27 juli 2013

Ø-ferie - bare en lille én.



Nej....båden er der ikke mere, ikke min  i hvert fald.
Men nu har jeg set nok på Puk og Herman dragende rundt på de danskes øer.
Jæ' ve' mæ'!!
Nej, de kan godt rejse selv, men nu må jeg lige ned at kigge til den....Øen, jeg forlod for ....omkring 7 år siden - og ikke har besøgt mere end 1 gang siden. 
Nej, der er ikke nogen, der har fornærmet mig, såret eller lignende.
Jeg savner skam de dejlige ø-mennesker fra tid til anden, men når jeg nu følte jeg MÅTTE rejse derfra, selv om der var dejligt - har jeg slet ikke haft lyst til at gense det tabte paradis...
Nu skal det imidlertid være.
Har lejet mig ind i det nordligst beliggende og mest idylleriske huse....udsigt lige ud over vandet mod Tåsinge, der må være hunde, så nu ..
Haha, det lyder jo som en større historie, faktum er - 3 dage - er hvad jeg lige tror, jeg kan klare.
Det er forkert at sige at jeg savner det danske sommerland - bor jo lige midt i det med mine 2½ kilometer til den skønneste strand overhovedet....
og med de senere års 2 store rejser til det franske af en måneds varighed hver tforår og efterår har jeg heller ikke grund til at klage over manglende ferie.
Men i morgen tager jeg altså afsted...pakkelisten er skrevet, en smule tøj fundet frem, og så går det mod syd.


- mit gamle hus ved dammen...her kunne man høre frøernes kvækken fra klokken 3 om natten i forårsmånederne.
De folk der købte det, har lavet en tagterrasse, så de rigtig kan nyde udsigten over til Marstal.




25 juli 2013

Jammerkommoden ..... natteroderi




Jeg har en kat.
Missen - kaldet.
Den er rigtig træls.
Også lidt sød...ind imellem...og nyttig - tager gerne mus og forleden en muldvarp.


Men den er indehaver af verdens mest trælse stemme. Klagende - som en hankat i havsnød.
Er der mad i farvandet, stiger tonestyrken adskillige decibel.
Er der mad på bordet, er den i stand til at hoppe meget højt....går direkte efter alt spiseligt.
Ikke at den ikke får mad. Bevar mig vel.
Den har bare af en eller anden uransagelig årsag besluttet sig til at menneskemad - eller til nøds hundemad er meget bedre end kattemad.
Mælk er toppen. Den er slet ikke klar over, at netop mælk IKKE er godt for katte.
Står der en karton af det hvide eftertragtede stads, går den til angreb på den. Først vælte om på siden - eller helst ned på gulv. Så labbe i sig.....her kan Lillehunden godt være med, kan nemlig også godt li' mælk.
Værst er det jo, når det løber ud over bord og hvad der nu måtte befinde sig på bord. Mangen en bog eller blad er blevet ødelagt af møgkatten.
Selvfølgelig kan jeg bare huske at sætte mælken i køleskabet.....men der er det, når man drikker kaffe med mælk, så skal den helst stå lige i nærheden, og så er det bare om at blive ved sin mælk....Stand by Milk!
Lidt sværere er det, når kartonen er lukket. Så må Missen virkelig strenge sig an. Det lykkes som regel.

Men NU - er jeg blevet bedre til at huske at sætte mælken ind, OG jeg har fundet på at forsyne den med 1 stk dansk produceret træklemme med påskriften "LAIT" - for lige at være lidt smart....
Så kan den ikke få den op....højst et par dråber havner på gulv eller bord efter angreb af kat.
HA!! Så kan den lær' det!

For nylig...i denne nat har Missen rigtig fået mig op i det røde felt. Normalt er den ikke inde....gider ikke skulle holde øje med bordene hele tiden, den sover også i bryggers - eller hvor den nu synes...
Men præcis i nat klokken 02.28 lød røsten jammerklagende uden for soveværelset - på terrassen, døren stod en lille smule på klem, ligeså vinduet...og snart hørtes kattekratz....hvilket naturligvis fik Lillehunden til at gø....voldsomt....
Ikke sjovt....så fik jeg lukket og hysset af den og kom på langs igen...roen sænkede sig.

Klokken 3.46 var den gal igen....den VILLE ind .....miaaaaauuuuuuuuwwww

og igen ved 5.30 tiden....dette sidste kunne jeg da forstå, for da regnede det........aaaauuuuwwww

Først da klokken var 7, stod jeg op og forbarmede mig...så sov den et par timer på køkkenbænken - efter først liiiige at have afsøgt køkkenbordet for eventuelle spiselig rester.
Suk.
Dyr er nu dejlige....og så vil jeg da slet ikke nævne udekatten, den meget sky og halvvilde "Tiger", der har tillagt sig 3 lige så vilde killinger.




22 juli 2013

Mormordage



Lille pige - stort hav -
Hun var både havfrue og fisker....man kan føle stor tilfredshed ved blot at fange tang i sit net.....
Var vældig frisk på det der lave flyvesandske vand ......satte sig promte ned i det og væltede forover og viste, hvoran man kan stå på hænderne og lade benene flyde......Mormor meget imponeret (hendes mor også, ku' jeg høre....barnet plejer ikke at være SÅ vild med det våde element...) - men her kan man traske milevidt ud i det...så lavt er det lge nord for campingpladsen....ja, campisterne skal lige trave over et par klitter - så er de der - og børnene kan lege i timevis.

