Dagene går...eller kommer de?

There is more to life than increasing its speed.

sagde Gandhi

I det Herrens år 1962

I oktober havde jeg gået i skole i hele 2 måneder....interessen for brudekjoler kunne ligge på et meget lille sted. Var mere til cykelræs og lidt vildere lege....dukker og dukkevogne kunne dog stadig bruges.
Barbie var vist ikke kommet ind i min verden endnu.

Morgenmad var ofte Guldkorn, Lif (Havrefras) eller Pif-Paf-Puf  (Rice-Puff??) og godt med sukker på de to sidstnævnte. Jeg tror ikke heller at Karius og Baktus var opfundet på vores matrikel endnu.
Om søndagen var der rundstykker og blødkogt æg med rugbrød.....jeg så andægtigt til, når min far gav ægget et enkelt slag med teskeen og pillede det ligeså fint....så slat på - saltbøssen i højre hånd og pegefingeren dappede et par gange....det så smart ud...lykkedes ikke rigtigt for mine pilfingre...men jeg øvede mig skam.
Æggemad var en fast ingrediens i skolemadpakken....jeg var noget misundelig på de få, der fik madpakke fra kommunen...der var næsten altid en syltetøjsmad...rødt hindbær...åh, at kunne bytte sig til sådan én.
Drueta...fik man en sjælden gang hos farmors veninder..den var lidt finere end en citronvand....cola brugte vi ikke, min mor mente, det smagte af sæbe!

Ris var ikke noget, min mor gjorde meget i. Boller i karry er lige hvad jeg kan komme i tanker om. Senere op igennem 60'erne blev hun jo mere modig....men køkkenbiks - selv om den var fiks ville hun ikke kaste sig ud i på det tidspunkt.

Vi børn gik meget op i vaskepulver....selv om vi i 1962 ikke havde vaskemaskine....og det var også før møntvaskeriernes indtog...så blev der jo vasket...man lejede en vaskemaskine til storvasken....der kunne  - tage en hel dag, mens klatvasken var en mere daglig foreteelse...
De enkelte vaskepulverfabrikanter var meget snedige....på et tidspunkt var der et, der hed Pre, det var favoritten, som vi tiggede mor om at købe...der var små plasticdyr i den...pakken. Andre havde lotteri, hvor man kunne vinde formuer...jo, der var rift om at vaske....kan stadig huske, hvordan man gravede nede i pakken for at finde de eftertragtede effekter.

i bladene var der snitmønstersiden....de kunne bruges til påpklædningsdukker....men ikke klippe i de nye blade!!!!!

Man strikkede en del...min mor var flittig og dygtig, min farmor broderede, så det var en lyst, hæklede ting til hjemmet...jeg huske med fryd hendes thevarmer....åh, den ville ha' gjort lykke i dag!
Drengeblusen husker jeg, de fleste drenge havde sådan en sweater....blå, grå eller til nøds brune farver..

Ja, tænk hvad en stak gamle ugeblade kunne få frem!

Morsdagen

Der er mange dage ...efter en af éns kæres død...der er tunge at komme igennem....
Mors Dag...
Han plejede at ringe....måske en søndag før - for at "ønske til  lykke med Mors dag"...".eller hvad man nu siger"....det sad også i mig i morges....
Skulle ind til MIN mor...og nogen ærinder, nu der var søndagsåbent mange steder...
Datteren havde nok travlt, småbarnsmor og huskøber in spe...der er nok at se til.
Men en smule selvmedlidenhed...eller sorg...eller...bare almindelig nedtrykthed traf mig dog, da jeg besøgte Søster, som havde fået ....dit og dat..(.men alligevel havde siddet alene med sin morgenmad fra 9-11)----
På besøg hos min egen mor på plejehjemmet...hun bliver ikke vildt dårligere, men alligevel..."er jeg virkelig 83 år...." ..."er det Mors dag" (flere gange)  - har med tiden oparbejdet en elskelig ....tålmodighed og svarer bare igen og igen, mens min gamle far sidder og ryster på hovedet...det hjælper heller ikke at hendes nye og dyre høreapparater tilsyneladende ikke virker....at ingen tilsyneladende gider /vil/tænker på at hjælpe hende med at få dem på, jeg kunne da ikke helt finde ud af det...påmonteret syntes de ikke at hjælpe, selv om hun sagde ..ja nu er det fint....
Lettere halvtrist kom jeg hjem ----og der på trappen stod
den yndigste buket fra Datter og Viol

Nyt syn på...

