En beroligende foretagsomhed

Kassen er en kopi af de rigtige lavendelkasser, man bruger i Frankrig. Indskriften er lidt falsk, Lavendes de Flyvesandet ville have været mere rigtig. Lyder knap så poetisk.
Inspireret af andre bloggere og presset lidt af "must " har jeg været i gang med lavendelhøsten og forarbejdningen...

Mere eller mindre skæve kranse er vokset frem under mine hænder - uhm - en duft - stille og roligt bliver det gjort og jeg bliver mere og mere "beroliget" - lavendel virker i hvert fald på mig-


....et lille afbræk, to søde unge tyske turister ønskede at bese "Lavendelhaven"...hm, så må man lige frem og forklare lidt om forskellen på "Garten" og "gården" - men de var vældig tilfredse med at se de nys fremstillede kranse og buketter og købte ind i stor stil. Dejligt, også at kunne "lufte" sit tyske, jeg læste "germansk filologi" på uni for år tilbage, og jeg er glad hver eneste gang jeg kan kommunikere med vore sydlige naboer.

Jeg forbereder Markedsdagen i Bogense på lørdag. Nu har jeg jo udstillet nogle af de gode ting hos Turistbureauet, men andet kan vel findes på. Jeg erkender - arbejder bedst under pres.
Men hvad vil gøre sig, hvad sælger?? Jeg har en ide om de små filtede tasker - har nogen af jer indput???

Det kan da være jeg skal tage jordbær med???Hehe.
Bogen her er smuk-smuk-smuk - titlen fik mig til at købe den. Antikvarisk.
Og så er den nyeste af Kerstin Stjärne - Dårörtens triumf - kommet med posten. PÅ SVENSK.
Jeg er ikke så god til at læse det, selv om jeg synes, det er et smukt sprog og - jeg VIL gerne kunne læse det. Det er noget af det, jeg har haft meget svært ved de sidste snart 4 år - at læse faglitteratur - og slet ikke på fremmede sprog, selv om det tidligere ikke har rørt mig at læse på både tysk, engelsk og fransk, så har selv de danske bøger været lukket land for mig-
Det er virkelig et handicap for en tidligere bogsluger, hurtiglæser og "forsker-agtig" person. Ikke forsker på uni-niveau, men nysgerrig og ønskende at vide alt om alt - jeg er født i Tvillingens tegn, måske nogen kan genkende det?

En god aften - og mere om "Dårörten"- senere.

Bålet der forsvandt

Aftenen var perfekt - Faren og Sønnen på besøg - nyopgravede kartofler, de sidste asparges, grillkød og ...ja gæt - jordbær i massevis. Faren insisterede på at sidde ude, det gjorde godt "i de gamle knogler", mente han, selv om jeg næsten syntes, det var for varmt på terrassen. Enparasol blev rigget til, bord og bænk rangeret lidt om, og så kunne vi sidde med udsigt til roser og marker og de store popler langs med markerne. Skøn Midsommer.! God tid til maden, hyggelig snak, og senere ville Faren og jeg køre de små 3 kilometer op til stranden ved Campingpladsen for at se bål....jeg havde jo nok på fornemmelsen at de startede tidligt, men at man ligefrem tændte Skt. Hansbål kl. 20 havde jeg nu ikke forventet! En hel del gløder fik vi fornøjelse af, men til gengæld


Min far mente det var meget bedre end et bål. Således mættet med indtryk drog vi hjem

