Maki og Skov

Ma´ki og skov - jeg hører tydeligt geografilærerens markante stemme sige disse ord - vi lyttede med ærefrygt - der dengang i 5 klasse, da vi var kommet til det "subtropiske bælte" og "Middelhavsklimaet" - MA'KI mumlede man hen for sig.....ma'ki....ikke magi, men næsten.
Her på disse kanter vrimler det med maki.....man kalder det bare GARRIGUE - ja, der er ikke det schwung over det, indrømmet, men det er det samme, vi taler om.

sådan lidt småbuske og stedsegrønt ....tornet er noget af det også...

og ja, sandelig et par hjemligt udseende kongelys er der sørme også.
Det var dagens foredrag, jeg vender tilbage, nu er der ro på it-fronten lidt endnu.

Gorgerne

Ved Ardeche-floden er der de flotteste klippeformationer - og en hel lille bro - Le Pont d'Arc.

vejen dertil er ret "bjergrig og snoet" - uha..

Men det syn, der møder én, er det hele værd.

Men vejen dertil er plastret til med kanoudlejninger, campingpladser og restauranter - så i sæsonen gad jeg ikke være lige dér.

Skønt - ikke?

I dag tager jeg til Arles - byen hvor van Gogh skar sit øre af , men forinden nåede han at male det kendte billede af Cafén. Den er rekonstrueret, så den vil jeg se.

p.s. jeg valgte denne....Jordens Søjler har jeg hjemme, men ikke læst ...endnu..

Så bli'r det ikk' møj bedre

I går kørte jeg en tur mod Ardeche .. der er små 40 km. De berømte Gorges skulle beses..mere herom. Men
helt tilfældigt så jeg et reklameskilt for et Lavendelmuseeum ... her   ...det måtte da liiige være noget .
Jeg kørte ad de mest halsbrækkende snoede bjergveje, intet værn eller hegn ned mod kløften.

Kan I få øje på de skrå linjer....ved pilen er en bus på vej op. Det var skræmmende, bare med at kigge ligeud og hen om næste hjørne.

Men endelig - og så var der lukket! Det plejer ikke at afskrække Mme Lavendel, så jeg gik ind...og så holdt der sørme en bus -derfor var der undtagelsesvis åbent.

et destillationsapparat fra hine tider.

Det var meget interessant at både se og høre.

Ejeren var der og da han hørte at jeg kom fra Lavendelgården i Danmark, ville han gerne fortælle.

Der var nemlig ikke kun museum, de høstede og destillerede selv på stedet.

I baggrunden ses en vogn med lavendel"neg" klar til at komme i den sorte gryde.

Det er ikke Lavandula Officinalis, de dyrker, men en hybrid Lavandin, altså en krydsning. Den indeholder mest olie og giver størst udbytte.

En butik var der jo også - og hvilken duft - ooh...så skønt at gå der.

Ja, det var de særeste ting, der blev faldbudt.

Ikke Mere Disqus

Kasketkarl her har valgt at slette kommentarprogrammet Disqus - jeg synes, det var lidt bøvlet...ikke for mig, men mange havde svært ved at lægge kommentarer. Desværre har det så medført, at alle jeres tidligere kommentarer røg med, da jeg slettede.....Men...på'n igen.

De svære valg

Når man nu skal sidde i denne....

kan man selvfølgelig vælge at fortsætte på det andet ærme (pyha...p nr. 3) på denne

Der er også bøgernes verden,

men når alle de medbragte dansksprogede bøger er læst, skal der vælges en ny.

Der var forskelligt på boghylden...her er finalisterne .. engelsk, tysk, hollandsk....

Hvilken én valgte jeg??

At gå ...ikke i , men med hundene

Hundeskønt - damerne har ladet sig forevige på skødet af deres nye kæreste - Keeis fra Holland. Og havde det ikke været for hundene, havde jeg aldrig lært ham og hans søde kone at kende - endsige da blevet inviteret på "Sundown'er" og spisning.
For de to små selvbevidste kræ stiller sig ud til lågen og gør, når nogen tillader sig at passere (præcis som hjemme) - og en af de første dage kom Linekke og en belgisk veninde gående. Så blev jeg nødt til at fare ud og undskylde balladen....og så tog det ene ord det andet.
Hunde er en fin anledning til snak med mennesker.

Man hilser på i skøn fredsommelighed....

Et herligt mød - som førte til en drink....af den gode Vin de Sable fra Camargue....i Camargue med hundenes ejere.

Lige oppe bag os bor disse tre - samt 8 hvalpe af den største. Vi hilser hver dag!

"Mopse" er meget selskabssyg.

I dag - fredag skal intet ske. Jeg var på en laaang tur ned ad bjerget ....ja altså 350 meter er vel ikke noget særligt, men når man går af stier gennem skov og krat og ned mod floden, er det sørme noget af en strabads...især at komme OP. Men godt for bagdelen.
Måske skal jeg finde en læge, mine spytkirtler under ørene er hævet og gør ondt, ligeså kirtlerne på halsen...jeg nærmer mig fåresygelook....
Nå, "vi ser det an" - måske mandag.
Måske skal jeg ud at investere i sådan et par:

jeg har indtryk af at franskmænd går meget op i hjemmesko......
Hav en god dag -

Camargue'en

Nede omkring Rhoneflodens udløb og ved La petit Rhone ligger Camargue. Et fantastisk landskab. Kendt for hvide heste, sorte tyre ...flamingoer ...og den gode rosévin.

Her er de - flamingoerne. Kan fortælle, at nogen smuk stemme ejer de ikke!
Lidt tilbøjelige til at slås - et herligt syn - er de vist også.

Her har vi dem. De bruges bl.a. til tyrefægtning.....og spist bliver de da også.

Her i de to Mariaers by er der en fest i gang. Masser af mennesker i den store arene...dårligt billede, men der sås folk rage op hele vejen rundt....og hujende stemmer hørtes over det meste af den (desværre) meget overturistede by.

På vej dertil krydsede vi lille-Rhone med denne trækfærge. Gratis endda.
det er et fantastisk landskab, jeg vil ønske for alle at opleve....men nok ikke i den værste turisttid. Der er myg om sommeren....men er man hestegal, er der allevegne mulighed for en promenade á cheval.

Og så er det også hernede, jeg rigtig har set cyklister - mand, kvinde børn på ganske almindelige cykler, ikke som de Tour-gale, jeg møder i egnene omkring Méjannes le Clap.