Et møde.Lige om lidt.

I dag skal jeg være sammen med hende her og hendes mor og far. De er taget i sommerhus på Sydfyn, og så læsses bil med hunde og dims og så går turen mod syd.
Jeg tænker ikke at se hende ret meget i denne stilling, hun er næsten 11 mdr. nu og vil gerne op i højden!
Har en forkærlighed for nøgler og låse og for at lukke døre og især skuffer op.
Jeg glæder mig SÅ meget.

En glædelig nyhed

Misserne er tilbage! Havde bemærket begge hunde ville ind i baggangen, da vi skulle ud  at gå.....og da vi kom hjem, måtte jeg lige tjekke - og ganske rigtig i forreste rum lå de....i en kurv oppe på bordet! Næh, ikke et øje var tørt. Men de kunne ikke li´mig - som de kunne hvæse og sprutte!
De er 4 uger på fredag. Forhåbentlig bliver de søde og milde igen.

De er naturligt nysgerrige. Og se - en flot pels!

Lidt vand, måske? I det varme vejr?
De er noget skeptiske.
Altså endte historien om de forsvundne killinger godt....indtil videre.
Mormissen har også været umanerlig sulten hele tiden, så jeg håbede på, at de ville dukke op.
Til gengæld er der nu kun 1 kylling tilbage....måske en kat har været inde og tage dem??
Jeg må forbedre sikkerheden.

Sejr over teknikken

So far.....har jeg fået startet den nye bærbare op, fået downloaded flere programmer + virusprogram.
Jeg har sikkerhedskopieret til ekstern harddisk, sønnen ville være stolt af mig, tror jeg.
Billedet ovenover har intet med dagens tekst at gøre - det er fra Søsters hjem....der tørres hundelegetøj,  idet Cairnterrieren aka Parkbetjenten ynder at slæbe det hele ud.....og ikke ind, når det regner. Så der er rotter- ikke på loftet, men på muren.
Jeg er lidt i tvivl, om jeg skal lægge mine fotos her på disken, eller lægge dem ud på nettet. Det sidste selvfølgelig fint, hvis denne går ned, men den dag nettet bryder sammen???
Kan selvfølgelig også lægge dem i kopi på ekstern disk.
Ja, der er mange spørgsmål at tage stilling til.
Ligeså min mail - skal jeg fortsat have den her på - eller skaffe mig en gmail? Ja, det går dagen jo nok med
 at spekulere over.

Hverdagsrutiner

Ligesom hønerne m.m. har jeg jo et eller andet sted nogle rutiner og nødvendige huslige gøremål for at få det her liv til at fungere eller i bedste fald undgå sygdomme og forfald.
Den sidste måned + 2 dage har det skortet MEGET på de der nødvendige huslige gøremål - af en eller anden grund har Frk. Evelyn Hansen (se ovenstående) holdt sig væk - måske har hun sommerferie. Ja, det er svært at holde tyende i vore dage. Selv har jeg ikke været til meget. Dette er ikke et hjem, jeg ville byde gæster ind i. Så er det sagt.
De eneste rutiner, jeg nogenlunde har opretholdt er at få blogget, holde mig selv nogenlunde ren og passe min tandbørstning samt nødvendig medicin.....men det har da holdt hårdt.
Alt andet flyder.....sådan...ikke hver dag, men ofte.
Nååå, jeg har også opretholdt livet på hus- og kæledyr m.m. Bortset altså fra de forsvundne killinger samt en her til morgen fundet druknet kylling ...i et for højt drikketrug. Jammer, det gør mig da virkelig ekstra trist.

Nå, men efter kaffe og blogning, når jeg ikke kan hive mere ud af computeren....går jeg i gang.
Fornuftigvis har jeg lovet mig selv at det "kun" er køkkenet i dag. Men her på mit køkken kan man virkelig ikke se, at jeg besidder det store hygiejnekursus med samt diplom og alting........
Senere i dag ankommer en ny bærbar, jeg kan virkelig ikke leve med at der er udfald og ting ved denne, jeg ikke kan styre.....umiddelbart er den vel inficeret med et eller andet ... selv om guderne skal vide, at det ved jeg ikke en dyt om.
God dag i Bloglandet....