Den lille viol....tænderne klaprede i munden efter en tid.....men hun VILLE ikke gi' sig. Så op at tørre lidt - og så ned med fiskenet - gudskelov er kravene til fangsten ikke store - en strimmel bændeltang er OK.

Flere dage i mormors varetægt.....det var skønt, at hun bor så langt væk er en lille .....nja sorg er det ikke, men blot eb udfordring :-)


en tur på marked i Otterup blev det også til....et fortov er en attraktion! Man kan gå "langse", mormor....

I går var det Sønnens fødselsdag.....jeg havde fuldt op at gøre og mindet blev gode tanker, men intet besøg ved graven. Han ville ikke have syntes, Violen skulle være nødt til at komme derud.....så der var bare tanker :-) - og indtil Datteren flashede en rose og en besked til bror om at det var godt vejr på hans fødselsdag på FB....var jeg tapper....men selvfølgelig skal der flyde tårer.
Han skal  - og bliver aldrig glemt.

Der er en stadig udskiftning af mennesker - sjæle - personer - hvem ved, hvad vi skal herefter?



20 juli 2013

Der var så dejligt ude på landet.....Playmobil versionen


Det er dem, de andre ikke vil lege med - sø'øverne - ikke at forveksle med søLØVERNE (mormor, dit fjols) - visse vanskeligheder, når dejligheden aka Violen har lidt besvær med udtalen af "r" - hihi.....
Men altså sørøverne - eller pi'arterne - blev forvist fra det gode selskab, og deres båd brugt til børnene.
Sådan.





et tæppe, en kurvfuld Playmobil - der er stof til timers leg. Bemærk de stramt arrangerede heste....
De liggende er døde - og det er muligvis søøvernes skyld, i hvert fald blev de taget ud af legen.

I skrivende stund foregår legen på køkkengulvet - efter en dejlig lang søvn - der var både Disney, fedaglik og senere Puk og Herman, før øjnene glippede.
Desværre var godnathistorien - Disneys udgave af Peter Pan lige ved at få Violen til at vågne op igen.....den er da hårrejsende læsning for en 2 år 11 mdr 12 dage gammel "Storesøster", der i øvrigt også er ret vild med at være baby lige for tiden.
 Så mormor hastedrikker sin kop tåt kaff' og sørger for at holde hunde og katte væk fra bondegården på køkkengulvet.

15 juli 2013

Omgivet af skønhed


På gåturen mod stranden forleden kom vi til fasanindhegningen. Ja - det nærliggende gods, som ejer skovene, sættes  mange kræfter ind på at opdrætte fuglevildt til stor glæde for.....ja - alle de folk der valfarter herop i store 4-hjulstrækkere om efteråret for at kunne plaffe løs iført grønt tøj, labrador og orange kasket.
så vi - der bare låner skovene for at gå tur....kan nærmest ikke sparke os frem for fasaner i sommerens og eftersommerens løb. (Nej, jeg er ikke jæger)


de slap ind i indhegningen, inden de grimme hunde (behørigt i snor) kom for tæt på.
Den orange snor nederst er strømførende - avav!


først skov - så strand og vand - ualmindelig klart, var det forleden.


På hjemvejen vælges en anden vej - gider ikke de fasaner igen. Og et syn åbenbares....gederams, eller blå nisser, som min moster kaldte dem i sin tid.


Vejen går gennem storskoven og følger vandet....der er desværre tyndet meget ud i de høje bøge de senere år. For her kan man virkelig tale om at "bøgen spejler sin top i bølgen blå-ååå" - så tæt ved vandet står de.


det blå anes lige....


Vi er jo på gammel inddæmmet strand, så små kanaler går på kryds og tværs langs stierne.


Der gødes godt et sted i nærheden, der er mange brændenælder langs vandet...de holder meget af kvælstof.



En arbejdende skov - er det.



Vi passerer "Den brændte Eg", som har fået lov at stå....der er mange, der kender den, så derfor....???


Meget skulpturel - og snart dækket af vedbend-


De græssende schnauzere.


men - her er - blot smukt i skovens ensomhed.


tog senere bilen til den absolutte nordspids af Fyn - kig mod Endelave, vejret var sjældent klart.




11 juli 2013

Vel dufter de...


de knitrer på en helt bestemt måde - og de dufter på en helt særlig måde, der bringer mig helt hjem til farmors have dengang Livet var anderledes enkelt....
Elsker georginer - og kunne ikke drømme om at kalde dem Dahlia.....som stadig lyder som navnet på et trusseindlæg frem for denne skønne blomst.
I år SKAL de altså tages op og gemmes.


09 juli 2013

Sauergurkenzeit...



Ja, helt agurketider er det vel knap endnu, men andre frugter trænger sig på i mængder lige nu.....
De første - godt nok efterårshindbær, men med selektiv beskæring, blomstrer nogen nu og andre til efteråret - helt til frosten. Ikke så søde og kraftige i smagen som andre bær, men det vejer lidt sukker og evt, citron rigeligt op på. I marmelade, saft og grød er det fine.


Andre er også klar nu....suk....det er et stort - om end dejligt arbejde at plukke, ordne og sylte dem, men man kan vel næsten ikke være andet bekendt?
Der er ikke rigtig salg i ribs og solbær ved vejkanten...
Men rogro mæ flo er også dejligt.


06 juli 2013

Vejret er jo smukt...


- så hvorfor sidde og glane på skærmen??



tid for vellugt


og senere i dag skal der laves en flot buket af disse.

Nu vil jeg lave et forsøg - cykling med 2 hunde...ved siden