Det blåeste blå...

- kornblomsterne. Man ser dem alt for sjældent i markerne. Billedet af L.A.Ring hører til blandt mine absolutte favoritter - måtte gerne hængé på min væg!

Da Mette Lykke forleden viste et billede af en buket kornblomster, blev jeg helt nostalgisk. Huskede pludselig, hvordan jeg som stor pige sammen med en veninde havde læst gode skønhedsråd i et eller andet ugeblad. Vi var i vores sommerhus, og rådene gik ud på at lave afkog af kornblomster til at skylle blondt hår i og af valmuer til mørk hår. Jeg var lys og hun var mørk, så vi kunne prøve begge. Ud drog vi på cyklerne til omkringliggende egnede marker, og hjem kom vi med høsten. Frem med gryder og diverse - og her var det min mor begyndte at se betænkelig ud. Det lugtede fælt, det så fælt ud, håret - hverken det lyse eller det mørke fik nogen som helst anden farve eller skær - og værst - gryderne var ikke alt for kønne. Resten af den dag gik med skurepulver og knofedt. Vi var ikke så populære.

Senere i livet har jeg til gengæld mange gange brugt naturens gratis skønhedsmidler med bedre held og stor fornøjelse.

Da jeg i går var på vej til Odense for at besøge min far - kom jeg forbi en mark med de smukke blå. Så kunne bilen bremse, ud og plukke og fotografere, for det var sådan et smukt syn. De har en helt speciel lugt, stænglerne altså, den fik mig lige tilbage til barndommen og "heksebrygget" i løbet af to sekunder. Det er fantastisk, hvad lugte eller dufte kan få os til at huske og føle.

I Odense passerede jeg et tofamilieshus, pænt og borgerligt at se til i første omgang, men ved nærmere øjesyn dukkede vildskaben op:

Man havde valgt at bruge valmuerne som bunddække og over-det-hele-blomst. Flot ser det ud.

Det sidste flotte syn i blomster-henseende var en overdådig mark på vej mod Otterup på Nordfyn, her dyrker man planter for frøenes skyld. Bierne får osse deres.

De pureste løg

og et spørgsmål til de ærede læsere:

med ønsket om en rigtig god weekend til alle bloggere.

Det skal være tidligt om morgenen

når man skal plukke lavendler til tørring. I dag efter nattens regn stod de ekstra saftspændte - så ud med sig og få lavet nogle buketter.

Der skal 20 i hver lille buket, så bindes og til sidst klippes de af, så de ser pæne ud. Ind og hænge på et mørkt og ventileret sted, mørkt, så holder farven sig blå.

Gårsdagens indkøb i Genbrugsen - 15 kr. Jeg tænker altid på de kvinder der har siddet med det i hænderne time efter time og glædet sig, når det var færdigt. Nu glæder det mig - eller måske andre- der får fingre i det.

Grundlovsdag - Fars Dag - jeg betænker min far , som er .alene efter min mor er kommet på plejehjem - med et besøg og en gang stikkelsbærgrød. Det ved jeg, han elsker. Så får jeg osse tyndet ud i dem. De sidder tæt i år, som al anden frugt.

Efter al den aktivitet så tidligt på dagen, må man ha sig en kop te af den gode.

Valget faldt på den grønne, som ud over at matche grydelapper og opvaskebørste indeholder en grøn te med ingefær og citron, og den smager himmelsk. ---------Den serveres i denne kande som er et fund fra containerpladsen.

Jeg synes den er lidt sej. Eller måske vulgær? Teen drikkes af denne:
Motivet er den engelske Austinrose "Redouté" opkaldt efter en kendt rosenmaler. Jeg har fem af dem derude, de er lige på nippet til at blomstre nu.

For nu ingen skal tro at jeg helt har opgivet strikkeriet til fordel for det derude, viser jeg her et af de nuværende projekter. Garnet har jeg haft i årevis, det er en silke-uld blanding, og modellen er fra Garnstudio - jeg så den i Tante Grøn i Odense, den var strikket i Muskat og på p4, en slags tunika i rib med vingeærmer. Måske skal det være Muskat, jeg kan ikke rigtig bestemme nmig, om det er for kedeligt i dette. Det mangler lidt glans, synes jeg.

grrr..vroufff....vafvaf..

Så var det Store Trimmedag. Egne hunde samt trimmedamens 3 + 5 hvalpe - der var liv i huset!

Så begynder de

Lavendlerne er så småt på spring. De første næsten klar til duftende små bundter og kranse.

Jeg har efterhånden lagt mig rigtig mange til, så det er bare med at komme igang med arbejdet.

Frisk og fro

står de der og strutter med deres glade blomsteransigter. Studenternelliker har jeg altid elsket og har masser af dem, de får osse lov at så sig, næsten hvor de vil. Ellern jeg flytter dem tilsteder hvor de kan sprede sol og smil. St de dufter dejligt er kun et yderligere plus.

Løvemund får osse lov, og de dukker op selv mellem perlestenene på gårdspladsen og i sprækkerne mellem fliserne. Livskraft af første grad.