Den lange sommer. Nej det nytter ikke...... Det nytter ikke... at lade som om den ikke er der. Ubønhørligt nærmer den sig. Starten på den laaange skoleferie. I barndommen - mellem 1. og 2. klasse var den uendelig lang. Et utal af dage ventede forude. Sol for det meste selvfølgelig. Bade, sejle, gå på opdagelse. Frem med cyklen og lidt på forbudte veje. En stor verden, som en lille pigesjæl higede efter at udforske og lære at kende. Duftene og smagene - det hele skulle afprøves. Vi var så heldige at have et sommerhus, hvor vi kunne bo fra start juni til slut august - som regel. Så kunne vi børn køre med Far ind i skole. Men vemodet - blandet med spændt forventning har sat sig dybt i min sjæl, når vi når ind i august, er det tid.... Vejret er også på en bestemt måde, der bliver høstet, duften af floks og de første grønne æbler - blommerne - og hvepsene. Sommerhusverdenen havde sit helt eget univers. Der var venner der, som man ikke så, dårligt nok vidste hvor boede, kun om sommeren var vi sammen, til gengæld meget intenst. Vi piger badede, cyklede rundt med madpakker og dukkerne i cykelkurv, gik til ismutter eller legede vandtaxa med vores store gamle robåd. Det gik ud på at stage sig frem mellem badebroerne, sætte passagerne af, lynhurtigt løb de til en ny bro og stod og ventede, og man måtte skynde sig hen og hente sine passagerer og fragte dem til en ny bro - sådan kunne laaang tid gå. Af og til var vi "meget slemme" - legede fiskebutik. Fangede hundestejler og skar dem op med skarpe flintesten - "var der andet, Frue?" Eller pirkede til nødstedte krabber - ak intetsteds i verden var krabber så store (og farlige) som i min barndoms strandkant! Uha, jeg er stadig ikke heelt tryg ved de bæster. Badeturene kunne foregå lige udenfor vores strand - der var et lille stykke med sandbund - en eftertragtet specialitet på de kanter. Så vadede vi ud gennem sten og tang - gys vi vidste jo krabberne bare lå og lurede på OS - og så kunne der bades , i timevis forekom det mig. Solcreme og "faktor" var et ukendt begreb, man var lidt sej, når man blev rød, og det var herligt at sidde efter badet og pille hudflager af!! Min mor havde i sine meget unge dage hørt, at man skulle smøre sig ind i margarine, så blev man hurtigere brun!! Jeg syntes ikke det lød helt delikat, så jeg lod det være uprøvet. Badedagene kunne også foregå som udflugt i båd. Så var der et par mødre med, madkurv og saftevand - rabarber eller hindbær, måske "sommerdrik" tilberedt af et uden tvivl temmelig syntetisk pulver - rørt op med vand i den store lysegule Margrete-skål og hældt på 1-liter mælkeflasker med plasticprop. Det kunne købes i Brugsforeningen, smag:ananas, hindbær eller jordbær. Båden var en stor tung og uhåndterlig robåd med plads til mange...vi skiftedes til at ro, vi børn var tidligt gode til det, og vi roede langs stranden og over til "øen", en bittelille holm med den store attraktion, at der hele vejen uden om den var den eftertragtede SANDBUND! Så blev tæpperne bredt ud - gamle vattæpper eller uld - ikke noget med fleece her - og de havde en helt speciel lugt - af sol og sved. Der lagde damerne sig så med et ugeblad, og så var det ellers ud i vandet med os børn. Der blev vi stort set hele dagen, til det var tid at ro hjem. Der var altid længere hjem end ud. Pyha! Og vi skulle som regel skynde os - "for Far kommer hjem" - ja han skulle vel opvartes med eftermiddagskaffe efter den lange kedelige dag i byen. Et år var der et svanepar der rugede. Det gav problemer! De var ikke udelt tilredse med at få selskab af hujende unger i robåd - madpakke eller ej. Senere - i de begyndende teenageår - blev der også badet, men da var der mærkværdigvis drenge med! Og det gik meget ud på at have bikini på og skubbe hinanden ned fra den badeplatform, en eller anden behjertet fader havde snedkereret. Uiiiih! Som vi piger kunne hvine. Vi kunne også bruge laaang tid på at lægge os på tæpper (de samme gamle) oppe på en stor fællesgræsplæne og spille plader på en transportabel pladespiller, som en af tøserne var så heldig at besidde eller snige familiens transistor med derop, så man kunne lytte til "popmusik" eller "pigtråd" - åh fryd for Beatles og Stones Der blev også trænet - vi var faktisk ret gode til at stå på hænder og "gå i bro", det gik vi ret højt op i. Til drengenes store fryd. De lod som om de spillede fodbold, men lur mig, om ikke de lige vovede et øje, bluserne havde det jo med at glide op over hovedet, når man sådan pludselig vendte den forkerte vej. Uiiiih! Den ferietid var noget, man kunne leve på ret lang tid ind i eftersommeren. Men når det blev september, var det underligt at komme derned. Vemodigt og tomt. Så skulle man tilpasse sig by-verdenen igen. Andre venner - andre og ligeså gode, næsten da - gøremål og interesser. Nu har jeg også gjort det værre for mig selv- idet jeg har haft tilknytning til skoleverdenen næsten hele mit liv, og på den måde fortsætter det jo. Ferien er altid på samme tid, og den samme stemning indfinder sig uvægerligt først i august. Så må jeg sige farvel til mit sommerliv og vænne mig til ....nej , for jeg bor jo nu ved havet og lige midt i naturen. Og arbejdet er noget, der har været . Hav en god dag fra lavendel Dette indlæg har jeg før skrevet i min anden blog derfor de sære reklamer herunder. Bær over med det.

