14 september 2009

Strik-IN - med udsigt.


Oppe i Vejle er der ved Gud mange og stejle bakker. Alle gear på den nys indkøbte blev taget i anvendelse.
Vi var 3 i bilen, Lise Lotte, GPS-damen, Mrs Hyacint og jeg. Ind i mellem måtte vi bede hende om at holde mund, for det var træls at blive bedt om at vende om, når vi lige havde alvorligere ting på tapetet..
Endelig nåede vi frem, og mad, hunde og garn blev læsset af bilen. Scoopie hilste velkommen til hundedamerne, og vi andre blev skam også budt hjerteligt velkommen og hjulpet ind med vores pik og pak.
Vejret og udsigten kunne man absolut ikke klage på.
Heller ikke noget andet.
Så var vi forsamlet Anja, Lise Lotte, Pia og hende selv, og strikken gik.
Der blev arbejdet på noget så forskelligt som rundstykket, revontuli,.. Pia havde i forbindelse med flytning en masse garn til salg - jeg havde købt i forvejen, men lidt mere fik plads i sølvtasken, Regia Silk kan man vel altid få brug for...

Jeg havde også lidt garn med, silken er et hit, den skal ses og mærkes på - og så er den uimodståelig!
Så der blev byttet lidt frem og tilbage. Opskrifter blev diskuteret, og Lise Lotte opdagede at hun måtte en hel størrelse ned, for rundstykket var ved at blive for stort! Så piller man gerne op.
Jeg sad med mit Alpaca-sjal, nu er det snart færdigt og kan sendes afsted. Derefter venter en lille babytrøje - og så er det mig selv, der står for tur - jubiii!

Dejlig frokost blev indtaget, et lille glas af den røde kunne vi også glæde ganen med, og derefter fladede vi ud og strikkede lidt med lukkede øjne. Pias møbler er utroligt behagelige, lige til en morfar.

Lise Lotte bor helt ovre på Stevns, men har sommerhus i nærheden af mig, så vi kan køre sammen. Da vi kom hjem, så vandet sådan ud - store bølger og aftenlys. Vi tog en rask tur, hundene og jeg.




Derefter vendte vi verdenssituationen endnu en gang, men da vi alligevel ikke kunne gøre så meget ved den, tog jeg hjem efter en dejlig dag i garnets vold. Glanede lidt på diverse blogge og sendte et par mails, derefter
zzzzzzzzzzzzzzzzzz
the Rest is Silence


10 kommentarer:

  1. Det er altså dejligt at strik in er blevet så populært, til glæde og inspiration for mange. Det lyder også som om I har haft stor fornøjelse af Jeres komsammen:-)
    Mange strikhilsener fra Laura

    SvarSlet
  2. Det lyder som den dejligste dag, du havde! Jeg kender flere blogere herovre, der holder strik-in's, det må være en skøn måde at være sammen på.

    Klem og god mandag til dig :o)

    SvarSlet
  3. Lyder som en skøn dag med alt hvad man behøver. Gad godt at kunne strikke med lukkede øjne og imens jeg tager en morfar ;-)

    SvarSlet
  4. Det lyder som en pragtfuld dag!
    Skønt at I strikkedamer sådan mødes og tror jeg, inspirerer hinanden.
    Desværre vil mine hænder ikke være med til den slags, men når jeg bliver rigtig varm på et eller andet strikket, så har jeg en veninde der strikker det til mig, jeg vil dog ikke påstå, at jeg har set hende strikke med lukkede øjne, selv om hun er knusende dygtig til at strkke:)
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  5. Ja på vore formødres tid hed det strikkeklub - og det lød jo noget antikveret ...:-) det med de lukkede øjne holdt jo heller ikke sååå mange minutter.

    SvarSlet
  6. Sikke en dejlig dag :-)
    Den lille film fra havet er så fin , åh hvor fik jeg havlængsel :-)

    SvarSlet
  7. Så kan du lidt igen ;)
    Det er bare så dejligt.

    Yt

    SvarSlet
  8. Så kul att ha något som man gillar så som du älskar stickningen, och att kunna göra det ihop med andra.
    Det är superbra.
    Kram

    SvarSlet
  9. Orv!Hvor lyder det hyggeligt. Det må være dejligt at mødes med andre med samme interesser. Og en pragtfuld udsigt tillige med.

    SvarSlet
  10. lavendel: jeg har lagt en award til dig på min blog:
    www.kifi-hexen.blogspot.com

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.