Scenen - Magasinet på Brandts i Odense - aktør: Niels uforlignelig Hausgaard - (tak for lån af foto)
Mødtes med Søster og Fætterfamilien på Cafébiografen og skulle lige spise lidt. Havde været i haven hele dagen og ude at gå tur med hundedamerne, så jeg var godt sulten.
Vi havde et fint vinduesbord, lyst og sol var der, og maden var fin.
Vi havde god tid, og da klokken nærmede sig 19, kunne følgende iagttages:
En sværm, nej en hær af mennesker, flest i par i alderen 50+ krøb frem alle steder fra - stilende mod Magasinet...nogle var pænt klædt på - business og læder - andre i ungdommens jeans og sneakers...nogle med trendy kortklippede lokker (ja, mændene forstås), enkelte med (tynde pistne) hestehaler ned ad nakken, mens et ikke helt lille antal havde valgt intet hår at have.
Fruerne havde også allehånde udseender, men flest sådan "lidt frisk" klædt på....
hehe, herligt at kunne sidde og glo...mange af de medspisende skulle iøvrigt også til koncerten, viste det sig. En sjov episode...en kvinde i bemeldte alder, meget tjekket at se til sidder ved nabobordet, hendes telefon ringer - det ringesignal, der lyder som gammel telefon, ret insisterende...hun tager den, og nu kan man iagttage hende, siddende med en finger i øret, telefonen for det andet, efterhånden antagende et lettere irriteret udtryk...siger så ret højt, Ja, men jeg sidder inde på Cafebiografen, det er ikke til at høre hvad du siger, her er en frygtelig larm! hvilket fik min fætter til at udbryde, også ret højt -... Ja, det må du sandelig meget undskylde!....hun kunne godt have været én af Hausgaards figurer...
Senere indfandt vi os - de bedste pladser overhovedet, balkonen lige midt for , 1. række - oooh, dejligt, og the show kunne begynde.
Rigtig godt underholdt blev vi. Manglede lidt mere om Svigerinden med det lange underansigt, men vi fik dog indblik i familiens julefrokost med 4 slags sild, lunken Aalborg og grønlangkål....og lunken Aalborg...Mutti blev ikke nævnt, gad vide, om den lever endnu....for uindviede - Mutti er Brorskabets lettere overvægtige ikke alt for kloge labrador..
Han var alvorlig til tider, sange om dem, der står udenfor rammer jo lige i hjertet. - F.eks. Johnny tag armen ned - jeg har ikke kunnet finde den på Youtube, men der er en lignende
Titlen på dette indlæg - om dæmningen - hentyder til NH's historie om hvordan han ...ja ..var til stede ved et meget stort dansk politisk partis årsmøde, og der blev talt om klimaforandringer, stigende vande CO2 og mere af samme skuffe - de havde lavet en meget populær fællessang..om at bygge en kæmpe dæmning hele vejen rundt om Danmark, når så isen ved polerne smeltede, kunne vi sidde nok så hyggeligt uden at blive våde...der skulle pigtråd på toppen, så de andre bare kunne svømme deres vej, vi ville ikke ha´fremmede ind......man ser billedet for sig ...alle i salen sang med på det fængende omkvæd Er der stemning - for en dæmning - i bedste fodboldsangsstil - og til sidst i sangen, når vandene faldt, kunne man så vågne op til en verden uden for digerne, der var ødelagt og død - men dansk......
Det var egentlig en rigtig uhyggelig sang.
Aftenen sluttede med Mikaels Wiehes "Titanic" - sunget på vendelbomål - fantastisk ...
Jeg skal i musikhuset i Århus og se ham på lørdag og uha hvor jeg glæder mig !!
SvarSletEr dog lidt skuffet over at læse at Mutti, det søde dyr ikke bliver nævnt ... bare der ikke er sket den noget :o)
KH Jytte
Ja, man frygter jo, at Mutti som vel ikke længere er helt ung, er "kommet på landet"....
SvarSletOg jeg fik ikke billetter. Selvom jeg prøvede samme dag, som de blev sendt på gaden. Øv.
SvarSletSuuurt - EVa, min fætterkone og Søster stod frysende i kø efter dem..
SvarSletJeg ser også NH hver gang han er i Kbh. og elsker hans humor. Sjovt med den mobildamen på cafeen og en perfekt optakt til koncerten :)
SvarSletJeg har dyrket Niels Hausgård, siden jeg lærte ham og De gyldne Løver, The Golden Lovers, at kende, mens jeg gik på Hjørring (udtales Hiørring) Seminarium og lærte at tale ude på tungespidsen som de rigtige wendelboere (udtales huendelboer').
SvarSletOg det er stadig en fornøjelse at følge hans udredninger, der elegant starter i øst og i en fin bue , mens du sidder og griner af de formastelige, han har på kornet, til den lige pludselig rammer dig i nakken og du opdager, at det er dig selv, du griner af. Tø-høø!
Men Det grå Guld er for mig stadig Jørgen Bjørgren, musiker, blomkålsavler og journalist med miljø-svineri som speciale (især har han hjulpet mange, der har måtte kæmpe med udlejere af huse med hussvamp og deraf følgende allergiangreb). Han udgav for en del år siden cd'en Det grå Guld. Desværre måtte vi tage afsked med ham her i påskeugen.
Det var et godt referat af en vanvittig begivenhed. - Jeg er glad for at jeg bladrede tilbage og fandt dette indlæg.
SvarSletHausgaard har en dejlig ironi. "J-amen" er en af mine favoritter til at demonstrere ironisk pædagogik.