Jeg har osse lavet disse små armbånd, så dem i Hendes Verden på et tidspunkt. Rester i bomuldsgarn har jeg masser af - lad mig endelig få dem anvendt.
Vild med at strikke - En elsker af blomster - roser og lavendler. Vild med hverdagen - helt enkelt.
17 juni 2009
Manien breder sig
Jeg har osse lavet disse små armbånd, så dem i Hendes Verden på et tidspunkt. Rester i bomuldsgarn har jeg masser af - lad mig endelig få dem anvendt.
16 juni 2009
Pæonpragt
Når roserne blomstrer, er man tilbøjelig til at glemme alt andet. Men se nu denne silkepæon, den vokser midt i rosenbedet, så det er egentlig lidt svært at skelne dem fra hinanden- Smukke er de, ikke så holdbare, men duften....
Jeg har før omtalt min rosenhæk af den ukendte "Strynø-rose", jeg har lavet lidt detektivarbejde og i mit store rosenleksikon fundet en , der er meget lig. Eller hvad synes I?Den hedder "Reine des Centfeuilles" - dronningen af de hundrede (kron)blade - jeg tror det må være den. Sjovt at den havner på en lille bitte sydfynsk ø.
15 juni 2009
Valdemarsdag - og opfyldensen af en hed drøm
Flaget fejres i dag - desværre er flagsnoren på min flagstang knækket, så det er kun de små flag der kan komme op. Men skønt med et vajende Dannebrog i den strålende sol.
Men jeg viser jer noget andet i rødt og hvidt.
Min hedeste drøm, da jeg var barn, dog helst i lyseblå og hvid. Rødt var for tøser - det var Søsters farve, min var blå, behøver jeg at sige at jeg er storesøster!
En barnevogn (det hed jo ikke dukkevogn) fik vi begge to, jeg en blå og hvid, Søster en rød og hvid, men - undskyld mor og far - det var ikke den helt rigtige...den fra Skandia, kopi af en rigtig barnevogn, med tvillingskærme og bremse . Åhh, den var sej.
Forleden stod den i Genbrugen inde i Bazaaren i Odense - 175 kr. for en hed barndomsdrøm. Jeg købte den skisme. Og jeg vil ikke sælge den. Den kan stå ude i biksen og reklamere med babystrikken. Jeg kan køre lidt med den ind imellem og lege 9-årig med smart barnevogn.
Slutter lige med en hilsen fra den engelske "Benjamin Britten"
en god Valdemarsdag til alle!
14 juni 2009
Tiske - taske - garn tilbud
De er virkelig søde, synes jeg. Jeg må have en fabrikation igang. Også til hende selv.
Ellers tænker jeg lidt i sjaler - et "Gypsy" er under overvejelse, jeg har en hel masse sarigarn, det har der ikke været SÅ stor efterspørgsel på i den sidste tid. Jeg er ellers glad for det. Vil prøve at indlemme det i nogle tasker.
Hvis nogen er interesseret, sælger jeg 100g for 60 kroner - altså SARISILKE......
13 juni 2009
Så er der dømt nostalgi
Lyden ta´r man ikke fejl af....

Der er træf på campingpladsen der ligger for enden af "min" vej - 3 kilometer herfra ved toppen af Fyn samles de - de gamle folkevognsrugbrød. Sad ved morgenteen og pludselig hørte jeg det - den lyd kendte jeg - motoren på et rugbrød lyder helt som sig selv. Og ganske rigtigt - tre på rad kørte forbi ude på vejen. Fint restaurerede og med oppakning på taget, som jeg også husker, de havde. Dengang. Nede i tresserne, hvor enhver handlende med respekt for sig selv ejede sådan én.

De er i alle farver - de tofarvede er især flotte, synes jeg. Mange er i pastelfarver og har reservehjulet på "næsen".
Tænk hvad der kunne være i sådan én. Jeg husker også tiden, da enhver ung med respekt for sig selv og den rette "tro" måtte indkøbe et gammelt vrag og age afsted mod Fjernøsten, mange nåede både Indien og Afghanistan i øsen.
Senere i dag eller i morgen må jeg op at se dem samlet på et sted, de gamle rugbrød. Og så være klar i morgen, når de kører hjem - næsten i optog. De har været her før, så jeg kender turen.

Der er træf på campingpladsen der ligger for enden af "min" vej - 3 kilometer herfra ved toppen af Fyn samles de - de gamle folkevognsrugbrød. Sad ved morgenteen og pludselig hørte jeg det - den lyd kendte jeg - motoren på et rugbrød lyder helt som sig selv. Og ganske rigtigt - tre på rad kørte forbi ude på vejen. Fint restaurerede og med oppakning på taget, som jeg også husker, de havde. Dengang. Nede i tresserne, hvor enhver handlende med respekt for sig selv ejede sådan én.

