06 oktober 2011

Løbetid

Der ligger de så - Victor og Jean....tidligere flot placeret i landskabet, nu brugt som vejfyld. Det tager de nok ikke ilde op. Helgener og skytsfolk er kendt for en vis tolerance og langmodighed.
Er igen mødt op i St. Ambroix på internetstedet.
 I dag skal der 
tippes, så der sidder dskillige folk af hankøn og bider i blyanterne. Meget hyggeligt egentlig.
Nu kommer der en uhyggeligt udseende ældre dame ind, og spørger efter et stykke sukker.....hmm...landsbyoriginalerne flokkes, tidligere var der en ældre mand, der tiggede en Euro til kaffe.
Har investeret i solbeskyttelse og har planer om i dag at køre lidt sydpå...længere, måske over til Uséz.
Jeg beder om forståelse for slåfejl, denne gang er det brillerne,der ligger i bilen.
Nu har en tredje original sat sig med en Orangina, som han sluger og derefter prøver han diskret at bøvse....det lykkes ikke, men jeg holder masken og øjnene for mig selv....han er vel en 45 år, så der er langt fra drengestreger :-)
Hvad oplever jeg så??
Jaa...i går blev hunde og jeg skarpt forfulgt af større schæferblanding - han - det er jo så viseligt indrettet at mine to hundedamer er i løbetid lige nu...måske en uge mere, og det giver mange hyl og piv ved havelågen og altså anledning til at mor Lavendel kunne ses i skarpt trav op ad bakken med de hjemlige regioner, alt imens hun ind imellem vendte sig og stampede vredt i jorden og hissede ad en stakkels hund. Den fortrak, da vi kom til vores vej.
Ellers foretager jeg mig ikke så meget...gåture...læsning, strik og så lidt vin og vand....man aaaah, det gør godt, når det lidt, jeg foretager mig foregår i langsomt tempo i behagelig temperatur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.