Tur til Hyacintbjerget.

I går var jeg ovre hos Farmer og hente hyacinter. Han havde vist et billede på sin blog og skrevet, at NU skulle de pløjes ned, for der var ikke plads til flere i haven, og jeg kunne ikke nære mig - kører altså gerne 11 kilometer efter gratis hyacinter.....
Og i dag skulle de så i jorden. Først sortere efter farve - så lægge de længste fra til buketter - og SÅ finde stedet til hver enkelt. Et stort, men frygteligt tilfredsstillende arbejde.

Jeg har lånt hans billede...se her ligger de...

Det blev til rigtig mange, i alle farver - nogle var så lange, så de blev klippet af og kom i vaser, men de fleste kom ud i haven - sådan lidt efter farver og stemning i bedene. Og heldet var med med, aldrig så snart var de sat, så begyndte det at regne. Det var meget godt timet. I morgen, når de har rettet sig lidt, vil jeg gå ud og nyde dem - er der noget dejligere end hyacintduft? 

(jooo, måske rosen-, eller syren- eller lavendel- eller viol-...eller.....)

Og sådan oplever jeg hele tiden forunderlige ting i Blogland - jamen, det er da pragtfuldt!!

p.t. Mrs. Hyacinth

Den skønneste eventyrbog

Købt på loppemarkedet forleden. Formedelst 6 kr. Der er de yndigste illustrationer. Min barndoms H.C.Andersen havde de originale Frölich, og dem er jeg vokset op med. Min far havde selv indbundet bogen i grønt læder, den hæger jeg om. Men rigtig børnevenlige er de ikke. Det er vel heller ikke alle eventyrerne, der er for børn - uhyggelige er de, nogen af dem.

Men se her, hvor lille Gerda er gået ud for at lede efter sin Kay, som er bortført af Snedronningen. Her er hun kommet til Lapland - på bare fødder....

Her fra Tommelise - i Solens land sidder hun i blomsten med den lille prins.

Musene gemmer sig i grantræet, der er sat på loftet efter julen. Her står det og regner med at skullet a's frem igen og gøres stads af - næste jul....

Denne fås også som plakat - se alle eventyrfigurerne på én gang - jo det er sandelig billeder for børn og barnlige sjæle - ikk'?
Jeg har været uden internet hele morgenen - helt mærkeligt, når jeg plejer at blogge og læse til morgenkaffen...
Forsinket god tirsdag !

Så var han der igen....nordjy'en

Nordjyden med det lune smil og den bidende satire....altid underspillet...dog i går med adskillige grove Bertel Haarder-citater...men det ligger jo i sagens natur.
Som sidste år mødtes jeg med Søster-og Fætterfolket på Cafébiografen for at æde og drikke og derefter følges med resten af den brogede flok af pæne ældre damer og herrer, der begav sig mod Magasinet.
Som sidste år - de bedste pladser - midt for balkon, med plads til at sætte benene op på betonkanten og fantastisk udsyn. Magasinet er et lille intimt spillested i forhold til så mange andre, og det var Hausgaards sidste koncert i den her omgang. OG han var slidt...nøj, en rusten stemme, mest når han talte.
Men som han sagde..."I skal ikke bekymre jer, det gør hverken ondt ellet nåe.." Desuden havde han medbragt lidt til halsen, nogle "Johnny Madsen-dråber", måske Nordsøolie?
Den fik ikke for lidt - desværre har Bråren og Svigerinden med det lange underansigt frabedt sig at blive eksponeret, men så var der jo Carlo og hunden - og alle de andre.
Han er stadig go' - og her fandt jeg den sang, vi blev fornøjet med sidste år - den er vist stadig aktuel, hør blot:    
   -for vel er verden død, men den er dansk......

De fineste....nu skriver hun om sten igen....

De fineste sten. Helt fra barndommen havde man sine favoritter. Herover ses "saltstenen" blandt venner kaldet.
Ikke at den har noget med salt at gøre, men den ligner lidt...

Et andet sikkert hit var "kridtstenen" - hvad fliserne ikke måtte udholde af skriblerier, for ikke at tale om cementmurene, der i et ubevogtet øjeblik fik tegninger....grafitti???

"Hulstenen" var - og er stadig blandt favoritterne. Jeg må indrømme, at min tid med kridtsten er omme.
Tror jeg, det kan jo være, at jeg om en snes år tegner frække tegninger på plejehjemmets vægge med kridtsten, som Den lille Amagerpige har fundet til mig.