De er i alle farver - de tofarvede er især flotte, synes jeg. Mange er i pastelfarver og har reservehjulet på "næsen".
Tænk hvad der kunne være i sådan én. Jeg husker også tiden, da enhver ung med respekt for sig selv og den rette "tro" måtte indkøbe et gammelt vrag og age afsted mod Fjernøsten, mange nåede både Indien og Afghanistan i øsen.
Senere i dag eller i morgen må jeg op at se dem samlet på et sted, de gamle rugbrød. Og så være klar i morgen, når de kører hjem - næsten i optog. De har været her før, så jeg kender turen.
12 juni 2009
Dejlig er jorden.

For nogle år siden læste jeg i et ugeblad om en svensk "urtekvinde", så hende sidde i sin have på "urtetronen"i det sydsvenske Killhult, underfulde fotos, jeg klippede det ud og opbevarede. Tog frem og kiggede på det, lagde planer om et besøg i den sælsomme vidunderlige have. Planer, der dog af både denne og hin årsag endnu ikke er blevet til noget. Men tog ofte siderne frem og læste, fandt ud af at denne urtekvinde havde skrevet om sin have - bogen "Härlig är jorden" som var oversat til dansk. Så stoppede vi der, for den var udsolgt fra forlaget. Langt senere fik jeg den i hus fra en antikvarboghandel, nu er jeg i gang med mit andet eksemplar, datteren fik den første ... en vidunderlig bog for elskere af have og urter og natur.
At Kerstin Stjärne som hun hedder har været igennem en omgang sortsyn-stress- depression som jeg selv, gør det endnu mere indtryksfuldt at læse.
Men som hun kan beskrive og virkeliggøre...
Alle gode historier om tilblivelsen af urtehaven, urterne og den ældgamle kvindeviden giver hun gavmildt videre.
Et par eksempler:
om mynte:
Menneskene beroliger den. Når ulvetimen jager dæmonerne op, er det med en kop myntete, man fordriver dem.
..De tikhører disse generøse, ekspansive, ukueligt kreative, som gør livet svært for ordensmænd, bureaukrater og pedanter, men spændende og morsomt for alle andre.
om Jernurt - verbena officinalis :
Ifølge en legende voksede den på Golgatha og lindrede Jesu lidelser. I folketroen var den magisk, den blev blandet i elskovsdrikke, den kunne spå og beskytte huset mod alt ondt.
Den hørte til de gamle jordemødres udstyr og med god grund- den virker afstringerende på livmoderen og forstærker veerne, efter fødslen fremskynder den blodets koagulering, og derefter sætter den gang i mælkeproduktionen hos den ammende mor.
Man mener det er dens indhold af glykosider, blandt andet verbalin, der gør den så egnet som kroppens konehjælp i denne situation.
Undertiden siger jeg til min jernurt:-Hvis du kunne tale..
Men jeg afbryder straks mig selv. Den taler jo. Men sin hemmelighed bevarer den."
I bogen fortælles også om urtebadene. Der var jeg solgt. Et udendørs badekar og at kunne lade sig synke ned blandt roser og lavendler eller andre gode venner.
Karret - ja hele to blev indkøbt, og nu virkeliggør jeg drømmen.


og en tilføjelse - hendes fortsættelse af historien om urtehaven på Killhult hedder "Dårörtens triumf", (dårört er galnebær, også kendt som "Belladonna") - fås kun på svensk, men det kan vel overkommes. Jeg har fluks bestilt den. Den første fås antikvarisk endnu i DK og i boghandlerne i Sverige.
11 juni 2009
Kryb-i-ly-inde-vejr
Endelig - så kan jeg med forholdsvis god samvittighed lade haven ligge lidt, pleje hænderne og de ru fingre med masser af fed creme og få strikket lidt. Den sorte tunika har jeg fortrudt, der er indkøbt lilla Muskat og så om igen.
Har været optaget af tasker - tasker - tasker de sidste par dage, vi har nemlig også sommermarked her på det nordlige Fyn - hver lørdag i midten af den navnkundige(!) by Otterup er der stort opbud af diverse kræmmere, frugthandlere, rygeostmanden, musik og så videre. Der er jo rigtig mange sommerhuse i området, så det plejer at være godt besøgt. Nu må vi se, om der er et marked for små tasker.
Jeg strikker dem i mit eget Peruvian Highland Wool, det filter rigtig godt. De får 40 gr. på hurtigprogrammet. Så fyldes de med plasticposer og tørrer.
Det er dog ikke alle husstandens medlemmer der synes om den der ide med at sidde inde og lumre i stuen, de går mere ind for "walking knitting", men ud skal vi jo et par gange om dagen. Så kan urtehaven også lige raseres- for tiden med flot resultat:
Og moder er i køkkenet..
Stikkelsbærkompot med rørsukker og hyldeblomster - ikke dårligt, kan absolut anbefales.
Pandekagerne hopper og hviner af fryd, når de overhældes hermed.
Lavendlerne er der stadig og kalder på at blive bundtet eller flettet - det skal også være FØR de springer ud, hvis de skal beholde duften vinteren og måske flere år frem.
Jeg plejer også at lave lavendelsukker og putte på små fine glas. Det kommer, ikke stresse-

Sidde stille - intet gøre - sommeren kommer - og græsset gror-
Abonner på:
Opslag (Atom)