Ud vil jeg ud -

åh så langt, langt, langt - over de hø-ø-ø-je bjerge, trallede vi i min barndoms skole, en skole med mange traditioner og frem for alt morgensang med bøn og hele molevitten.
Der var sang for de små - med trædeorgel og jamrende violin - og for de store - enten i Festsalen eller tirsdag og torsdag i Tegnesalen - jo, der var sandelig store og flotte forhold. Hvad jeg vil sige med det, er at trods en vis modstand efterhånden som man kom op i de store klasser, så holdt vi ud, for vé den der ikke stod ordentligt(!) eller gjorde grin med sagen - men jeg siger jer, jeg kan MANGE sange og salmer udenad- når jeg traver afsted med hundene, sker det ofte jeg bryder ud i sang, én der er god at trampe til - fx ovennævnte. Det kan også være lidt årstidspræget - "En lærke letted"gør sig allerede i februar, "Det lysner over agres feld" - den med brombærstolen og gravenstenen, i efteråret. En kilde til megen undren, da jeg var barn, hvad bestilte bemeldte gravsten i en smuk efterårssang? -til mindre frugtkyndige kan jeg oplyse at Gravensten er det samme som vort næsten nationle æble Gråsten -
Gårsdagens sang blev helt af sig selv den med de hø-ø-ø-je bjerge...her på toppen af Fyn skal man kigge meget langt efter omtalte bjerge, men en lille bakke kan vel også gøre det.

Det er vel ingen hemmelighed at jeg er meget betaget af planternes verden og gerne spiser mig igennem de særeste vækster - denne her hedder skovløg, og jeg tror ikke den er så almindelig. Den kan spises, jeg plukkede en håndfuld og kogte sammen med de nye kartofler, dejligt.


Målet for turen - som ofte - op gennem skoven ud til vandet. Alle parter nyder det, hundene bryder sig ikke om vand, men Bella her kan godt lide at fange store sten forsynet med blæretang og så rigtig ruske den - hun må vel tro det er et farligt dyr.
Der er også døde halvfriske (hm) krabbekløer, de fortæres under højlydt knasen og stort velbehag - en slags sushi for hunde.

