10 juni 2011

Men den skønneste krans



kransen bandt jeg selv - ikke prangende og tung - måske heller ikke helt professionel, men den var fra mig til ham - Sønnen, som nok ved, hvordan mor ind imellem får skøre ideer og ikke vil lave tingene som alle andre..netop dét gik i arv til ham. Han blev aldrig mainstream. Så langt fra. I kisten fik han med sig vilde blomster - fordi - han aldrig blev helt tam og poleret - men også fra den store have her, hvor han holdt af at være.
Han fik vilde roser - for rosen er kærlighedens blomst - og der hvor han skal hen, må han sprede kærligheden lige så vildt og voldsomt, som de vilde roser vokser.



tak for lån af billede

28 kommentarer:

  1. Jeg er sikker på du har givet ham alt det skønneste fra hans verden med på den sidste rejse.
    Sender dig en tanke på denne sværer dag.

    Håber solen hjælper jer lidt på vej.

    Knus Yt.

    SvarSlet
  2. Jeg er ordløs, men du skriver det så uendelig smukt! Jeg vil tænke på dig i dag ...

    SvarSlet
  3. Hvor har du givet ham gode ting - både nu og tidligere er jeg sikker på.

    Du er i mine tanker- håber dagen bli'r smuk - trods indholdet.
    Det er så dejligt at kunne tænke tilbage på denne dag som en smuk dag.

    MarianneL

    SvarSlet
  4. Undertiden kan blomster sige mere end tusind ord. I tankerne sender jeg en stor buket til dig :-)

    SvarSlet
  5. Hvor smukt. Både krans, tankerne bag og dine ord...

    SvarSlet
  6. hvor er det smukt det du giver ham med på vejen :)

    SvarSlet
  7. Jeg læser dine ord og jeg bliver voldsomt påvirket af det. Ikke mindst den styrke du har. Måske du ikke mærker den selv, men den er der. Du går igennem dagene med sorgen, gør hvad der skal gøres OG skriver om det. Det er styrke kære Lavendel. I en urimelig situation.

    Jeg sender dig hver dag tanker og knus.

    Jeg ønsker dig AL den styrke får brug for i dag. Jeg ønsker dagen bliver smuk på sin egen måde for dig og dine kære.

    Mange mange knus
    Henriette

    SvarSlet
  8. ♥♥♥ viktigste er kjærligheten vi giver våres barn og det har du gitt han. ♥♥♥

    SvarSlet
  9. Kære Lone!
    Jeg har lige læst dine sidste to indlæg og tårene triller ned af mine kinder, hvor er det rørende bådet du skriver og dine handlinger.
    Stort knus og mange tanker til dig i dag.

    SvarSlet
  10. Pu ha kan næsten ikke holde ud at læse det du skriver, men jeg skulle skamme mig for du står i det, men syntes at det er så syndt for dig at det gør ondt at læse. Kender dig ikke personligt, men tænker på hvad du skriver og tænk hvis det var en selv. Stort knus til dig selvom det er en ringe trøst i denne svære tid for dig.

    SvarSlet
  11. Det er smukke tanker :)

    Knus

    SvarSlet
  12. Ønsker dig styrke til resten af livet.

    SvarSlet
  13. Det er den smukkeste krans du har bundet til din søn - bundet med en mors uendelige kærlighed. Jeg vil tænke meget på dig i dag.

    SvarSlet
  14. Åh, det gør ondt at læse - men du har gjort alt, hvad du kan gøre, på den smukkeste vis og har vist og fortalt din søn (og os) om din store kærlighed til ham.
    Jeg har tænkt meget på dig - dette her burde ikke kunne ske for nogen, og jeg synes, det er stærkt af dig at skrive så meget om det.

    SvarSlet
  15. Nu får tårerne altså frit løb, - de flyder for dig. Jeg tænker på dig denne smukke sommerdag, og på det, du skal igennem. Det ubærlige skal bæres. Kram fra mig.

    SvarSlet
  16. Hvor er det smukt du har givet ham vilde blomster og bundet en krans. Sender dig mange tanker i dag.

    SvarSlet
  17. Sender varme tanker og et knus til dig.
    Dine blomster siger mere end tusind ord.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  18. Smuk og så uendelig sørgeligt..

    SvarSlet
  19. Du stærke smukke kvinde med så meget sorg i sjælen. Jeg sender dig de varmeste tanker og håber I får en smuk dag.
    Kærlig hilsen Inge

    SvarSlet
  20. Knus og kærlige tanker fra mig. Dine forberedelser vil senere hen gøre dig glad, du har i den grad tænkt din søn og dig selv ind i forberedelserne. Og du har været i mine tanker i dag. Denne smukke solskinsdag og dog så tung.

    SvarSlet
  21. Hvor er det smukt, Lone. Den kærlighed og de tanker du fletter ind i kransen til din søn.
    Det forekommer mig u-bærligt, det du er igennem. Varme tanker og stor medfølelse sendes til dig.

    SvarSlet
  22. Varme tanker på en sorgens dag.
    Har tænkt meget på dig i dag.
    Det eneste positive har været at det har været en smuk dag at sige farvel på.

    Knus Kari ♥♥♥

    SvarSlet
  23. Kære Lone, jeg har forsøgt at sende en hilsen fra job, men den ville ikke ta' noget. Jeg har tænkt på dig. Da jeg kørte forbi domkirken i morges, og igen på vejen hjem. Da jeg så din hæklede ting på mit nedløbsrør. Jeg ville ønske jeg kunne have gjort noget for dig. Båret noget. Skrevet noget. Sagt noget der kunne tage noget af smerten væk. Det eneste jeg kan gøre, at at sige: Jeg sidder her nabo, og græder en tåre for din søn. For dig. For hans familie. Hvil i fred kære Lavendelsøn. Hvil i fred.

    SvarSlet
  24. Sorg er kærlighed, der er blevet hjemløs....
    Du skriver så fint, at jeg mærker langt ind under huden.

    Pas godt på dig selv.

    SvarSlet
  25. Sender dig styrkende tanker og synes det er rigtig godt, at du er i stand til at skrive om din søn. Jeg vil (som de andre) også rigtig gerne høre om dine tanker og gøremål. Om alt, hvad du end måtte have lyst til at fortælle om.

    Du har stor respekt for dit barn og viser det på den smukkeste måde med kransen og tankerne omkring dens tilblivelse. Du er en fantastisk mor, Lone!

    SvarSlet
  26. Det lyder så smukt. Det er en fin måde at sende ham af sted. Kærligst, L.

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.