18 marts 2011

Når kommer viben vel?


I går kørte jeg forbi denne mark. Ja, billedet viser det desværre ikke, for just da løb batteriet tom for strøm...ingen zoom her - men på marken gik mindst 50 viber rundt , ledte vel efter mad - men det var et fornøjeligt syn. Sidste år dyrkede landmanden løg her, måske er de vilde med den smag.
Hvad ve' man om viber?

Husker som barn, man blev fortalt om viben, der legede dårlig vinge og dermed lokkede ubudne gæster væk fra reden på jorden - smart fugl, tænkte man. lidt kæk så den osse ud med den der strittop på hovedet. Og tænkt, så sagde den sit eget navn - viiiiib - det kunne enhver jo høre, tænkte lille Lavendel....i hvis barndom huserede mange viber.
Endelig var der jo SANGEN....den har jeg allerede sidste år trakteret jer med...men som med alle gode ting, dem kan man ikke få nok af. Vi tager et andet vers i år - netop med viben:

Når kommer stæren da?
Det kan du jo nok begribe,
først der komme må en vibe!
Først når viben som en blinker
til armeen "Fremad!" vinker,
da kommer stæren, da kommer stæren!

Når kommer viben da?
Når først efter vintertide
vintergæk af sneen hvide
rejser sig med sine blade
og gør alle hjerter glade,
da kommer viben, da kommer viben!

melodi her

Syng den endelig - en skøn morgensang, men ikke noget med at slås om, hvem der skal ha' soloerne!!

Jeg syntes jo lidt forskning var på sin plads, når man sådan 2 år i træk diverterer med samme sag, så her
kan man læse den søde historie bag sangen.


Ha' en frydelig fredag -

12 kommentarer:

  1. Hej Lone!
    Sikke et smukt syn det må have været, jeg har også set Viben 2 gange :-) Den er så smuk synes jeg.
    God fredag til dig.

    SvarSlet
  2. Et sikkert forårstegn.
    Hav en dejlig dag.

    SvarSlet
  3. Jeg kan huske at jeg elskede den sang da jeg gik i 4-5 kl. ... :o)
    Sjovt gensyn... :o)

    SvarSlet
  4. Jeg kender ikke sangen, men historien er god! :) Jeg så en ensom vibe i markkanten forleden dag. Tror den sad og ventede på sine venner ... og foråret!

    God dag til dig! :)

    SvarSlet
  5. Det er en smuk fugl - tænk at du så 50 viber på én gang, det må have været fantastisk :-)

    SvarSlet
  6. dejligt tegn på foråret :)
    kh♥

    SvarSlet
  7. Jeg elsker den sang.. det er forår forår forår..
    Sidder lige nu i Sverige, i mit hus i skoven og ser ud på sne og islag overalt.. :-) men det tør' så det er en fryd og fuglene synger.
    Hav en dejlig fredag.

    SvarSlet
  8. Hej Lone- ja hav også en fredelig weekend. Det gjorde mig ondt at læse om din far der får så dårlig behandling på sygehuset. Det kan de simpelthen ikke være bekendt- og det kan vores såkaldte velfærdssamfund ikke være bekendt.

    Tak fordi du iøvrigt mindede mig om den gamle børnesang, som jeg desværre har glemt at synge for mine børn, men det kan jeg jo nå endnu. Den er jo i virkeligheden biologiundervisning.

    SvarSlet
  9. Åh ja - dejlig sang og skøn fugl. De lyder også helt specielt.
    Der er jo desværre ikke mange viber i Kbh, men man kan alligevel møde dem ude ved lufthavnen.

    SvarSlet
  10. Min far blev efter et par dage flyttet til en anden afdeling, der er der ok at være, desværre har det påvirket ham meget...han er urolig om natten og noget hallucinerende...:-(

    SvarSlet
  11. 50 viber, det var noget! Jeg har set viber i år - min yndlingsforårsbebuder - men slet ikke i de mængder. Ja, trods lidt snefald, så er det derude, det der forår :-)

    SvarSlet
  12. Hej Lone
    Viben er en af mine ynglingsfugle. Den er fantastisk i sin flyvning, og så er den forårsbebuder. Vi har dem her - nu, sammen med stæren:-)

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.