En glæde

I går var en lettere trist dag. Havde sovet dårligt om natten, betalt det hvide ud af øjnene for min bil om fredagen... ja, den skulle "bare lige" have lavet bremser m.m. inden den skulle synes...huuuuh 12000kroner lige ud af dankortet! Så købte jeg også en flaske vin, lige så godt gøre ruinen total - men det gik så ud over søvnen.
Så ved middagstid luskede jeg op i seng. Sover her i sommertiden på førstesalen, så får jeg morgensolen lige i fjæset ved 6-tiden....en dejlig måde at vågne op på, synes jeg.
Men ..altså ...i går..hørte jeg pludselig råben  - og hundeglam nedenunder. Så måtte jeg ud af køjen, og tænk så - 2 ældre herrer åbenbart bud fra blomsterbiksen i Bogense stod klar med en stor kasse!
(et kort øjeblik mistænkte jeg dem for at være fra Jehovas Vidner, men de plejer ikke at gi' blomster)

To bedårende plant-ud-roser fra to ligeså bedårende, ja i hvertfald søde og inderligt dejlige mennesker, som sendte en opmuntring i en tom tid. Tak Miri og Margith - hvor gjorde I mig glad!
Roserne hedder Mamma Mia og Willestrup - den sidste har jeg i forvejen - og ELSKER, den første er ny - om jeg så skal fælde træer eller grave yderligere noget af plænen op, skal jeg nok finde plads til dem!
Skulle egentlig ha' været på loppemarked med en stand i dag, men en begyndende iskias eller lign. i venstre balle får mig alligevel til at holde mig hjemme, for tanken om at stå op i mange timer - og her på Fyn er det altså ikke høj sol nu, så jeg kan godt dy mig.

Ovenstående billede kalder jeg : "Morgenhygge ved trailer" - den åndssvage fasan bli'r jeg vist ikke af med. Har såmænd også vænnet mig til dens hidsige skræppen og rysten vinger - det svarer til hanens galen, har jeg fundet ud af. Mens han tripper rundt, udstøder han uafbrudt sagte klukkende lyde - troede længe,det var én af hønerne, men...som min datter sagde: "- men det er jo dens hønselyd...." hmmm...ja ja da.

