18 august 2011

Rejsebeskrivelse III - det , der røg indenbords aka det kulinariske

Ud på aftenen bryder et regnvejr løs....det regnede skomagerdrenge, som en gammel vending lyder. Så er det godt at kunne trække sig tilbage til værelset på tredje og finde strikketøjet frem. Intet andet at bekymre sig om. Ikke fordi....jeg er også min egen herre derhjemme, men der ligger altid et eller andet og råber efter mig.
(at jeg ikke altid lytter,er en anden sag).


Senere - efter bad og indsmøring og diverse, traskede jeg ned ....hunde ind i elevator, alene det er en udfordring...og så ud i den milde aften. En lille luftetur og så ind på en større Bierstube. En filial af Münchener Hofbräuhaus - kelnere i Lederhosen, hunde velkomne.....


En af de barlårede blev hidkaldt og  - simsalabim


- et skummende krud øl stod foran mig.....her rinder en af min gamle tysklærers "undersættelser" mig i hu:

Er lag in den Schatten des Ölbaums" = han lå i sjatterne fra øltræet.......(hvor det retteligt betyder han lå i olietræets skygger) - ja undskyld, ku sgutte dy mig....


Og vi er vel i Schnitzelland, se bare her, hvad der røg indenbords. Ja, det gi'r appetit med al den asfalt.
(og den var - von Kalb), en gemischtes Eis fulgte. Aaahhh..



Og næste morgen ventede bl.a. denne frugtbuffet.
Man spiser godt i das Vaterland.


5 kommentarer:

  1. Har lige siddet og læst dine sidste indlæg og set alle dine skønne billeder fra Hamburg.. hvor er der dog dejligt, det ser virkelig ud til at du har nydt dine dage dernede.. :-)

    SvarSlet
  2. Se det er en rigtig tur til Tyskland. Med schnitzel og skummel oversættelse ... og skummet øl! :))

    Godt med lidt at spise og drikke. Det lyder til at du har gode dage i Hamburg, skønt og godt for dig!

    God dag!

    SvarSlet
  3. Ha ha godt indlæg. Fint, at du fik stillet både sult og tørst.

    SvarSlet
  4. Ja, der er meget at opleve, når man sådan kommer udenbys.

    SvarSlet
  5. Hvor er det hyggeligt at følge din rejsebeskrivelse ...

    Godt du hygger dig med vovserne

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.