Vild med at strikke - En elsker af blomster - roser og lavendler. Vild med hverdagen - helt enkelt.
07 april 2010
På havnen
"Jeg stikker lige ned på havnen" - et udtryk, jeg hørte min salig Morfar sige mange gange.
Af og til var jeg med ham. På havnen. I Odense. Et livligt sted - dengang først i tresserne må, det vel have været. Han havde arbejdet der. Morfar. Som daglejer. Dengang. Der intet arbejde var at få.
Det glemte han aldrig. I sine sidste år var han på plejehjem, dement....men det afholdt ham ikke fra at "stikke ned på havnen"...i sutsko - med bussen...stor panik, men de fandt ham altid.
Der er ikke længere brug for daglejere på havnen. Der er ikke brug for ret mange - den er som et spøgelsessted. Et enkelt skib eller to, lystbåde i den gamle havn eller foran de nye prangende boliger.
Bagved den gamle lidt uhyggelige ammoniakbeholder havde jeg engang en kolonihave....indtil jeg fik et "skidtbrev" og blev smidt ud af foreningen....ak, ja - lille forståelse for økologien hos vrisne gamle mænd!
Om føje år vil smarte businessfolk være flyttet ind her i det gamle pakhus....
Synd også at lade det forfalde helt!
Jernbaneskinnerne har der ikke været brug for i årevis. Men det er lidt af en sport at køre rundt mellem dem på havnen.
Sødt hus - ikke? Redningskrans og det hele.
Overfor - på Kanalvej, der i min barndom bestemt ikke var en videre mondæn adresse, ligger de gamle sømandshuse...med navne...Osborne - Napoli - Heimdal...vidner om en svunden tid.
Nu gad jeg godt bo der...i min alderdom, måske?
Et enkelt skiw - ellers dødlignende stilhed - en tirsdag sidst på eftermiddagen i det Herrens år 2010-
I min barndom var der to "fine" spisesteder - begge beliggende i skoven. Det ene er her "Restaurant Næsbyhovedskoven" - med flot udsigt over havnebassinerne, det andet lå syd for byen i Fruens Bøge Skov og hed blot "Restaurant Skoven" - det sidste vist en afart af Jensens Bøfhus i dag...
Odense Roklub holder til på Kanalvej - livlig aktivitet året rundt. Kajakklubben ligger længere ude i fjorden ved Stige Ø.
Her ses nogle af de nye kolosser i glas, beton og stål...havnemiljø bliver der ikke noget af, men vandet forbliver vel det samme. At bo ved vand er hot - og her lige midt i byen...så godt som..
Jeg forholder mig lidt skeptisk, er vel blevet en vrissen gammel --nå ja-- vel ikke mand, men dog vrissen - ikke alt det nymodens.
Hvis nu Odense - som fx Bogense havde haft en flåde af fiskefartøjer, havde man måske bevaret lidt tjære- og miljø?? Men som det er nu, er havnen - og har været det længe - død.
Længe leve dens minde.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tak for havnerundfarten.
SvarSletHåber du får en rigtig dejlig dag. Solen skinner ;-)
Ja jeg siger også tak for havnerundfarten..
SvarSletEn skam at byen ikke har kunnet bevare havnen, med et levende og aktivt miljø.. Men det ser vi jo mange steder..
I min fødeby Helsingør,er de ved at lave en kulturhavn, der hvor skibsværftet lå..
Det er ærgerligt, som alle havnene bliver forandret til "bopladser", den lille havn som jeg rendte rundt og kikkede på, - oplevede som barn i Gråsten, er også blevet ændret til ukendelighed, man kalder det vist fremskridt, ja, - det er det vel også, jeg spekulerer bare på, for hvem? Bygherrerne? Der er i hvert fald bygget mange høje huse, hvor man fra lejlighederne har udsigt ud over den nu, stille havn.
SvarSletKnus
Vibeke
Mange tak for havnerundfarten, det er faktisk meget spændende det du fortæller.
SvarSletDer er dejligt ved Odense Havn og derudaf langs kanalen.
SvarSletJeg har cyklet en del ture den vej op til Hasmark og Fyns Hoved.
Mens jeg boede i Odense (1990 - 2001) var der ikke spor smukt eller spændende ved havnen - jeg så kun de store tankere, de store siloer ved foderstof-fabrikken og ellers mest tomhed. Jeg er glad for at blive mindet om, at det absolut ikke har været sådan altid!
Tak for fine billeder og noget historie.
Ja, det er en skam at der ikke bliver bevaret et miljø...turen ud langs kanalen er en fantastisk dejlig tur, helt enig-
SvarSletVerden er en underfundig én. Min far to samme tur til havnen, når han besøgte mig i Odense - gammel sømands- og fiskerfamilie er jeg. Så din 'rundfart' giver genklang. Og er enig med Vibeke, Gråsten havn ligner jeg ved ikke hvad, efter de har 'udviklet' området. Kan ikke genkende det, når jeg er hjemme, men på den anden side, hvis det er med til at holde byen i live.
SvarSletI al min tid har havnen i Odense (for ja, jeg kom der også tit) altid været grå og livløs. Jeg var noget skeptisk, da de begyndte på deres luksusboliger og er det stadig - specielt nu hvor jeg kender prisen. Hele området kunne trænge til et ansigtsløft, men så kunne det også blive godt.
SvarSletVi var for år tilbage ude ved den anden ende, fyret ved fjordens gab på Enebærodden: her gad jeg godt bo, sagde jeg. Et halvt år senere fandt jeg ud af, at man netop på den tid ledte efter en opsynsmand, med tjenestebolig i fyrhuset; nu var pladsen dog besat.
SvarSletMen sikke et dejligt kajak-farvand!
Sejler Svanen stadigvæk/igen efter branden?
Jeg ved det ikke , Aage...sæsonen er jo ikke begyndt endnu, så vi giver den en chance.
SvarSletDejlig rundtur med dig på havnen, Lone! Ja, tænk at bo med udsigt til vand - det må være så dejligt.
SvarSletHa' en skøn solskinsdag :-)