17 marts 2011

Der lå et brev....



På turen til stranden kommer jeg forbi efterskolen....
husker man den alder?
sorgerne
fortvivlelsen...


kan jo udtrykkes mere eller mindre poetisk...
der er ikke megen unge Werther over det...
men alligevel..


11 kommentarer:

  1. Ja, den alder tror jeg aldrig man glemmer- på både godt og ondt.
    Men faktisk en fin ide, at skrive sine ord på sten..Måske man så kunne kaste dem ud i havet !

    SvarSlet
  2. Smukt! En tid, som man aldrig glemmer, men de hårde oplevelser må man gemme væk og brænde som breve, man ikke længere behøver at læse.

    God aften, hyg dig! ;)

    SvarSlet
  3. Nej, han ender nok ikke med at begå selvmord.

    SvarSlet
  4. Hihihi....hahahahaha!
    Den var go'
    Mon Søren Kragh Jacobsen kunne skrive en yndig sang om den historie?

    SvarSlet
  5. det er da vist ikke lykkedes for godt at skaffe brevet af vejen ....men man kan da håbe at det er den der har skrevet det der har fået dårlig samvittighed inden aflevering....
    kh♥

    SvarSlet
  6. Det var da ikke et rart brev - håber virkelig det er afsenderen der har brændt det og ikke den stakkels modtager.

    SvarSlet
  7. Uhja, jeg husker tiden så tydeligt. Har dog aldrig hverken afsendt eller modtaget et brev af lignende karakter... er i øvrigt enig med Grith :-)

    SvarSlet
  8. Et andet sprogbrug, men meningen og følelserne er de samme.
    Jeg læste dit indlæg om din far. Det gør mig ondt for både dig og ham. Og ja, livet er som en sejlads som Ambrosius Stub skrev engang. Men derfor er det hårdt alligevel, når skibet befinder sig i en bølgedal, og vi er ombord.
    Håber din fredag bliver rigtig god:-)

    SvarSlet
  9. Jeg håber det brev blev brændt før det blev sendt og ikke efter.. :-)

    SvarSlet
  10. Trist, men vi skal hele følelsesregistreret igennem både som unge og voksne.

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.