Nogen har efterlyst min madplan....den er nu temmelig enkel - for det er vel også det, fasten handler om - enkelhed...
Jeg prøver at finde årstidens grønsager - ærgrer mig, for mine jordskokker, gulerødder og rødbeder er utilgængelige lige nu . persillen, som stod så flot længe er begravet helt i sne....
Mine portioner er så store, at der er til frokost /basis for frokost næste dag. Så skal jeg bare lave lidt salat eller råkost, finde brød eller hvad jeg synes, der passer. Måske et spejl/ eller kogt æg.
Jeg spiser formiddagsmad i form af gulerødder, nødder, mandler, rosiner masser af vand, vand med citron og grøn the.
Alle mulige urtethe'er - især mynte ryger ned....megt lidt kaffe, det er som om det er for "tungt" i forhold til den mad.
Masser af frugt - især æbler og appelsiner
Om eftermiddagen....mest frugt, men også brød med ost eller en banan
Morgenmaden er altid en smoothie, som består af:
Sojamælk 1½ dl
hørfrøolie 2 ss
lidt usødet ananasjuice
moden banan
vanille (ikke vanillesukker, men rigtig vanille)
kanel 1 ts.
½ æble
½ appelsin
saft og revet skal af ½ citron
evt. hybenpulver
frosne bær - jeg plejer at tage jordbær, for der har jeg af mine egne endnu.
Alt dette blendes i en god blender og kan drikkes eller spises med ske -jeg gør det sidste.
Man kan variere frugterne og smagsstofferne, alt efter hvad man bedst kan li´- lige nu har jeg masser af appelsiner og mango, så der kommer noget af det i.
Æble og appelsin kan udelades og frosne frugter puttes i udelukkende.
Dette - sammen med en stor kop grøn the er min morgenmad, jeg føler mig mæt og glad i timevis.
Fredag
frokost -
pizza fra torsdag med salat af masser af røde peberfrugter, mango og gulerod m valnøddeolie, citronsaft rosiner og valnødder
aften
Bombaygryde -som består af kartofler, gulerødder og løg, skåret i terninger og svitset i olie (oliven),
vand ved simre 15 min. med ½ts. kommen, ½ ts. hel koriander og ½ ts. anisfrø. En god håndfuld ærter og knust hvidløg ad lib. vendes i lige før servering.
Jeg spiser grønkålssalat med A38 og rosiner og valnødder og en portion ris eller kogt hvede.
Lørdag
Aften
Avocado moset med citron, knust hvidløg, hakkede sorte oliven og valnødder
hertil tomater (når jeg ikke faster også rejer) og ristet rugbrød i trekanter, forhøjer appetitten
Kartoffel/porresuppe også med rugbrød
Søndag
Aften:fra min nye kogebog Det kærlige Køkken af Kirsten Skårup har jeg denne
Rosenkålspasta
Pasta efter eget valg - skal være færdig samtidig med sovsen
rosenkål
løg
champignon
soltørrede tomater i olie
olivenolie
fløde eller sojamælk
ristede sesamfrø til drys
Rosenkål i kvarte koges 3min. (gem kogevandet)
Løg hakkes og svitses, tomaterne i små tern tilsættes sammen med kålen
Hæld væden ved - evt. lidt af kogevandet også - og lad det simre 5 min. Smag til med salt og peber og vend den kogte pasta i sovsen, drys med sesam-
bananer/halve udstenede druer i A38 fra Thise med revet mørk chokoladedrys
Mandag
Pandekager (jeg laver dem med grahamsmel) med forskelligt grønt fyld -
salat, revne gulerødder, ristede champignons i fløde(måske udelader jeg fløden i dag) og brasede kartofler og chilirødbeder
Tirsdag
Selleri i fad.
Man laver en sandwich af to tykke skiver selleri med et stykke ost imellem, samler med en tandstikker og bruner på panden på begge sider - ned i et fad
Champignons og løg svitses let på panden og tilsættes fløde (eller lidt lettere alternativ, men så skal der nok jævnes lidt) - denne blanding hældes over selleridimserne og ind i ovnen på 200 gr i ca. 25 minutter - mærk, om de er møre, sellerierne - kan dryppes med
Hakket persille, revet citronskal og hakket hvidløg drysses over med mild hånd.
Hertil serverer jeg ris med safran og hakkede gule peberfrugter.
Stegte æbler i skiver med kanel og honning (kun lidt)
Onsdag
Minestrone á la Lavendelgården
Jeg bruger hvad jeg har af grønsager -
Først svitses løg og hvidløg (ikke brune) i olivenolie og så tilsætter jeg de øvrige grønsager sammen med 1 l grøntbouillon og masser af basilikum eller oregano - eller hvad jeg har /godt kan lide -
simrer 10 minutter under låg -
tilsæt så knækkede stykker (fuldkorns)pasta eller ris og et par håndfulde hvide bønner (kogte eller fra dåse) - smager til , kom chili i hvis du kan lide det...
Suppen serverer jeg med revet Parmesan (IKKE den fra pose, den smager af opkast) og så laver jeg
Bruschetta - brød gnedet med hvidløg og dryppet med en god olie og så tomat på evt ost og ind i ovnen- kan også bare være med ost.
Torsdag
Kartoffelmos (af de gode King Edward) med følgende tilbehør:
Chilirødbeder - rødbeder koges og skrællen pilles af - hakkes groft.
2-3 eller flere fed hvidløg hakkes groft og svitses på panden i en blanding af smør og olivenolie - mens det svitser kommes tørret chili (ikke det stødte) på og der røres et par minutter, så tilsættes rødbederne, blandes godt med det andet og så hælder du creme fraiche ved og rører rundt - færdig - jeg bruger Thises Creme Fr - men pas på ikke at lade det være over for længe, så skiller det.
Bløde løg
Masser af hakket persille/revet citronskal
Rugbrød til
Appelsinsalat med youghurt
Kommentarer modtages gerne
Det er mere end nydeligt, det er pænt.
SvarSletJeg lægger mærke til, at du bruger mørk chokolade i mad: det er rigtigt godt, alt for få bruger det. Lindt har en dejlig en med chili i.
Og så bruger jeg gerne ristede sesam, pinjekerner, hørfrø e.lign. som drys. Ristede sesam med lidt soya giver et dejligt saltdrys, brændte valnødder a la brændte mandler, knust og drysset over grønkålsalaten giver den sødme, min kone ikke kan undvære på kål eller spinat.
Ja, den med chili er jeg vild med, de har også en med knas og hindbær - stadig mørk - under 70% går det ikke!
SvarSletKære Lavendel. Hvor er det herligt med alle de opskrifter - især for sådan én som mig, der er elendig til at finde på aftensmaden. Jeg kan egentlig godt lave mad, men det interesserer mig ikke (jo, at spise det... :-)) - men hvis jeg bare har en opskrift at gå efter, kan jeg frembringe nogle udmærkede resultater. Og nu har jeg planen!! Tusind tak og god weekend...
SvarSlet