De fineste....nu skriver hun om sten igen....

De fineste sten. Helt fra barndommen havde man sine favoritter. Herover ses "saltstenen" blandt venner kaldet.
Ikke at den har noget med salt at gøre, men den ligner lidt...

Et andet sikkert hit var "kridtstenen" - hvad fliserne ikke måtte udholde af skriblerier, for ikke at tale om cementmurene, der i et ubevogtet øjeblik fik tegninger....grafitti???

"Hulstenen" var - og er stadig blandt favoritterne. Jeg må indrømme, at min tid med kridtsten er omme.
Tror jeg, det kan jo være, at jeg om en snes år tegner frække tegninger på plejehjemmets vægge med kridtsten, som Den lille Amagerpige har fundet til mig.

Èn, som stadig kan sætte fut i mig er denne. "Smutstenen" - det viste eksemplar er en konge-smutsten.
Jeg er bange for, jeg mangler træning. Det må denne sæson afhjælpe.

Sådan én med huller fra smådyr kan jo bruges som skrubbe"svamp" . Og nej, den var ikke blandt barndommens heltesten. Men jeg bruger den af og til i mit udebad.
Dertil hører selvfølgelig de mere sjældne vættelys og forstenede søpindsvin. Det kunne man leve længe på, sådan et fund. Jeg tror, jeg er vild med sten, fordi min barndoms strand bød på et righoldigt udvalg - der var ikke ret meget af den eftertragtede sandbund. Men sten og tang OG masser af krabber....uuuuh..intet steds er krabber så store og frygtindgydende som i Kertinge Nor! At I ved det.
En herlig morgen, ingen bortløbne høns eller hunde, ingen fremmede katte - tur ud ad markvejen i ro og orden og kun i en T-shirt og joggere. Senere på dagen venter et loppedmarked sammen med naboen i den lokale sportshal og i aften skal jeg høre Niels Hausgaard - yippee!