Èn, som stadig kan sætte fut i mig er denne. "Smutstenen" - det viste eksemplar er en konge-smutsten.
Jeg er bange for, jeg mangler træning. Det må denne sæson afhjælpe.

Sådan én med huller fra smådyr kan jo bruges som skrubbe"svamp" . Og nej, den var ikke blandt barndommens heltesten. Men jeg bruger den af og til i mit udebad.
Dertil hører selvfølgelig de mere sjældne vættelys og forstenede søpindsvin. Det kunne man leve længe på, sådan et fund. Jeg tror, jeg er vild med sten, fordi min barndoms strand bød på et righoldigt udvalg - der var ikke ret meget af den eftertragtede sandbund. Men sten og tang OG masser af krabber....uuuuh..intet steds er krabber så store og frygtindgydende som i Kertinge Nor! At I ved det.
En herlig morgen, ingen bortløbne høns eller hunde, ingen fremmede katte - tur ud ad markvejen i ro og orden og kun i en T-shirt og joggere. Senere på dagen venter et loppedmarked sammen med naboen i den lokale sportshal og i aften skal jeg høre Niels Hausgaard - yippee!

En af de gode ting ved at være voksen

Man kan bare levne skorperne

æv bæv!

Jagten går ind

Hvad jeg troede skulle være en fredfyldt morgen med ro i sind, udviklede sig til et hæsblæsende jagtdrama.

Det begyndt ellers så godt....vågnede stille og roligt lidt i syv, stod op, tog dejligt bad og kom i tøjet. Katte affodret, fyret affodret....og så...

"Kom hunde, vi skal ud til hønerne", sagde jeg, og idet vi træder ud af døren parat til hønsefodring og efterfølgende markvandring, farer en stor rød forhoret hankat (pardon my French) ud af MIN bagdør....det skulle den ikke ha´gjort, snart havde den to hylende bjæffende hunde lige bag sig...
Se, schnauzere var oprindelig rotte-og musehunde på gårdene, det er de sådan set stadig, men mine går ikke af vejen for en (fremmed) kat - den skal jages og helst laaangt væk.
Denne her strøg først ind i stalden ad et hul i muren, hvor der før var hønselem....hundene bagefter.....ja, man skulle ikke tro, at Storehunden kunne klemme sig ind der, men når det gælder, kan den smutte gennem selv en kattelem. Her gjaldt det. -Den røde trussel skulle elimineres.
Kan I forestille jer sceneriet...mig bagefter - dog ikke gennem hønselemmem, men ad døren...katten ud af et vindue og hunde bagefter - ad døren, hende selv efterhånden temmelig højtråbende....og lettere forpustet...
Nu gjaldt det den store lade - der hvor naboen opbevarer høballer og deslige.....på de ophidsede bjæf kunne jeg høre, at den røde var indkredset.
Men...hundene forsøgte alle muligheder, løb ophidsede til en bagindgang for om muligt at nå den ad dén vej...
Den havde gemt sig bag nogle store brædder, der stod skråt op ad muren...og ingen af hundene kunne komme til den.
Først fik jeg fat i Storehunden, godt besat med halm, men her med sig, den vred og vendte sig og jamrede hele vejen ind i den lavendelske bolig....og den vejer vel sine 9-10kg, så jeg bandede og svovlede (lisså stille), og fik den sat ind i huset, for at returnere efter den anden.
De er fuldstændig døve, når jagten er gået ind.....
Lillehunden stod bi, gøende og hylende, og katten sad, hvor den sad, da jeg kom ud efter næste .....op med sig og hjem til den varme stue...
For sadan da - idyllen gik fløjten, op pulsen røg i vejret - sikke en morgen!
Nu vil man ha´sig en lille tår kaff' - ikke fordi jeg har lyst, men jeg trænger.

Olietøndejagt

I dag - og nej, det er ikke en aprilsnar - skal jeg på valsen efter en olietønde. Ja, sådan en stor én, som nogle vælger at spille på, andre laver gyselige peberbøsser af - og jeg ....hvad mon jeg skal bruge den til????
Det vil I, kære læsere erfare - hvis det er solskin eller blot tørvejr i morgen, løbes projektet i gang....spændende?
Ja, jeg er helt sikker på, det bliver den nye trend i Blogland...så begynd hellere at se jer om efter én.
En DIY af de spændende vil følge......
Samtidig er skindnålene endnu ikke fundet, men jeg bevægede mig dog ind i "Skindladen" for at købe en  ny pakke, men de var udgået....så kom et stykke rødt skind med hjem i stedet, og jeg overvejer nu at bruge "jeans-nålene" i stedet...kan man mon ikke det???
Men først - olietønden i hus