23 juli 2009

Thehusbyggeri - føljeton ll

Et vindue, så de kan kigge ud, og en lettere vanskabt kat, der "står og krummer ryg"

En flagstang og Mors cykel med solsikker i cykelkurven.... Skagensbænken (fnis)...og en slyngrose.
En vannekanne og en stor urtepotte med blomster ved døren og endnu et vindue, her med gardiner - der mangler skam ikke noget i nr. 5.


Hele hytten skvulper lige nu rundt i maskinen, uuuh, jeg er spændt og i mellemtiden vil jeg fabrikere nogle fine linser og andre kager med hæklenålen. Og/eller tage på posthuset med noget silke og sæbe til de gode kunder.

Sidst et lille tilbud - denne bog - så godt som ny fås her for 50,- kr + porto.

Thehusbyggeri - føljeton

Først skal der strikkes gruelig meget rundt og rundt. Pinde nr. 6 - KnitPro forstås - til ca 20 cm, regner jeg med. Det kan jo blive interessant at se, når det har været i maskinen.

De geniale pinde påmonteres en stopper og jeg kan nuppe den ene pind og sætte på en ny wire (eller begge for densags skyld).

Den skrues godt sammen med den lile nøgle og klar til tag. Murene hviler sig lige 7-8 pinde og en opslagning.
Jeg har regnet og divideret og fundet et passende (tror jeg ) antal at slå op til tag.

Har fundet den røde Gotlænder frem, ja den skulle lige vindes op først, et lidt kedeligt afbræk, når nu man er godt i gang. Den er - som det ses - ikke rigtig rød, alt Gotlændergarn er gråt og der bleges ikke, men farves ovenpå det grå, det gi'r et fint spil i garnet, synes jeg.

Her er jeg ved at strikke dem sammen, allerede nu er jeg lidt i tvivl, om jeg har slået for mange masker op til det tag. Hmm jeg piller ikke op! Det skal filtes, er mit motto, og så jævner det sig..
Det går derudaf med kreative ekstra-indtagninger og så er det bare videre mod toppen-
det minder bemærkelsesværdig meget om Tour de France...
Til sidst er der jo ikke flere masker, og det var det. Så kommer det sjove, nu kan jeg lege lidt.


Nå, det blev lidt uskarpt, det må være den tynde luft....
men et æbletræ blev det til - med en kurv i det tilfælde I ikke kan se det.


En stor imponerende dør har man i dette hus, jeg lægger mig lidt op ad bondehusets farver.


Et sprossevindue og en solsort på toppen af træet. Og som I kan se af det næste, lægger jeg mig tæt op ad originalen, usle kopist! Jeg tog et foto af min skærm, det må man vel godt(?)


Men bemærk - jeg har fyldningsdør.....mindre ku' ikke gøre det.

22 juli 2009

Nyt fra entreprenørfronten.

Et billede af mit lår - tjoo - men også begyndelsen, fundamentet til et nyt byggeri. Et thehus. Ja, jeg ved godt at te staves uden "h", men det ser nu mere imposant ud - tehus - thehus..???

Thehuset er jo også en af Kastaniestriks kits, MEN her går min grænse, jeg vil ikke give 595kr. for en tehætte, uanset hvor cute, den er.
Så det grålige på mit knæ er starten på et selvkomponeret thehus. Det bliver sjovt, og sikke en masse plads til fjollede broderier, der så er.
Jeg strikker i mit gotlandske pelsuld fra Filcolana (50 kr. for 100g), så I kan godt se, jeg kan få mange thehytter for 595kr. Garnet filter godt, og jeg strikker på p 5.

Billedet her elsker jeg. Havde engang en plakat fra et ugeblad med det. Det hedder "Forår" og er malet af Harald Slott-Møller, en ung pige hviler sig i en grøftekant - men yndigt og med et helt fantastisk lys over sig.
Nå, jeg strikker videre, har lavet en lækker te af masser af mynte og citronverbena - prøv det!
Sønnen havde fødselsdag i går, og den blev fejret på restaurant. For meget af den gode mad.
Men en hyggelig aften var det!