Nu, vi er ved løverne - løvefod er den perfekte put-ind-imellem i alle slags buketter. Denn er lidt mindre såivrig end de andre to, men breder sig´alligevel støt og roligt, den er fin som kantplante og klæder de fleste andre blomster.

Og så har man anskaffet sig en pavillion. Ja, det skete sådan set allerede for et år siden, men af forskellige grunde er den først blevet opført nu. Liiiidt besværligt, når man kun er 158cm høj, men ved lodder og trisser og en bænk til hjælp gik det.

Den er prøvesiddet forleden aften med masser af lys i hurricanes og små lamper og et godt tæppe i liggestolen. En flaske hvidvin måtte der også til for at indvie den. Det var ren hygge. Da havde jeg monteret sider på den, så jeg sad der i en lille hule og læste i et par gode blade - det var ubeskriveligt. Go home TV.

Den gamle digter

har sat sig midt i Odense - klar til at fortælle....

tja...nogen har i hvertfald placeret ham der. Tanken er et gøre ham en del af en større skulptur "Fortællebrønden" - med en stor dam omkring og mange siddepladser hele vejen rundt. Den bliver skabt af kunstneren Jens Galschiøtt - ham med "Svinehunden" - der bliver samlet ind blandt byens borgere og andre interesserede, så resten af planen kan realiseres. Så bliver man sponsor og - tænk - man får sit navn på en søjle! Ganske eventyrligt. Af alle ting - nogle mere platte end andre - er dette dog en af de bedre markedsføringer af den store digter.

Jeg sad med søster i mandags til en lille champagnebrunch og havde frit udsyn til digteren. Der var stor interesse for ham - et selskab på otte-ti japanere gerådede ud i en større diskussion om rækkefølgen i fotosessionen med den berømte Andersen,, alle ville først. Komikken ville ingen ende tage, da en temmelig ældre, lille vissen kone forsøgte at kravle op på skødet af figuren, morfar kom til undsætning, de var begge ved at styrte, men til sidst fik to tililende ungersvende stablet begge på benene og hejset op på skødet af digteren. Yndigt, de knipsede og filmede som gale. De vil de nok more sig over senere hjemme ved lærredet i Solens Land.

I dag, hvor vejret byder til indendørs aktiviteter, jeg håber vi får megen regn til haven og markerne - skal hundene til trim. Uha, det er en større affære. Jeg hjælper med og trimmedamen og jeg hygger med hjemmebag og kaffe. Samtidig bor hun i nærheden af den gode planteskole, så måske et par roser sniger sig med hjem i bilen...

En god dag til alle - kan osse fortælle at jeg nu så småt er ved at være fortrolig med den bærbare. --------------sidder da nu ved morgenkaffen og skribler.

I rosens navn

-det blæser en halv pelikan. Sidder i udestuen, sol ind og sovende hunde her og der. Meget fredfyldt, bortset fra blæsten. Min nye limegrønne parasol havde taget en tur over i Constance Spry - hvilket denne engelske frøken absolut ikke så ud til at være helt tilfreds med. Det betød et par knækkede grene. Heldigvis er damen ret omfangsrig, så det går..

Her er nogle af de første. Den gule til højre er Aïcha, så kommer Evelyn, Frühlingsduft, Graham Thomas, Hårslev - og Constance Spry.

Jeg foretager morgenrunderinger med kaffekop og diverse dyr som følgeskab, kigger til det hele, men fra nu af vil meget af tiden gå med roserne - Jeg taler med dem som alle havetossede gamle damer - de har jo navne, som bør huskes - så kan man spørge Karen Blixen, om hun er tørstig eller Ghita (Nørby) om hun nu igen har fået lus. Jeg talte dem sidste år, og jeg har langt over 100 forskellige. Flere har jeg jo mere end én af, så det bliver til nogen stykker.

Her har Aïcha fået besøg af en humlebi

Tiden lige nu er min favorittid på året, måske fordi jeg er født her sidst i maj, men jeg elsker de lange lyse aftner, de nye blomster, der dukker op, flere og flere, men bliver helt tummelumsk.

Rosen til venstre hedder Agnes. Fik den sidste år, som en ynkelig lille pind, så ikke rigtig ud til noget. Men har fået to hovedgrene i år, så den skal nok klare sig. Den anden hedder Hårslev, er fundet i byen af samme navn hos en gammel mand af min planteskolemand. Han lavede så nogle flere af den. Sød, duftende og tidlig.

Disse roser ved jeg ikke navnet på. Mit gæt vil være Maiden's Blush, men er ikke sikker. Den stammer fra Strynø, hvor jeg boede en årrække. Naboen havde ryddet en hel del væk - de formerer sig ved rodskud - og fortalte at den var engelsk og bragt hjem af en af hendes forfædre, der - som de fleste mænd på øen tidligere - sejlede. Jeg har en lille hæk af dem, de formerer sig villigt og voldsomt.

Men jeg river dem op, når de infiltrerer lavendlerne der står ved siden af , så kan de plantes et andet sted.

Men herligt med så megen grokraft.

Pelargonien Dronning Ingrid tager imod. Den hedder vist oprindeligt Mårbacka.