Her er kig til den fremtidige vante, som den ser ud hos Charlotte Kaae.
Det sjove er vel, at til sidst kan man fremvise 27 vidt forskellige vanter - men alle i samme mønster.
Vi skal strikke i et bestemt garn, det gør jeg også....men har sandelig planer om at prøve forskellige typer af - f.eks. silkemerinoen her:
fås i Lavendels
Charlotte Kaae har lige udgivet denne bog - den ser rigtig spændende og ny ud.
********************************************
Jeg tilbringer formiddagen med de hemmelige vanter....og funderer over Allehelgen....der er en gudstjeneste på søndag i Domkirken, hvor man mindes og tænder lyst for alle der i årets løb er begravet eller bisat fra kirken.....jeg har også fået en invitation.
Jeg vidste godt den var der...den gudstjeneste og har flere gange tænkt...at der skulle jeg så med og tænde lys og høre hans navn blive læst op og der ville blive bedt en bøn for dem alle....selvfølgelig, en smuk tradition...
Men jeg kan ikke....blot at se Sønnens navn på papiret...afdøde...NN.....fik mig til at græde...og nu, hvor jeg skriver....holder det da aldrig op?
Det har været svært at komme hjem fra Frankrig...til kulden....og sorgen.
Den lurer her i de vante omgivelser, hvor Han har været, siddet , gået...
Samtidig er jeg lidt flov eller...over ikke (engang) at kunne gå med til den gudstjeneste....
Men min Søster trøstede og sagde...- han ville ikke ha' brudt sig om at blive læst op offentligt...-
Så jeg sætter lys på hans grav og håber ikke han fryser i den kolde jord. Barnlige tanker, men de er der.
Jeg griner somme tider lidt, når jeg siger "undskyld" til ham for at træde på gravstedets jord, når jeg ordner..hehe...men samtidig er det så uendelig trist og forkert, at MIN søn skal ligge der....eller i det mindste hans krop....
Det var triste toner....men de er der fra tid til anden....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.