De senere år er jeg blevet indhentet af den i min alder omsiggribende
aldersrelaterede langsynethed - I ved - armene er ikke lange nok længere....og varedeklarationer er et sted i tågerne...spændende at komme hjem til brillerne og se, hvad man har erhvervet sig...
Selv foran pc'en måtte de efterhånden i brug - semaskinerne.
Og se lige mig - det er ikke solbriller, der sidder i håret her på vej ind i Brugsen...på biltur - korttydning - af og på med skidtet, hvis man altså kan finde dem.....
Tro mig, Lavendelgården har mange steder, der ligesom suger brillerne ned i sorte huller - eller op bag bøger...
Heldigvis er de modeller i briller, jeg har fra steder som Netto, Tiger - og når det går højt - Brgiiugsen, men så skal man også af med en halvtredser....
Så gik Søster i gang - hun har brug for sine briller hele tiden....men var godt og grundigt træt af dem..
så inspireret af hende troppede jeg op i Synoptik forleden til mit livs første synsprøve...
Og som jeg selv sagde...fornemmede...havde jeg kun brug for læsebriller...det lange syn var perfekt.
Så nu er jeg forsynet med et stk. kontakt.linse på venstre øje i styrke 1.75.....jeg havde måttet købe briller med styrke 2, fordi 1.5 ikke længere var .....så jeg kunne jo meget godt kompensere med brillerne.
Først blev jeg sendt på tur i Rosengårdscentret - for at prøve om jeg kunne holde det ud og i det hele taget se noget med skidtet....og tænkt, nu kunne man sandelig læse hvad der stod i nakken på tøjet.....
Så hjem med linser til 1 uge, og så er det, jeg tænker - det skulle du ha gjort for flere år siden, Lavendel!
Et lille skår i glæden er jo, at det ikke er heeelt nemt at iføre sig disse dimser...godt, man kun skal ha' én på!
Men øjenmakeup - som efterhånden var lidt problematisk at lægge....går jo som en leg - strik - opskrifter - kort sagt....en ulempe mere er - man skal ikke sove med dem...ER afprøvet ved et uheld. Så nu sætter jeg alarm på ved sengelæsning, så jeg ikke falder i søvn med den.

Så - god lørdag derude :-)

Strikkebænken

Ja, den står meget på strik for tiden....
Dejlige bøger kom ind ad døren forleden.
Så er det bare at vælge...
Ellers er der ikke så meget at berette om...
Jo nye høns...gule Orpington'er -
15 kyller og en sur morhøne.
Hundene er lidt vel interesserede i dem.
Men de vænner sig - begger parter.
Var hos Violen forleden....og tænk, den lille græd sine modige tårer, da "Bårmår" skulle hjem igen...nåh, så var
man da lige ved at blive.

Til morgen står den på the af jordbærkoppen...en lille forandring, ikke hver dag, men sådan en dampende kande af den røde Kushmi er nu ikke at foragte -
god dag til alle!

Pippi igen - igen

Hvis ikke Violen skulle have en Pippi -model - hvem så??

Dagens Dillemma

Nye indkøb

de konflikter lidt, synes jeg.
Men foreløbig vil jeg nedsvælge en kop tår kaff' på denne dejlige 1. majdag.
Maj er min yndlingsmåned - jeg har fødselsdag, syrenerne og enkelte roser springer ud - og pletvis lyser det blåt af forglemmigej'er , der her hos mig får lov at sprede sig som de lyster.
Grib dagen og hold fast i den!