Gårsdagens udflugt til træpillemanden bragte mig ad denne vej...og se - det er næsten som julestjernens lys over stalden. Der må være noget ved det hus.
Jeg satte mig for at prøve at finde noget formildende ved vinteren - og nu det lette snelag. Ideerne kom ikke ligefrem sejlende i takt med de snefnug, der lige nu drysser ude foran mit kig til verden.
Men, men...skoven -
Klokken var lidt i fire, og solen fortsatte med at lege og sendte lys de sjoveste steder.
Når jeg nu er ved at finde positive træk - så dette:
det er stadig lyst klokken halv fem!
- og lyset (og kameraet ) lod selv Lavendel - (iført vinterudgaven af Strynøs nationaldragt) - vise sig fra sin pænere side...et formildende skær over fjæset, der stadig lader smilet anes.
De slanke høje bøge, der nok lige havde troet, våren var kommet - står endda. Kigger lige ind i himlen.
- Granhimlen -
- eller fyrrehimlen -
så høres kirkeklokkerne i den nærliggende landsby bimle-bamle..tegn på, at nu må vi hjemad, solen er på vej ned - så er det tid for folk og fæ at søge mod hjemmet.
Sjovt, så jeg efterhånden helt lever med lys - og mørke, aktiv i lyset og dagen (og sommeren) - og meget mindre aktiv, så snart der ikke er lys.
Det er et privilegium at kunne blive liggende om morgenen, til det er lyst - jeg ved det :-)
Hav en god Kjørmes derude, jeg har tændt mit lys - her på bordet.
