Endelig - så kan jeg med forholdsvis god samvittighed lade haven ligge lidt, pleje hænderne og de ru fingre med masser af fed creme og få strikket lidt. Den sorte tunika har jeg fortrudt, der er indkøbt lilla Muskat og så om igen.
Har været optaget af tasker - tasker - tasker de sidste par dage, vi har nemlig også sommermarked her på det nordlige Fyn - hver lørdag i midten af den navnkundige(!) by Otterup er der stort opbud af diverse kræmmere, frugthandlere, rygeostmanden, musik og så videre. Der er jo rigtig mange sommerhuse i området, så det plejer at være godt besøgt. Nu må vi se, om der er et marked for små tasker.
Jeg strikker dem i mit eget Peruvian Highland Wool, det filter rigtig godt. De får 40 gr. på hurtigprogrammet. Så fyldes de med plasticposer og tørrer.
Det er dog ikke alle husstandens medlemmer der synes om den der ide med at sidde inde og lumre i stuen, de går mere ind for "walking knitting", men ud skal vi jo et par gange om dagen. Så kan urtehaven også lige raseres- for tiden med flot resultat:
-----Det giver den der gode følelse af at være sund - fylde sin krop med lækkert grønt og godt.
Og moder er i køkkenet..
Stikkelsbærkompot med rørsukker og hyldeblomster - ikke dårligt, kan absolut anbefales.
Pandekagerne hopper og hviner af fryd, når de overhældes hermed.
Lavendlerne er der stadig og kalder på at blive bundtet eller flettet - det skal også være FØR de springer ud, hvis de skal beholde duften vinteren og måske flere år frem.
Jeg plejer også at lave lavendelsukker og putte på små fine glas. Det kommer, ikke stresse-
Sidde stille - intet gøre - sommeren kommer - og græsset gror-
Sikken energi du har til at lave alt det. Det lyder helt godt med det stikkelsbær med hyldeblomst.
SvarSletTak, Jette, så skulle du se hytten omkring mig!!!
SvarSletJeg synes du er flink med alt på gården din, det krever vel mye tid.
SvarSletjeg har lavendel, men orker ikke å klippe på den. så kjøpte jeg en til, men vil ikke klippe i den heller. Tror jeg må kjøpe en til.... :-)
Søde tasker du har lavet. Det lyder spændende med det marked ,da må jeg op og kigge en gang.
SvarSletHold da op hvor når du meget. Lækkert med hjemmeproducerede ting. Er selv tilhænger af disse.
SvarSlet