30 september 2010

Den hede brune drik - og hvad deraf følger


Det er kaffen, jeg hentyder til.
Har et hav af thekander i mange farver og stilarter - 
men kaffe - 
Jeg har en Eva Solo kande med sort overtræk, en bistrokande, som har været min favorit i sommer, men forleden kom Søster med en gave - denne - også en pressekande fra Bodum, men med dobbelte vægge, så den er en slags termo! Smart ikke? Og dyr i tilgift, så jeg har hidtil kunnet nære mig.
Men nu er den favoritten. Jeg bryder mig ikke så meget om maskinkaffe, er heller ikke til instant eller Senseo, men helst denne pressekandekaffe eller også espresso, men jeg gider ikke have maskinen til at stå og fylde.
Så det bliver denne variant - og helst med arabica-kaffe.

Hvad drikker du?

Og koppen?
Betyder skam også noget.
Er stort set gået bort fra at drikke af krus. Kan gå til en havevandring. Ellers en stor flot kop -gerne morgenkopper hele dagen, for der skal mælk i. Ikke fløde, ikke letmælk, men sødmælk.

I dag er det denne - med rosen "Redoutés" fra den engelske Austin. Jeg har været "nødt til " at anskaffe mig et par stykker af slagsen, så ....

10 kommentarer:

  1. Åh ja KAFFE!

    Jeg har i en tid forsøgt at afskaffe drikken - men har nu accepteret at den er kommet for at blive ;-)

    2 store krus om morgenen, måske et enkelt til eftermiddagen og så en kop varm chokolade inden sengetid ;-)

    Begge dele er instant - fordi det er praktisk og jeg hader at gøre Bodumkanderne rene. Og faktisk kan jeg bedst li smagen ;-)

    Din kop er smuk - men alt for sart til mig - den ville smadres inden længe ;-)

    Kh Siffe

    SvarSlet
  2. Jeg er også til stempelkaffe. Jeg har også en lillebitte (gammel) espressomaskine der kan brygge 2 kopper ad gangen så indimellem nyder jeg en kop af det helt sorte. Til daglig, for nemhedens skyld, drikker jeg gerne instant eller en god kop te. Jeg drikker af kaffeglas for der skal være plads til mælken. Smuk kop du har dig :-)

    SvarSlet
  3. Ja, Siffe - dér har jeg også været!! Men siger som dig - er kommet for at blive - men kun om morgenen.
    Jeg er en "kopnørd" - især de dér engelske som den med rosen...og ja, espresso er godt -

    SvarSlet
  4. Jeg kan absolut bedst lide morgenkaffe! Med sojamælk.

    Og jeg er meget åben, kan både lide instant, stempel og maskinkaffe. Men skal der nydes igennem, er det klart stempelkanden, jeg hiver frem. Og er jeg på café er det latte jeg drikker. Med sukker i. Og jeg drikker ellers aldrig kaffe med sukker.

    Og koppen eller kruset er heller ikke ligegyldigt. Jeg veksler mellem de mange forskellige vi har fra dag til dag.Én af favoritterne er en kopi af et krus fra jernalderen. Og så er der en Gertrud Berg-kop. Og alle de fine fra Greengate. Og Helbak.

    Herligt indlæg!

    God dag til dig fra
    mette

    SvarSlet
  5. Lige sådan en kop har jeg også, og den er et af mine kæreste ejer.

    SvarSlet
  6. Friskkværnet økologisk mexicansk eller peru-bolivia-melange er at foretrække, i kop, med mælk. Jeg foretrækker filter, men datteren har lært et par triks som barrista, nu må vi se, om hun vil lære fra sig: stempelkaffe på en speciel måde, hvor aromaen kommer virkeligt frem. Du er jo så heldig at kunne fise ind til Vestergade i O'ense, hvor ulandsbutikken rister frisk kaffe hver dag, så.....
    Ellers er jeg egentlig te-matiker: Earl Grey, Darjeeling, Kenya, Mate-de Coca, Trimate. Sidstnævnte især for deres helbredende virkning ved højdesyge, sorocho. Der er de uundværlige.

    SvarSlet
  7. Friskmalet filterkaffe om morgenen. Gerne lidt stempelkaffe tidligt om eftermiddagen, men senere KUN koffeinfri nescafe (for at nattesøvnen ikke forstyrres).
    Det hele drikkes af de skønne polske kopper, som jeg har rigtig mange forskellige af:) De kan ses her:
    http://www.keramikladen.dk/

    SvarSlet
  8. Ja,, Mette B - du har da helt ret...koppen er slet ikke ligegyldig. Jeg veksler også sommer/vinter ml. forskellige, Aage - den the må prves, selv om her er ret fladt hos mig :-)
    Eva, du ved jo, jeg også er hooked på de polske - ja, nu har jeg omorganiseret i køkket, så det polske fajance er lidt mere synligt...tænk, jeg købte det for en slik for år tilbage...

    SvarSlet
  9. Du har de fineste kopper kære Nabo. Selv er jeg til maskinkaffe med minimælk, og helst i et krus uden hank - og gerne meget i løbet af dagen. Kaffe holder max.

    SvarSlet
  10. Her i huset er der ingen kaffe-maskine, men der bliver drukket kaffe - kan ikke undværre denne bittere drik.

    Til hverdag laver jeg kaffe: først bliver nogle gode økologiske bønner malet i min mekaniske kværn (ikke hakket) for derefter at blive overhældt med kogt vand i en kaffetrak og lige ned i termokanden.
    Duften breder sig, skøøn!
    Fortiden drikker jeg min kaffe i en keramisk krus hjemmebragt fra Kutna Hura (Tjekkiet)

    I weekenden for vi gerne en kop café latte, igen frisk malet bønner og så i espressokanden og på komfuret. Når vi har kommer der hjemmelavet sirup i (kanelsirup er rigtig god.

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.