Jagten går ind

Fredelig morgen...ud i marken med hundene og høre lærken. Glædeligt overrasket over landmanden. Nu har de sidste 300 meter markvej ligget fuld af enorme render lavet af de store maskiner i vinters, så man nærmest ikke kunne gå, men måtte springe fra kant til kant , så det ikke var nogen fredelig gåtur længere, men en fysisk udfordring...og det gider vi ikke kl. 7.30 om morgenen.....
I dag var det pænt jævnet ud, så vi kunne gå hele 600 meter ud, som vi plejer, lærken sang, viben gjorde, hvad den nu gør, og kløvergræsset var vokset flere cm i nattens løb.
På vej tilbage skulle hønsene fodres, og nu fór en djævel i Lillehunden - én af de store Orpington-høner blev forskrækket over et eller andet og hoppede og flaksede, og så begyndte hunden at løbe efter de tre Orpington'er, som stadig er lidt sky...især hanen ... det opdagede jeg ikke lige straks, men da fodring og snik-snak (joooh, man kan godt tale med høns) var overstået, havde jeg kun én hund - Storehunden - at tage med ind.
Efter nogen kalden kom den lille løbende - frisk nede fra vejen.....og mine bange anelser slog til - mens én af hønerne forskrækket gokkede rundt inde i granskoven, så jeg hane og den anden høne i det fjerne henne ad vejen.....
Hvad gør en klog?
Ja, jeg satte hunden ind i huset og mig selv i bilen, for hvis jeg kom på løbe-ben, ville jeg blot jage dem til Otterup eller måske Odense, og så langt havde jeg ikke tænkt mig at løbe. Så - hen foran med bil, parkere i vejsiden og så tilbage ....hvilket resulterede i, at de søgte tilflugt på hestemarken på den anden side af vejen. Ingen heste ude, så Lavendel kunne snildt kravle under hegn og begynde jagningen-tilbage-mod-hus. Desværre endte de i naboens baghave i et tæt krat. Haha, du kan ikke nå os!
Tilbagetrækning ud under hegn - desværre en del brændenælder - hen til bil og hjem igen, sydende af ....ja temmelig sur. - Møghund! - var et af de mildere udtryk, der gik gennem hjernen. Den var bare glad, da jeg kom tilbage, for ikke at tale om Storehunden, der modtog mig på gårdspladsen med den mest forurettede mine og lyd...joooh, sådan nogle forkælede schnauzere kan sandelig udtrykke lidt af hvert!
I mellemtiden var kaffen blevet kold.
For lidt siden besluttede jeg mig til at tage et overblik over situationen, eventuelt at begive mig over i nabo(som er genbo)-haven og prøve at få kontakt med kræene. Forgæves, jeg så i ånden, at de var strøget ud over stepperne og halvvejs i Bogense, indtil jeg kom hjem igen med uforrettet sag og opdagede, at de gik fredeligt inde i granlunden. Hmpf.. som de siger i Anders And - men så ved de altså godt, hvor de bor.

Ja - det var glimt fra det glade landmandsliv på Lavendelgården - god lørdag, lad os forberede os til den dejlige Maj!
I aften er det Valborgsaften - lad os tænde nogle bål.