25 januar 2009

Vi strikker videre i 2009



Åh - disse dejlige strikkepinde. KnitPro hedder de.
Fantastiske at bruge, ligger så godt i fingrene, jeg måtte simpelt hen ha' dem i butikken. Så jeg valfartede til Vejle, hvor der var garn og tekstilmesse. Og havde et møde med importøren.
Så de kommer snart. Lavet af birketræ, laminerede og i de smukkeste farver. Tjek butikken for at se dem nærmere.
Det er farligt, sådan at tage på messe. Især når man er lidt småfattig.
Men jeg fik indkøbt noget fint økologisk bomuld. Det er fremtiden, er jeg helt sikker på. Især til babystrik er flere og flere meget bevidsteom, hvad man vil klæde sit barn i.
Det var også fint at orientere sig - få masser af kontakter og adresser med hjem til Lavendelgården.
Lige nu bikser jeg med dominostrik. Laver små huer i glade farver. Det er ret sjovt at sidde med.
Men det næste må blive nogle modeller i det økologiske bomuld.



Strikkere -forener Eder!