Selv nyder jeg bare vandets lyd -lyden af bølger er meget beroligende, synet af det næsten uendelige blå virker også meget "nedstressende", og jeg kigger på former, sten og planter.

let nedslidte høfder

Det er et problem her som mange steder ved vandet - havet stjæler Danmark - snupper simpelthen store bidder, oversvømmer områder, går ind i husene og ødelægger. En fantastisk kraft. Langs store dele af kysten er der diger, man må gå på dem, men nogle steder ikke opholde sig der - opsatte skilte med påbud fra "Digelauget"....
Det gør ikke sagen nemmere at man i 17-1800 tallet har inddæmmet store områder, mange steder ligger 2-3 meter under havets overflade, storbønderne - greverne kunne ikke få jord nok.
De blev narret lidt - jorden er naturligvis SAND - flyvesand - man ved aldrig om éns jord er hjemme, når det blæser ------heldigvis bor jeg et sted, der ikke er tidligere havbund, ligger højt, så jorden er bedre end de omgivende steder.

Derovre ligger Samsø --- nej det er ikke diset ---jeg har heller ikke drukket---

Det søde liv

her ses det store fad fyldt op til randen

Kan man have FOR mange jordbær? For et par uger siden ville jeg højt og klart ha´svaret -nej, da, er du gal?- Men gårsdagens plukning får mig efterhånden på andre tanker. Fryseren fik sit - hønsene fik deres - marmelade og familie fik også, og alligevel måtte der nogle til boden ved vejen. Der er nu ikke det store salg, måske andre bede også bugner?

En forsøgs-marmelade - som har vist sig at smage rigtig lækkert - jordbær, rosenblade (her fra Rose de Rescht) rabarber og citronsaft - sukker selvfølgelig! Meget raffineret smag.
Prøvede også med skovjordbær, rosen blade og lavendler! Også godt.

Det eneste ikke helt så gode var, da jeg lige skulle ud efter glas til dejlighederne, og det så raskt væk kogte over......her er det det søde liv kommer ind i billedet, for selv efter intens rengøring af gulv, komfur, skuffer, ovn og diverse...forestil jer sødt klistret sirup ned i skuffen med grydeskeer og andre køkkenredskaber....adr.. duften af jordbær ligger tungt over hele huset!

Så nærmer Skt. Hans sig, og det er slut med asparges, de skal have fred nu til at blive endnu større og stærke næste år. Rabarberne holder også en pause, i midsommeren indeholder de for meget oxalsyre til at de egner sig. De har også godt af en pause. Jeg har nu aldrig rigtig brugt dem igen i eftersommeren, de hører foråret til, synes jeg. Jo ældre jeg bliver, jo mere hælder jeg til at spise hvad årstiden byder - det er meget sjældent jeg køber tomater om vinteren eller appelsiner om sommeren. De har deres tid.


Denne rose "Apotekerrosen" (rosa gallica officinalis) kunne også anvendes til syltning eller sirup, i det hele taget kan man sige at hvis en rose dufter kraftigt, kan den også smage godt. Det ser flottest ud med de røde, men alle kan anvendes. Også i badet, husk det!!

Dufte - denne Baldrian tager nok en eller anden pris i den henseende, blomstrer overdådigt, kan anvendes som mildt sovemiddel (Valeriane Officinalis), og katte er fuldstændig eksede med roden, de kan ligefrem overfalde små nye planter og rive dem op af jorden, for derefter at rulle sig beruset i den.


Så sagte går det fremad eller nedad skulle jeg vel sige med "basic", tror jeg den hedder.

Strikkeflakken slår til igen

Bedst som jeg kæmper med tunikaen i lilla Muskat - som i parentes bemærket er irriterende at strikke af - får jeg en sær lyst til at få strikket denne her

Det er fra Isagers resteside og garnet:
Jeg vil bruge er noget Silktweed jeg købte for ingen penge i Sverige for et par år siden og så noget silkealpaca i turkis. Og den mørkeste blå er en mohair fra Naturfiber, en lidt skrap farve - firser!! - som nok er bedst i en strib. Det snyder lidt fotoet - farverne er lidt dybere i virkeligheden.
Jeg har længe været i vildrede med mit flakkeri - det gælder nemlig ikke kun strik, der er masser af ideer og projekter, der myldrer frem, og ofte går jeg i gang uden at tænke så meget. Det gør vel ingen skade med lidt strikkegarn, men når jeg vælter en mur eller hiver et vindue ud uden helt at vide, om jeg nu også kan sætte det nye i...ja så har det anderledes konsekvenser. Men jeg er nået dertil, at
1. jeg er en voksen kvinde, ingen skældud af Far og Mor
2. det er MIN ejendom, og jeg kan gøre med den hvad jeg vil.
Men de sidder der på skulderen alligevel og pukker på mig - gør nu DET færdigt først....
Er der mon nogen af jer der kender det?

