03 juni 2009

Den gamle digter

har sat sig midt i Odense - klar til at fortælle....


tja...nogen har i hvertfald placeret ham der. Tanken er et gøre ham en del af en større skulptur "Fortællebrønden" - med en stor dam omkring og mange siddepladser hele vejen rundt. Den bliver skabt af kunstneren Jens Galschiøtt - ham med "Svinehunden" - der bliver samlet ind blandt byens borgere og andre interesserede, så resten af planen kan realiseres. Så bliver man sponsor og - tænk - man får sit navn på en søjle! Ganske eventyrligt. Af alle ting - nogle mere platte end andre - er dette dog en af de bedre markedsføringer af den store digter.
Jeg sad med søster i mandags til en lille champagnebrunch og havde frit udsyn til digteren. Der var stor interesse for ham - et selskab på otte-ti japanere gerådede ud i en større diskussion om rækkefølgen i fotosessionen med den berømte Andersen,, alle ville først. Komikken ville ingen ende tage, da en temmelig ældre, lille vissen kone forsøgte at kravle op på skødet af figuren, morfar kom til undsætning, de var begge ved at styrte, men til sidst fik to tililende ungersvende stablet begge på benene og hejset op på skødet af digteren. Yndigt, de knipsede og filmede som gale. De vil de nok more sig over senere hjemme ved lærredet i Solens Land.
I dag, hvor vejret byder til indendørs aktiviteter, jeg håber vi får megen regn til haven og markerne - skal hundene til trim. Uha, det er en større affære. Jeg hjælper med og trimmedamen og jeg hygger med hjemmebag og kaffe. Samtidig bor hun i nærheden af den gode planteskole, så måske et par roser sniger sig med hjem i bilen...
En god dag til alle - kan osse fortælle at jeg nu så småt er ved at være fortrolig med den bærbare. --------------sidder da nu ved morgenkaffen og skribler.

3 kommentarer:

  1. Det er bare supert at man kan blogge hvor man vil - hav nu en rigtig god dag !

    SvarSlet
  2. Det lyder, som det var en god dag. Jeg har kigget på dine roser, så mange slags og så flotte. Jeg venter på mine endnu og fik i går tips om et sted, hvor man kan handle mange slags, så det bliver måske en lille tur afsted snart.
    Pelargonerne ser ud som Mårbacka, som vi kalder dem her i Sverige.

    SvarSlet
  3. jeg tenker du allerede koser deg med din bærbare.
    Alle disse statuene trekker til seg store folkemasser. Det er litt rert igrunnen....

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.