En helt almindelig martsdag

Dagen begyndte med sol og hønsenes kaglen. Kaffe i en af de blåblomstrede...et par pandekager med yndlingsfyld - lemoncurd og den gode creme fraiche fra Thiese - nej ikke just slankekost, men i stedet for lørdagsslik må man godt. En ekspedition var forestående. Thi den lille amagerpige agter at gæste sin mormor i næste uge - så noget må hun sidde trygt i bilen. Ikke andet at gøre end at ty til de gode tilbud - en passende både i pris, mærke og størrelse blev fundet i nærliggende Bogense.

Samtidig lå et par murbrokker og ventede på at komme på skrammelpladsen....så de kom med.

Stolen blev hentet, og så til pladsen....der var sandelig også ting og sager - se bare her:

en Trip-Trap i lyserød, så kan hun sidde standsmæssigt, den lille, et broderi af Gerda Bengtsson, to rør til mynterne, en krukke, diverse vaser , en skåret Pala....altsammen kom det ind i bilen.

så til søs...eller strands -- en pom-pom blev ophængt - "Lavendel was here".

I dag bugnede stranden af gode ting....

dette - et godt brædt kan man altid bruge....

denne - desværre temmelig stor...

den her kom med hjem :-), for man kan jo aldrig vide....

Jeg havde en farfar med et lisså stort samler-gen som mig. Han havde sine kælderrum, og i værkstedet bugnede det med spændende effekter. Således havde han en kæmpestor slibesten i kasse (til vand) og med et håndtag...det var ren fryd at stå der og dreje...og lege, man var....???...ja, hvad....jeg sneg mig til det, for værkstedet var lidt forbudt område.

Engang før min tid opstod historien om "Ske-maskinen" - og den skal I få. 

Min mor og far var ret nygifte, og min mor var med farmor i kælderen...muligvis på en rundvisning, og nu skulle hun se alt det gamle ragelse, farfar havde samlet sig - "Ja, ha' ka'tte smi'e nåe u'" - som farmor udtrykte sig - "ka' tte næn' det", og så var det, min mor spurgte til et monstrum, der stod og fyldte godt op dernede. Hvad det kunne være for en indretning. - Ja, det var jo ske-maskinen -  hvortil farmor hånligt prustede - hå, det gamle lort, det virker sgutte - (Ja, de var bramfri, de gamle) ,og min mor må ha' lignet et stort spørgsmålstegn, for så tog en vis mand ved farfar, og han rumsterede med maskineriet, for triumferende at sætte sig overskrævs på den og fat i snitteværktøj eller høvl, da pludselig....

Bum! Puff! - den forsvandt under ham, han gik på rumpetten og tilbage lå -

en bunke støv og nogle brædder --

ormene havde vist fået deres.

Hertil skal siges at farmor grinede, så hun måtte forny sine underbukser og historien er kun blevet bedre med årene - farfar mumlede bittert i skægget, hver gang den siden kom på tale.

Først som voksen har jeg set sådan en - ikke skemaskine, som den hed hos os, men snittebænk - et vældig godt hjælpemiddel i sløjdvirksomhed.