01 april 2013

Grimme hund


Storehunden - Bella - den mest fredelige af mine to - er blevet overfaldet af en stor Rottweiler - ja et skrækscenariunm for hunde- (og børne) ejere.
Den kom stormende og gøende ud af sin (åbne) havelåge og fór lige i nakken på min stakkels hund...der skreg og intet kunne gøre.
jeg skreg med - og sparkede det bedste jeg havde lært - og snuppede Bella op på armen. Tænkte slet ikke, om den ville gå løs på mig.
Uuuh og øv og chock - heldigvis var det flinke og ansvarsbevidste ejere der kørte til dyrlæge med os.
Denne ville beholde Bella natten over og jeg måtte noget tøvende overlade hende i et lille bur ved siden af en stor siameserkat!
Den eneste grund til at dyrlægen var på klinikken en højhellig påskedag, var at en jagthund var blevet bidt under årets sidste vildsvinejagt....ja, så jagt er da godt for noget...
Hun er hjembragt i dag, men meget stille og sover hele tiden...
Det var 2 sår, hvor kun det ene måtte sys - men til gengæld med 2 dræn i. de skal fjernes efter 5 dage og trådene efter 12 dage og så skal det renholdes og hun er på antibiotika.


Så ingen lange gåture foreløbig.



8 kommentarer:

  1. Nej, hvor skrækkeligt!
    Næstefter selv at blive syg eller komme til skade i udlandet, så må det være, når det overgår ens kæledyr.
    Hvor er det synd for både hund og dig. Det vil afholde dig fra at køre ud de første dage, gætter jeg på. Forhåbentlig bor du et godt sted?
    Hvad med dem med den krigeriske hund? Er de fastboende eller på ferie?
    Godt, de tog ansvaret på sig. Man er lidt prisgivet, når det handler om at anmelde til politi og forsikring, når man er i udlandet - eller det er mere besværligt.
    Men det er jo ikke kun penge, det handler om. Det er jo også svie og smerter - og glæden, der bliver jaget på flugt.
    Alle gode ønsker til dig og hundebarnet ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der var ikke tvivl, de kom farende ud... et par på min egen alder med barnebarn på 8 mdr på besøg....tænk havde den bidt hende??Den har altid stået og gøet, når vi er gået forbi, men har været bundet.....det var den så ikke....

      Slet
  2. Sådan en møghund!
    Det var godt, det ikke gik værre, selv om dette bestemt var slemt nok.
    Jeg skulle lige til at sige en masse slemt om rottweiler-ejere, men disse var åbenbart gode nok. Næsten. De har jo ikke passet nok på.

    SvarSlet
  3. Øv da osse! Godt, du fik reddet din stakkels hund, og at du så iøvrigt ikke blev angrebet. Hvad sker der nu med rottweileren? Hvis jeg har læst de sidstemåneders danske nyheder angående hundeoverfald rigtigt, burde det, du og din hund har været udsat for, være nok til aflivning af den formastelige.

    God bedring til patienten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den tanke har jeg også tænkt...for se nu hvilke konsekvenser det har for mig/os....men for f.... det var et chok!

      Slet
  4. Øv, sikke da en kedelig oplevelse. God bedring med søde Bella.

    SvarSlet
  5. For et sjokk. Håper alt vil gå bra og at hun ikke får for store traumer. Jammen var du tøff også. men man handler vel uten redsel når slike ting skjer. Sitter her og nyter kaffien min før jeg starter dagen min på jobb i dag. Jeg ønsker deg en god dag, klem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Rita....hav en god dag også du.

      Slet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.