21 juli 2009

En by tager form


En landsby er under opbygning på min vinduesbænk. Huset til venstre med forsøg på broderet cykel foran er ikke filtet endnu. Der skal også broderes blomster på de grønne grene.


Bamselejse - en mulig indflytter, om end lidt stor.

Sommerfuglehaven


Admiralen labber i sig, de går til den, de søens folk!

De er selskabelige, de dagpåfugleøjer, enes pænt om maden.

Smukke er de også

Den lille græsrandøje (jo, jeg har en sommerfuglebog) syner ikke af meget sammen med den meget større og farvestrålende dagpåfugleøje


En nældens takvinge er også fristet af den store busk. Godt jeg ikke har luget alle nælder bort, der lægger mange fommerfugle æg, og larverne lever af nælder. Husk det!

20 juli 2009

Fred med hver og én. Aftentanker.



Each one has to find his peace from within.
And
peace to be real
must be unaffected
by outside
circumstances.

citat fra Ghandi

MUCTRIFF

Dimerci, Basestru, Tagshp, Shilaspo, er I med? Torize, Dinght, Tratte- stadig ikke? Hvad så med Chesse? Eller Hystery? Ja men det er jo ordene, man dagligt bliver udsat for i de forskellige blogge, efter man pænt og venligt har lagt en lille kommentar.
Ikke altid er jeg vågen og klar og fattet til Basestru, den virker lidt brutal, mens Torize er anderledes blid og medgørlig. I dag tog ovennævnte Muctriff virkelig førsteprisen som øjenåbner, uha, den er ikke rar. Min krøllede hjerne kan ikke lade være med at forestille sig noget bag ordene, hvad er det? Hvordan er det? Rart? Blidt? Blødt? Brunt eller Grønt? eller som Muctriff ikke noget, man kunne lide at støde på en mørk aften i skoven.

Har den rablende sindssyge slået sig ned hos mig, eller er der mon andre,der har samme oplevelse? Disse ord, hvad vil de hos mig, er det kun mig der får de grimme ?

Nå, back in reality har jeg fået pudset læsebrillen med en autoriseret serviet - det tog mig laaang tid og ufattelig mange fedtede briller at opdage disse små kvikt emballerede og skarpt duftende små servietter, men de klarer synet helt perfekt....et par timer eller så.
Kaffen er lavet og indtaget i skovjordbærkoppen, min hu stod egentlig tilstedmoderkoppen, men det skal ikke være dén hver dag. De andre skal også ha' lov at komme op af skuffen.

En runde i haven indbragte en lille spand med snegle (dem med hus), de troede lige de skulle hygge sig i de få regndråber der var tilbage, men haps -op i spanden og - ud til hønsene, der villigt kaster sig over dem. Rent proteintilskud, de kvitterer med flotte æg, sådan skal det være.

Ræven går derude, nej det er ikke ræven, men den store hankat Gizmo, der altid snakker, mens han nærmer sig huset, eller bare runderer i haven. Lillehunden ligger på bænken ved vinduet, højt hævet over haven og katte, men den virrer nu alligevel lidt med ørerne, den skal ikke tro den er noget, selv om hund og kat nærmest er lige store.

Det skrider fremad med de nye huse, et har været en tur i maskinen på 30 gr. det ser fint ud. Jeg har broderet vinduer og døre - ja baldyret, jeg ser mig selv sidde på en forhøjning med gadespejl og det hele - ungmøen med sit broderi - hehe - men det er nu meget sjovt, selv om det er år siden, jeg har broderet. Det er langsomt på en anden måde end strik, synes jeg.

Jeg var lidt i tvivl om de broderede detaljer ville forsvinde under filtningen, men det ser ok ud. På det første lavede jeg et husnummer (ja 11 forstås), men det er nu ikke så genkendeligt.
Bamselejse er blevet færdig og fyldt og har fået halstørklæde på, han er ret nuttet.
Mit kamera er til opladning, så fotos følger.

Nå, nu var der udskiftning ved vinduesbænken , Ældstehund MED kødben har indtaget den. Jeg vil læse videre hos alle disse skønne blogmennesker og også lige huske at takke for den store hjælpsomhed, der hersker her.
En skøn mandag til alle - rosen foroven er til jer!