06 november 2009

Farverne...


Den orange synes at være fremme i skoene i Blogland for tiden, så jeg vil også bidrage . Farverne er der knald på i denne strapudemaj fundet i Bogense forleden.
Tænk jeg var så uendelig heldig at rende ind i et jubilæum i hæren - ja Kirkens Korshær - der var nærmest sønderjysk kaffebord med en overdådighed af små-, lag- og æblekager, samt kaffe og sandwiches, at de ogå havde en hob gamle møbler at sidde i og 50% på varerne gjorde  ikke besøget dårligere. Det halve af byen var forsamlet - mest den lidt ældre generation, og snakken gik hyggeligt.
Puden kom så også med hjem - og dette par:



til små lampetter, de er da rigtig gode.

Dagen skal bruges på sanering af stue, bade- og soveværelse, for et dumt fyr (eT)  , en nevøs fødselsdag og almindelig dovenskab har gjort at her ligner noget, der er løgn. Udpakning fra den store franske rejse er heller ikke fuldendt, nærmest ikke rigtig påbegyndt. Nå, jeg citerer min mor, der havde en guddommelig bemærkning før alle praktiske (og sådan set også alle andre) udfordringer - "Nu ska' vi li'e sitte lidt" - hehe, så kan vi da nuppe en kop kaffe mere og drive den af. Tak mor - både Søster og jeg bruger den flittigt.

Dagen i går var ellers ved at ende i det helt store stresshelvede inden fødselsdagen.
Punkt 1 - Søster havde inviteret til spisning på mail - 19.30, men en samtale med Sønnen godtgjorde at tidspunktet snarere var 18.30, meget bedre, da flere af familiens medlemmer trods alt tilhører det arbejdende folk og som følge deraf står forholdsvis tidligt op om morgenen.
   Punkt 2 - en del pakker   skulle transporteres til posthuset, som lukker kl. 17.00
   Punkt 3 - Nevøen ønskede sig et saml-selv-møbel fra et i Odense-beliggende-nys-åbnet-meget-stort-svensk-møbelvarehus - tag den, Lavendel.


Sidste punkt viste sig i altovervejende grad at være det mest stressfremkaldende. Uha. Først i regnvej og mørke at finde en P-plads. Så irriteres over det store tændte juletræ foran hovedindgangen. Så overhovedet at orientere sig i megahuset. Nå, jeg spurgte om vej til hent-selv-møbler og fik at vide at jeg "bare" skulle følge pilene på gulvet.
Samme pile førte mig ind igennem HELE RAMASJANGET. Nøj, der var mange mennesker. Og eftersom Odense og Fyn ikke længere har et Tivoli, syntes det som om det meste af øens befolkning med børn af den meget livlige slags havde valgt at tilbringe torsdag aften ved 18-tiden just precis da. Alt imens en liflig duft af kötbullar med potatismos og grädsovs og ikke mindst tyttbær havde lagt sig tungt over møbler og folk.
Jeg mærkede hvor sulten , jeg var, mens jeg hastigt  - så hastigt som man nu kan på højhælede i et overfyldt møbelvarehus af den koloenorme slags - styrede mine skridt mod hent-selv. Nåede det, fandt uden besvær det eftertragtede saml-selv objekt, henslæbte det til ....ja først efter at være gået forkert, for i Odenses nye store I..... skal man hele vejen gennem hent-selv-møbler for at nå frem til UDGANGSKASSER - hvilket fik mig til at spekulere over, om der var andre kasser, jeg nemmere kunne ha' fået lov at betale ved.
Sandelig - et lettelsens smil bredte sig på Hendes plagede ansigt - Ekspreskasser - dem nupper jeg!
Det åbenbaredes først efter en del undren at disse kasser ikke var bemandede, men at det forventedes at man selv - moi - skulle indscanne sine indkøb - og derefter betake med kort. I en sådan situation forstår man pludselig, hvorfor det er af en vis betydning at varen vender rigtigt i forhold til stregkoden!! Det gjorde den tungeste af mine selvfølgelig ikke. Ja, for ud over gaven, den tunge, havde jeg jo lige i forbifarten nuppet en kasse lys (ægte stearin) og en sød lille rød arbejdslampe....selv i den fart, jeg skød gennem butikken, havde jeg alligevel været en god kunde og støttet foretagendet.
Næste gang.....for det ender det jo med at der bliver en næste gang...skal jeg nok derud om formiddagen..en tirsdag sidst på måneden...tror jeg.

05 november 2009

Lakrids på tasterne.


Den sorte i midten og på tastaturet er meget kælen og ikke bange for hundene. Kommer selv på besøg i stuen. Måske får den lov at blive... skal hedde Lakrids.
Men de er kære alle sammen, har en ide om at maden smager bedst, når man ligger midt i den!



Årets sidste hindbær blev hentet ind i går - jeg var meget overrasket over at der var nogen i det hele taget. Planterne er sat i april måned i det nye jordstykke.
 som også kunne fremvise nogle flere blomster.


en valmueflaskevarmer/beholder



en smuk sjalsnål fra KnitPro
pris 40 kr. i butikken

en god dag til alle  I søde bloggere!

