I oktober havde jeg gået i skole i hele 2 måneder....interessen for brudekjoler kunne ligge på et meget lille sted. Var mere til cykelræs og lidt vildere lege....dukker og dukkevogne kunne dog stadig bruges.
Barbie var vist ikke kommet ind i min verden endnu.
Morgenmad var ofte Guldkorn, Lif (Havrefras) eller Pif-Paf-Puf (Rice-Puff??) og godt med sukker på de to sidstnævnte. Jeg tror ikke heller at Karius og Baktus var opfundet på vores matrikel endnu.
Om søndagen var der rundstykker og blødkogt æg med rugbrød.....jeg så andægtigt til, når min far gav ægget et enkelt slag med teskeen og pillede det ligeså fint....så slat på - saltbøssen i højre hånd og pegefingeren dappede et par gange....det så smart ud...lykkedes ikke rigtigt for mine pilfingre...men jeg øvede mig skam.
Æggemad var en fast ingrediens i skolemadpakken....jeg var noget misundelig på de få, der fik madpakke fra kommunen...der var næsten altid en syltetøjsmad...rødt hindbær...åh, at kunne bytte sig til sådan én.
Drueta...fik man en sjælden gang hos farmors veninder..den var lidt finere end en citronvand....cola brugte vi ikke, min mor mente, det smagte af sæbe!
Ris var ikke noget, min mor gjorde meget i. Boller i karry er lige hvad jeg kan komme i tanker om. Senere op igennem 60'erne blev hun jo mere modig....men køkkenbiks - selv om den var fiks ville hun ikke kaste sig ud i på det tidspunkt.
Vi børn gik meget op i vaskepulver....selv om vi i 1962 ikke havde vaskemaskine....og det var også før møntvaskeriernes indtog...så blev der jo vasket...man lejede en vaskemaskine til storvasken....der kunne - tage en hel dag, mens klatvasken var en mere daglig foreteelse...
De enkelte vaskepulverfabrikanter var meget snedige....på et tidspunkt var der et, der hed Pre, det var favoritten, som vi tiggede mor om at købe...der var små plasticdyr i den...pakken. Andre havde lotteri, hvor man kunne vinde formuer...jo, der var rift om at vaske....kan stadig huske, hvordan man gravede nede i pakken for at finde de eftertragtede effekter.
i bladene var der snitmønstersiden....de kunne bruges til påpklædningsdukker....men ikke klippe i de nye blade!!!!!
Man strikkede en del...min mor var flittig og dygtig, min farmor broderede, så det var en lyst, hæklede ting til hjemmet...jeg huske med fryd hendes thevarmer....åh, den ville ha' gjort lykke i dag!
Drengeblusen husker jeg, de fleste drenge havde sådan en sweater....blå, grå eller til nøds brune farver..
Ja, tænk hvad en stak gamle ugeblade kunne få frem!