Men den skal nok blive færdig... på et tidspunkt, og så strikkes den oppefra og ned , så er jeg lidt med på trenden (Tantkofta) i det øvrige Norden. Igen er farverne lidt for blege, nr. 2 oppefra er fx en skøn limegrøn.
Sidder ved morgenbordet og havde egentlig lyst til at vise jer et billede af stuen, men jeg nærer mig, for mage til rod - det er i ordets forstand et kreativt univers - jeg måtte lede efter smørskålen, som befandt sig under 2 rosenbøger og en lille tunika i Muskat! Hehe. Jeg skal skåne jer for synet!

Denne lille vendestrikvest i mit nye bomuld/viscose holder også pause, for tænkt jeg havde strikket for langt. Det sker nu ellers meget sjældent, så det fik mig da helt fra koncepterne. Den er sat på pause. Garnet er ellers lækkert. Meget fint og blødt til en lille dame.

Jeg har været så heldig at få lov til at pynte hele to vinduer i Turistforeningens ejendom med mine ting. Det er sådan en gestus de tilbyder de medlemmer der ikke har butik i selve Bogense hvor den ligger. Jeg (og de) var ret tilfreds med resultatet, jeg havde selvfølgelig IKKE kamera med, men foto følger en anden dag. Nu må vi se, om det giver nogen kunder eller om de får solgt tingene for mig - som de flinke folk tilbyder mod at få 10%. Det er ret godt. Og en måde at teste efterspørgslen på, tror jeg, der kommer en del turister forbi, mange sejlere og de passerer selvfølgelig kontoret på vej fra havn mod by.
Tilbage til morgenmaden - består foruden bollerne med diverse af jordbær med lavendelsukker og citronsaft - trækker 15 minutter uhm!

en god weekend til jer alle

Du milde kamille

Kamille - matricaria chamomilla - den ægte finder man ikke så mange steder mere. Ofte er der tale om den der hedder lugtløs kamille, lidt større både i blomster og løv. Men altså uden duft og uden den ægte kamilles gode egenskaber.
Jeg har en bog af Annemette Olesen - "Marias Planter" og her beskriver hun alle de blomster, der på en eller anden måde er knyttet til Jomfru Maria.
Om kamillen står der:"Vor Frues blomst" - den gule skive er lyset fra hendes guldkrone og de hvide blomster symboliserer hendes renhed. Kamillen anvendes især som rensende urt, også i vore dage drikker man kamillete mod ondt i halsen eller bruger den som rensende til betændte øjne eller sår.
Den dufter vidunderligt, og den får lov til at så sig i min have, hvis den vil.
Mange steder på hundelufteruterne er der masser af kamille, og jeg plukker gerne.


En forholdsvis nyplantet mynte. Marokkansk mynte er dette- har allerede fået godt fæste.
Mynte og kamille er gode sammen i en te eventuelt med honning tilsat.


Fruen i sit bed - omgivet af nogle af sine tilegnede blomster - her stedmoder, som også kendes under navnet Marieblomst -Maries Glæde - Trefoldighedsblomst-
Og sådan er der så meget i urteverdenen-
Her ved strikkebordet er jeg i gang igen med tunikaen fra Garnstudio - nu i lilla Muskat. Silken var ikke god til det formål. Så den må tilbage i kurven igen.

en god dag til jer alle i Blogland.