Det Supersofte garn - 38 kr pr 100g - vask selv-



Jeg har spekuleret på, om jeg skulle vaske og gøre ved, inden jeg solgte det i butikken. Det indeholder jo rester af spindeolie, men er kommet til det resultat at det vil jeg ikke. Og derfor sælges det billigere - så nu får du det for 38 kr for 100g - eller så mange gram der nu ønskes.
Jeg har efterhånden en del farver og også i arantykkelse ( til p 4) , så køb nu endelig hjem til vinterens strikkerier. Det er faktisk nemt at vaske FØR man strikker, hvis man ikke bryder sig om at det føles lidt anderledes. Put hele nøglet i en strømpe og ind på uldprogrammet, du plejer at bruge - i min maksine er der et specielt håndvask-program, som jeg bruger.
se garnet i biksen

04 november 2009

Pille-tirritering

Varme - skal man ha' i denne tid.
Derfor var det ikke velkomment, da pillefyret i går sagde mærkelige lyde i sneglen og ikke rigtig gav nogle piller ned i brændskåle...med meget svag varme - ja man kunne næsten sige fjern-varme - til følge!!

Hvad at gøre?

Jow, smeden Finn i det østlige Jylland er altid god for en telefonisk vejledning af pillefyrsfumlere- og ud fra min malende beskrivelse af lydende og den ,manglende varme, udstødte han et sigende Aha!! Uha, det lød ikke lovende. Fyret er kuns et år gammelt og jeg var da allerede ved at se mig selv på mine grædende knæ i banken for at tigge penge til et nyt - Aha! sagde han en gang til, ja så får du en masse arbejde.

Pyha, man kan næsten blive glad for de ord. Det var er spørgsmål om sammenpressede piller og smuld i bunden af magasinet, der af min hjælpsomme søn just lige var blevet fyldt op, til mor kom hjem.....220l piller er meget at skulle tage op....måske skulle jeg fotografere elendigheden....

Nej, jeg må derud igen og rense og tømme og hoste og nyse, for sådan noget smuld er noget forbistret stads.

Men mens jeg arbejder får jeg da varmen.....

03 november 2009

Arwetta og andet lækkert til superpris!!!



Lavendelgården har superpriser!
Arwetta classic 50g fås for 20 kroner - danske gode kroner.
Jeg har været lidt rundt og kigge priser - jeg er jo alt for billig, kan jeg se.
Så jeg er nødt til at sælge noget mere -for at tjene det samme som alle andre - hihi -
Så kære medbloggere - strik strømper i kassevis - eller brug dette pragtfulde garn til andre ting, hvor kravet er at det skal være blødt, slidstærkt og kunne vaskes i maskine.
Det røde til højre er alpaca - 30 kr for 50 gram, det er en rigtig julerød, synes jeg.



De øverste 3 er 100grams nøgler - ren uld fra Litauen
30 kr. for 100gram
og så Merci
halvt uld halvt bomuld
28 kr/50g

Det hjemlige univers



Nu er jeg rigtig på plads, synes jeg. Sidder og har fundet et hjørne i stuen til den bærbare - udestuen er lidt vel kølig nu, men dog stadig til at være i.
Hanen Carlo galer som en vild, ja ret beset er han jo også temmelig vild. Min søn blev også jagtet af den angrebslystne herre. Men hønerne er sandelig begyndt at lægge mange æg. Dejligt - jeg har sat en kraftig margenmad til livs - 2 spejlæg, stegte grønne tomater og porrestrimler garneret med lidt Harissa - ja rigtig en både øjen- og maveåbner. Så nu er jeg frisk!
Ud og gå om lidt, har også en del vasketøj....
da jeg ikke går ind for tørretumbling, hm ja, så må tøjet ind i hallen og hænge.
Misserne - de 5 små - kan sandelig både sprutte og hvæse - eller som katten hos bondekonen i H.C:Andersens Den grimme Ælling - den kunne skyde ryg og spinde - og gnistre, hvis man stryger den mod hårene....de er søde, men skal altså lige vænne sig til mig og hundene.

på en fransk rasteplads i Auvergne

Jeg har masser af tomater endnu derude, både i det fri - de er mest grønne, for de røde har sneglene eller andre spist. Men drivhuset bugner sandlig stadigvæk.

Georginerne - de elskede - er også fine endnu. Jeg havde frygtet at kulden havde gjort det af med dem. Men nu bor jeg også i den mildere klimazone tæt på havet.
Så bestemt er her dejligt - også her!
Og så lå der nyt garn og ventede  - nogen skulle strikke strømper. Samtidig har jeg fået en sending Merci

fra Filcolana, halvt merino superwash uld og halvt Peru prima bomuld. Det er særdeles blødt og lækkert. Jeg kan se det især til dem, der ikke kan holde uld ud tæt på kroppen. Jeg bestilte selvfølgelig en pakke i farven lavendel, den er rigtig sød. Jeg tror jeg vil betænke en baby med noget i den kulør.


glade hunde ved fransk rasteplads


02 november 2009

Brrrrr.. tilbage igen!


Kørte over den danske grænse kl.18.30 i går var hjemme på ejendommen kl 19.00 . og hvad byder man mig?
"Kulde og snefog og mørke dage..."
Det skal jeg lige vænne mig til-
mere senere.
God mandag!!