05 maj 2011

På Forårsmarked....før det går løs ...indtryk


Kunne ikke nære mig, MÅTTE lige ind og se, hvor jeg skulle "bo".
Kan ikke være bedre - lige til højre, når man kommer ind. Ved siden af dette fugletræ.


Se - lige bagved finder I mig :-)


En af naboerne har lavet disse fine små træer - til smykker?? Nej, jeg ved ikke, hvem det er, men fint ser det ud allerede.


Mulighed for at få en blomst med hjem til Mors Dag på søndag er der også.


En nabo mere - jeg gætter på at det er Kunstfabrikkens område.


Jeg ER næsten solgt - dette sæt kunne erhverves for 1150 kr. - det er KFUM's genbrug, der restaurerer møbler og laver klæd-udtøj.


Fra KFUM's stand


Mulighed for en slapper?


Og tænk, i morgen myldrer det med liv her.
Hallen er fantastisk, som den til julemarkedet, men denne er dobbelt!


En af ophavskvinderne - Lis - i et afslappet øjeblik i solen.
Ses vi?



Billedet er fra min fødselsdag 25. maj for 4 år siden....tror ikke lige, der kommer roser i år!
Travlhed og marked er på programmet, jeg kommer nok ikke her forbi de næste par dag, men møder måske nogen af jer ved Havnen??

04 maj 2011

Hvad hasselkæppene endte som


Kæp- heste - selvfølgelig!


Slet ikke færdige endnu...men i hovedtræk..


Fyldet er økologisk bomuld

Et par kjoler mere blev det til.


Fjerkræet er ret interesseret...måske de bomuldsrester kan ædes???
Jeg iler videre ...galipper -galopper 


-fynske fumlerier og fiksfakserier


Noget blev (næsten) færdiggjort i går, men mange projekter var i hænderne. Strik, syning og hæklerier - sådan arbejder jeg bedst, som den flakke jeg er. Jeg var længe i tvivl om den lomme - men jeg synes, broderi og stof passer så godt sammen, så sådan blev det.


Lidt udendørs arbejde i den dejlige sol - der var faktisk varmere ude end inde, men så tændte jeg op i brændeovnen, det hjalp. Da klokken var 16, begyndte regnen, men hagl, sne eller torden kom ikke her forbi, og i dag skinner solen igen. Stigerne er lavet af hassel, og de kan enten bare pynte som de er eller bruges til at hænge et eller andet på.


Hvad vil Lavendel mon gøre med disse???? Kan nogen gætte det?


I løbet af eftermiddagen ville jeg lave en tår kaffe, men så mange ideer og flyvske tanker rumlede i hovedet, at kaffen kom i blenderglasset i stedet for i bistrokanden.

Ses vi
????   Jeg er på nr. 46.

03 maj 2011

Travl dag i vente


I dag bliver en supertravl dag ...Sydamen huserer...der er en del der lige skal være færdigt til det fede forårsmarked på havnen i Odense - tænk et pakhus som sidst til julemarkedet, denne gang bare dobbelt!!
2 haller er der, og jeg ved at jeg er udstiller nummer 46, hvis det ellers kan lokalisere noget for nogen.


Nej - jeg har IKKE strikket dette lace-sjal, men jeg tager strikkekits med til det i Kauni Lace regnbue, evt, ensfarvet.
Jeg har planer i løbet af sommeren, men det er ikke TV-strikketøj, så det kræver lidt tid.


Jeg synes, det største problem er begrænsning - frygtelig svært, når 100 ideer myldrer. Og man - læs jeg - arbejder bedst under pres i sidste øjeblik - hehe
Men først  - en kop tår kaff' - lige sitte lidt - tage et forchromet overblik - og så i sving.
I løbet af dagen ventes også frk. Evelyn Hansen med den store fejebakke, så huset kan blive bare nogenlunde præsentabelt, når jeg får besøg af min søde hjælper, Miri.

god tirsdag til alle - Blogland er for fedt! De bedste hilsner også fra frk. Evelyn



og mig

02 maj 2011

Vestpå


1. maj - så helt rigtig ud set fra bilen på vej tværs over det jyske.


Bagagerumsmarked i det vestjyske,
en og anden smuksak kom sandelig med hjem,
her kan nævnes i flæng
2 Herstal-udelamper til en 50'er - jeg gad ikke engang prutte om prisen -
en chokoladekande i blå blomst (godt nok med skår), men tænk med en buket i på kaffebordet -40 kr.
et helt turkis kaffestel i stentøj - MED sukker og fløde - 40 kr., og jeg ku' blive ved.
Det tilføjer lidt ekstra til en i forvejen skøn dag.


her kommer lige et foto af dejligheden

01 maj 2011

Nu kommer skøn Valborgs dag, vi vented´så læ-æ-nge



Husk den dejlige sirup, der kan laves af mælkebøtter - enkel opskrift.
Saml hovederne et sted langt væk fra vejen - mange - klip det gule af (så lidt hvidt med som muligt)
I gryde med vand og masser af sukker, lidt citron evt. - koge det ca. 10 minuttter, si -
og så skal det bare koge ind til sirupkonsistens, husk, det bliver tykkere med tiden.
Lækkert til is f.eks.

500 g mælkebøtteblomster 
2 liter vand 
1- 1½ kg rørsukker  
1-3 citroner, skal og saft    efter smag



I dag  - efter kaffen - drager jeg mod vest - min kusine bor i Esbjerg, og vi deler den samme glødende interesse for haven - især roserne, så jeg har pakket Rosenleksikonnet og alle de andre, så skal der studeres.
Desuden er der det navnkundige bagagerumsmarked i Esbjerg i dag, så det skal måske også lige ha' lidt opmærksomhed :)
Alle dyr er fodret, de nybagte boller nydes sammen med en god kop af den brune hede drik, som allerede Holberg var inde på, gør Fruentimmere godt, idet nu Hustruer og Døttre "kunne giøre 10 Visiter en Eftermiddag og komme gandske ædrue tilbage..."
Jeg skal på landevejen, så det går jo ikke med "Gylden-vand" eller stærk "Liqveur "i blodet.

God 1. maj - hilsen til skøn-Valborg!