20 februar 2014

Hej.....sagde den sgu



Somme erindrer muligvis for en tid siden at jeg stolt hjembragte ovenover afbillede maskine?
Den opgav ævred forleden....eller den nægter at varme og spule vand på det indstillede service - og det er vel netop meningen med sådant et monstrum.
Så kan man lære det - køb nyt - med garanti - og man kan være sikker på, det går 14 dage efter garantiens udløb.....
Så det gjorde jeg ikke.
Tog min nys indkøbte brugte bil, trillede til Risskov og formedelst 800 kr erhvervede en ny af slagsen - dog - en frk. Blomberg -passer så også til andre maskinelle stålvidundere i køkket....same family så at sige.
Med møje kom hun ind i bilen - jo, man må nu lægge hele sæder ned, så gods kan transporteres. Men det gik - en hund på forsæde, en på det delte bagsæde - pænt installeret i hver sin autosele - nej, det lider de absolut ikke, men det gode gamle hundebur kan bare ikke være der.

Og så kommer det - efter møjsommelig at have slæbt ind og ud - tæpper og måtter er fantastiske til at trække tunge ting på.....så kom Frk. Blomberg på plads, slanger blev forbundet - og tadahhh - stikket sat i - tænk, så skrev den HEJ på display'et - i lysende blåt!!!! AAAAHHHR, men.....

Så nu vasker den, den finder selv ud af, hvor længe den vil vaske - og så fortæller den mig bagefter, om jeg havde beskidt eller pænt afskyllet service! Fagre ny verden. den er også meget meget stille...



Det var dumt at køre rundt om havnen på turen til Århus - ved ikke, hvorfor resten af Danmark også ville den vej...


- men der var rigelig tid til at fotografere - se en smuk bygning....


- i går var der hundeluftning i stol - bare ud over markerne med jer - jeg sidder i stolen og nyder dagens sidste solstråler.


det var et helt magisk lys -



18 februar 2014

Ud i det fri...


Mandag er Dallund-dag. Blomster skal arrangeres og efter endt dåd er der gåtur i skov og park. Måske rundt om søen, måske bare i parken.
I går var vejret rigtig dejligt.
Flot ser det ud, når solen skinner og Dannebrog vajer for at byde kursisterne velkommen til en uges forkælelse og opbygning.


Et smukt syn er det også at se de tusindvis af vintergækker tiite frem i skovbunden.
Ved I så lige hvad jeg også fandt....småbitte....RAMSLØG..!!


Søen lå smuk og blå med et drys af svaner og andefugle i det fjerneste hjørne.


16 februar 2014

Long time - no see - og lærkesang i det høje








Længe, længe siden, jeg har været her - i Blogland -
Nu kommer foråret så langsomt snigende, så måske jeg bliver en flittigere gæst.

I forgårs så og hørte jeg hele 2 lærker på marken.....hundene var ligeglade, løb som sædvanlige rund og tossede....masser af muldvarpeskud at forlyste sig med.

En musvit udstødte sit ensformige - men løfterige kvivit - skal måske til at se redekasserne efter.

Mangt og meget er sket....
Har fået ny bærbar - den forrige rev jeg på gulvet, den var på opladning, og min fod sad fast i ledningen -
bum - skærmen er revnet - ja ikke plastic'en, men indneunder....den kan muligvis repareres, har en forsikring, men det kunne jeg da ikke vente på, så købte en ny, brugt MAC. Det ville ikke ha' huet min søn.....han var bestemt anti-Apple.



så nu skal hun øve sig i den måde at lege computer på.
Mange ting er anderledes. Jeg mangler fx delete-knappen....og hver er "home" og "end"?
En page down og up synes jeg heller ikke liiiige...

For ikke at tale om arkivering af fotos og overførsel af indhold fra HP'en.

Bilen - ja, og det var mindst lige så slemt - satte også ud. Pludselig lækkede den kølevand enmasse.
til sidst kunne den køre 1/2 km på 2 liter vand....det går jo ikke i længden.

Så ny er man udstyret med - for første gang i maaaange år - et benzindrevet køretøj!
lidt voldsomt ved påfyldning, til gengæld har den sæder til passagerer og meget lavere vægtafgift og forsikring.
Men det der med lige at smide en opvaskemaskine eller 16 sække træpiller ind bagi ......det er historie nu.


i haven er ingenting sådan rigtigt gået i vinterhi...her ses friske skud af fennikel - dejligt i en kartoffelgratin (med fløde, forstås) og en enkelt morgenfrueblomst og masser af bellis...

Gad vide, om georginerne har overlevet...??? Næppe, men nåede ike at hive dem op :-(

Og ja, ulykkerne kom væltende - opvaskemaskinen, som jeg hjembragte brugt fra det jyske - har givet op. Vil ikke køre rundt med spulearmene - måske kan den laves? Men der er en del okostninger ved sådan en reparation, så tror ikke, det kan svare sig.

Fik samlet en del jernskrot sammen i min trailer og kørte til en skrotter - 128 kroner kunne hentes på det. Minus benzin + renere gårdsplads. (og følelsen i hovedet blir lettere)