbragte en hel måned i efteråret i Dordogne -
fanme fantastisk ferie!
G
Jeg tror, jeg ville have valgt at blive gartner, hvis ikke jeg var blevet lærer.
Eller måske havearkitekt...
Nå, det kan vel nås endnu (siger den evindelige optimist).

H
Min søster hedder Helle - et navn jeg, da jeg var barn, syntes var lidt "smartere" end mit eget.
Det har jævnet sig noget med årene, men jeg har stadig meget stærke følelser omkring forskellige navne. Humor - Humør er også to vigtige ingredienser i mit liv. Haha!

I
Må være Is - som jeg elsker - eller 
Islam - som jeg har forsøgt at sætte mig ind i qua mit (tidligere) job som konsulent/lærer for tosprogede børn og familier.

J
Jord
under neglene.
Den gode Jord.
Jeg kan ikke leve uden jorden - haven - naturen
Lige fra barnsben har det været en stor del af mit liv, jeg holder så meget af at få noget til at gro derude.

K
Jeg har sunget i kor i mange år
i mange forskellige kor
nu er jeg holdt op, det går for tæt på, 
men jeg håber det kommer igen -
glæden ved sang og ikke mindst det
fantastiske, der sker, når man sammen skaber
et stykke musik.

L
L - det må stå for Lavendel - duften, farven, udseendet -
det er min blomst, om nogen!
Derfor hedder stedet, hvor jeg bor - Lavendelgården.
M
Har jeg glædet mig til at skrive om, for
her skal stå
Mormor
Mormor  - skal jeg være til august,
det er ganske vist!
Men jeg vil nok udbrede mig lidt mere herom i et senere indlæg....

N
Jeg øver mig.
På det lille ord
NEJ!

O
Odense - er vel stadig MIN by,
er født der, har gået i skole og boet mange år i byen.
Gode butikker, men stadig en lille by.

P
Persisk eller farsi har jeg forsøgt mig med - også dari, den 
form af sproget, der tales i dele af Afghanistan.
Det har været morsomt at "bytte ord" med børn fra de lande og på den måde også vise dem, at deres eget sprog også gælder - har en betydning.
Jeg har meget let ved sprog, har således også kunnet en del polsk, 
som var meget lettere, for her kunne jeg alfabetet og kunne derfor
benytte ordbøger.


det ligger lidt tungere med mit farsi....

Q
Ja, jeg er rimelig god i diverse Quiz

R

Racisme under alle former afskyr jeg.

S
S - mon ikke det skulle være Strik?
Jeg er strikkoman, strikketosse, OG det giver en helt speciel ro, når
man sidder med et strikketøj, det er dejligt at få lavet noget skønt af 
de mange nøgler garn, man har fået slæbt til  huse.
S - kunne også stå for stress - men det sparker jeg væk med strikkeriet.

T
Jeg er født i Tvillingens Tegn - er en rigtig dobbeltnatur,
med hang til luftige spekulationer og et snakketøj, der vil kommunikere -
Jeg er ikke 100% overbevist om astrologiens fortræffelighed, men de allerfleste
beskrivelser af mit stjernetegn passer frygtelig godt på mig.

U
'Unnatural Selections' af tegneren Gary Larsson -
skøn...
 

V
Vandet - havet spiller en stor rolle for mig.
Det føles godt og beroligende at sidde og se ud over vandet.
Jeg har sejlet siden jeg var ganske lille, har ejet adskillige både -
senest en Europajolle, en Juniorbåd og en speedbåd

X
korsfæstelse
Påske
tro

Y
Yndigt dufter Danmark i skærsommernatten..
en af de smukkeste sommersange
udsat for kor er den allersmukkest!

Z
Zauberflöte - Tryllefløjten - opera af
Mozart, jeg er vild med Nattens Dronnings fantastiske arie!
Zauberhaft!

Æ
Har altid elsket æbler.
Frisk æg fra egne høns er heller ikke sådan at kimse ad.

Ø
 Har boet på Øen i 5 år og haft et hus der i 8 år.
Jeg savner den tid, jeg savner de dejlige mennesker,
men det måtte være sådan.
Kan også stå for Økologi.

Å
Årets gang - jeg kunne ikke leve i et land uden årstider.
Det er netop på grund af vinteren jeg finder forår og senere sommer
så fantastisk - sol ...eller (gys) sne hele året lyder som et mareridt for mig.

6 kommentarer:

  1. Kære du,
    Sikke spændende læsning. Jeg synes det er dejligt at lære dig lidt mere at kende også selvom denne måde mest er i små rubrikker. Der er jo meget mere bag.
    Stress sparker jeg også væk med strik - og meget andet håndarbejde.

    Klem fra Mette

    SvarSlet
  2. Hold op... Sikken en masse !

    Meget fint fortalt !

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  3. Tak fordi du delte det med os.

    SvarSlet
  4. Kære Lavendel; hvor var det spændende læsning- du ER altså en dejlig kvinde :-)

    SvarSlet
  5. Haha, dejlig læsning - og et stort tillykke med at du skal være mormor!!!

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.