03 januar 2011

Er det mon dagen....??

Billede er taget af Marc Holm og venligst lånt


Når fyret strejker, og smeden derovre i Jylland har givet råd og instrukser over telefonen, så er det bare med at komme ud i det efterhånden noget tilsodede og rodede fyrrum og tage hånd om sagen....men det er da ulige sjovere at surfe lidt rundt og tjekke nyheder....
Og i den forbindelse...
såjeg lige en notits om at Kr.Mary bliver indlagt i dag - formentlig for at få fødslen af de længe ventede tvillinger sat i gang.....og videre til tyske Vogue, der bl.a. bringer ovenstående og en del andre herlige fotos af det royale par....
Det er da godt tænkt, det billede - som et gammeldags opstillet fyrstepar står de der med børn i festskrud.....flankeret af flyttekasser...kan glimrende forestille mig, at det må ha' kostet en del overtalelse at få den lille prinsesse hevet ud af strutskørtet!!!

Jeg vil kigge lidt ind hos andre i Blogland, inden jeg kaster mig over fyret....hvis ikke noget andet får mig afledt....men i længden bliver her jo for koldt, og smeden truede også med, at rørene kunne sprænge....jeg er snart træt af rør!!

En god mandag - den første af mange i det Herrens år 2011


10 kommentarer:

  1. Et herligt billede, nu maa vi saa bare vente paa tvillingerne.
    Hvor er det bare synd for dig med de forbandede ror. Haaber det bedste.

    SvarSlet
  2. Nej altså, vand og varme er altså bare et must i denne kulde.
    Sender dig varme knus og krydser fingre for at det snart bliver i orden :-)

    SvarSlet
  3. Nu må de rør og det fyr snart opføre sig ordentligt, ellers må du lægge billet ind på et lille værelse hos den kongelige familie :-)

    SvarSlet
  4. Ja, sikke et sjovt billede, det er herligt fundet på med flyttekasserne :-)Pøj pøj med rør og fyr! Du må gerne låne min crème brûlée-brænder til at tø rør op med ;)

    SvarSlet
  5. Tak, Madame...jeg har én kraftig én af slagsen....men det er lige hvor, der skal tøs, jeg er bange for, det er ned i gulvet!

    SvarSlet
  6. Håber du får styr på dine rør og varme.
    Alt andet er for koldt.
    God mandag til dig.

    SvarSlet
  7. Ha ha - mon det virkelig er et rigtigt billede? Det ser ihvertfald festligt ud.
    Jeg kan bringe nyheden om, at pressefotograferne ihvertfald er flyttet ind på Rigshospitalet.
    Så må vi se, hvor længe de vil sidde dér og glo.....

    SvarSlet
  8. Ja det er et sødt billede, virkelig godt tænkt.

    Hmmm ... hvad med Lavendel i fyrrum med to hunde, der hopper op og ned i en alt for lille bunke af træpiller? Nej, det går ikke undskyld hvis min fantasi tager magten fra fornuften og se så at komme igang med at gøre som smeden siger .-) Sprængte rør er ikke nær så sjove som sprængt and! Så skal jeg love at gå igang med lige så kedelige opgaver på den anden side af bæltet: sortere sommerskjorterne fra og lægge dem væk så der bliver plads her!

    SvarSlet
  9. Herligt billede - håber dog at de venter et par dage med de tvillinger, så de ikke skal fejre deres fødselsdag midt i alt det kongelige nytårskur-ståhej.

    Håber at du snart får varmen igen.

    SvarSlet
  10. Ja, det er træls, når der ingen varme er. Især da i denne kulde! Men det er faktisk også træls at være gift med ham smeden, der altid sætter familien standby for at være helt for de, der har frosne rør.
    Det er nemt for mig at sige, ved jeg godt. Var det mig, der stod uden varme, ville jeg være desperat tror jeg! Håber I får det løst hurtigt.

    Kanon billede af kronprinsefmailien!

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.