Den lange Sommer

Nej det nytter ikke...... Det nytter ikke... at lade som om den ikke er der. Starten på den laaange skoleferie. I barndommen - mellem 1. og 2. klasse var den uendelig lang. Et utal af dage ventede forude. Sol for det meste selvfølgelig. Bade, sejle, gå på opdagelse. Frem med cyklen og lidt på forbudte veje. En stor verden, som en lille pigesjæl higede efter at udforske og lære at kende. Duftene og smagene - det hele skulle afprøves. Vi var så heldige at have et sommerhus, hvor vi kunne bo fra start juni til slut august - som regel. Så kunne vi børn køre med Far ind i skole. Men vemodet - blandet med spændt forventning har sat sig dybt i min sjæl, når vi når ind i august, er det tid.... Vejret er også på en bestemt måde, der bliver høstet, duften af floks og de første grønne æbler - blommerne - og hvepsene. Sommerhusverdenen havde sit helt eget univers. Der var venner der, som man ikke så, dårligt nok vidste hvor boede, kun om sommeren var vi sammen, til gengæld meget intenst. Vi piger badede, cyklede rundt med madpakker og dukkerne i cykelkurv, gik til ismutter eller legede vandtaxa med vores store gamle robåd. Det gik ud på at stage sig frem mellem badebroerne, sætte passagerne af, lynhurtigt løb de til en ny bro og stod og ventede, og man måtte skynde sig hen og hente sine passagerer og fragte dem til en ny bro - sådan kunne laaang tid gå. Af og til var vi "meget slemme" - legede fiskebutik. Fangede hundestejler og skar dem op med skarpe flintesten - "var der andet, Frue?" Eller pirkede til nødstedte krabber - ak intetsteds i verden var krabber så store (og farlige) som i min barndoms strandkant! Uha, jeg er stadig ikke heelt tryg ved de bæster. Badeturene kunne foregå lige udenfor vores strand - der var et lille stykke med sandbund - en eftertragtet specialitet på de kanter. Så vadede vi ud gennem sten og tang - gys vi vidste jo krabberne bare lå og lurede på OS - og så kunne der bades , i timevis forekom det mig. Solcreme og "faktor" var et ukendt begreb, man var lidt sej, når man blev rød, og det var herligt at sidde efter badet og pille hudflager af!! Min mor havde i sine meget unge dage hørt, at man skulle smøre sig ind i margarine, så blev man hurtigere brun!! Jeg syntes ikke det lød helt delikat, så jeg lod det være uprøvet. Badedagene kunne også foregå som udflugt i båd. Så var der et par mødre med, madkurv og saftevand - rabarber eller hindbær, måske "sommerdrik" tilberedt af et uden tvivl temmelig syntetisk pulver - rørt op med vand i den store lysegule Margrete-skål og hældt på 1-liter mælkeflasker med plasticprop. Det kunne købes i Brugsforeningen, smag:ananas, hindbær eller jordbær. Båden var en stor tung og uhåndterlig robåd med plads til mange...vi skiftedes til at ro, vi børn var tidligt gode til det, og vi roede langs stranden og over til "øen", en bittelille holm med den store attraktion, at der hele vejen uden om den var den eftertragtede SANDBUND! Så blev tæpperne bredt ud - gamle vattæpper eller uld - ikke noget med fleece her - og de havde en helt speciel lugt - af sol og sved. Der lagde damerne sig så med et ugeblad, og så var det ellers ud i vandet med os børn. Der blev vi stort set hele dagen, til det var tid at ro hjem. Der var altid længere hjem end ud. Pyha! Og vi skulle som regel skynde os - "for Far kommer hjem" - ja han skulle vel opvartes med eftermiddagskaffe efter den lange kedelige dag i byen. Et år var der et svanepar der rugede. Det gav problemer! De var ikke udelt tilredse med at få selskab af hujende unger i robåd - madpakke eller ej. Senere - i de begyndende teenageår - blev der også badet, men da var der mærkværdigvis drenge med! Og det gik meget ud på at have bikini på og skubbe hinanden ned fra den badeplatform, en eller anden behjertet fader havde snedkereret. Uiiiih! Som vi piger kunne hvine. Vi kunne også bruge laaang tid på at lægge os på tæpper (de samme gamle) oppe på en stor fællesgræsplæne og spille plader på en transportabel pladespiller, som en af tøserne var så heldig at besidde eller snige familiens transistor med derop, så man kunne lytte til "popmusik" eller "pigtråd" - åh fryd for  Beatles og Stones Der blev også trænet - vi var faktisk ret gode til at stå på hænder og "gå i bro", det gik vi ret højt op i. Til drengenes store fryd. De lod som om de spillede fodbold, men lur mig, om ikke de lige vovede et øje, bluserne havde det jo med at glide op over hovedet, når man sådan pludselig vendte den forkerte vej. Uiiiih! Den ferietid var noget, man kunne leve på ret lang tid ind i eftersommeren. Men når det blev september, var det underligt at komme derned. Vemodigt og tomt. Så skulle man tilpasse sig by-verdenen igen. Andre venner - andre og ligeså gode, næsten da - gøremål og interesser. Nu har jeg også gjort det værre for mig selv- idet jeg har haft tilknytning til skoleverdenen næsten hele mit liv, og på den måde fortsætter det jo. Ferien er altid på samme tid, og den samme stemning indfinder sig uvægerligt først i august. Så må jeg sige farvel til mit sommerliv og vænne mig til ....nej , for jeg bor jo nu ved havet og lige midt i naturen. Og arbejdet er noget, der har været . Hav en god dag fra Lavendel Dette indlæg har jeg før skrevet m en synes det er tid til genbrug. Bær over med det.

Purløgsmarken - man hensættes til Provence...

Billedet er taget for et stykke tid siden, 

men da orkede jeg ikke al den skønhed.

Her blomstrer alt,

og græsset gror -

lidt forfald er der over det...

Lavendler i 3 farver...

5 levende kyllinger,

3 forsvundne killinger,

fredagsblues -

eller bare blues.

Den bærbare har også valgt at té sig.

Jeg behøver vel ikke at sige,

hvem min uovertrufne computermand var...

Sådan.