Den lille dame til venstre er Datteren - her foreviget i det store Stillehav langs Chiles kyst på den store tur sidste år. Jeg skrev om det på bloggen nu og da - ½ år er lang tid at vide sit yngste barn på den anden side af jorden - selv om hun til daglig bor i København med sin søde kæreste, og vi ikke ses hver anden dag...men det er noget andet at vide, at man lige kan sætte sig i tog eller bil og ses.
Når hun får et helt indlæg for sig selv, er det fordi hun i dag - sidste dag i maj - har afleveret sin Bacheloropgave - bachelor - på jordemoderstudiet - og om en god måned kan kalde sig jordemoder...om alt går vel ....og om yderligere et par måneder kan kalde sig ....MODER....også om alt går vel.
og det gør det.
Ja, vel er jeg stolt.
Den lille tussepige, der hylede og skabte sig, hvis hun ankom til dagplejen iført overalls, og veninden var i lyserød kjole - med rottehaler...sikke en jammer - (de var hhv. 2 og 2½ år gamle) - udviklede sig til den sødeste, smukkeste og kærligste tøs, man kan tænke sig - og klog er hun skisme...
Efter at have forfulgt sine drømme i mange år og efter 3 år på konservatoriet med sang/opera som fag, fandt hun ud af at DET skulle det ikke være....
hva' så da?
Jordemoder!
Så i gang med et hurtigløberkursus i kemi, som hun bestod med glans og ind på studiet.
Sidste år blev der lige et halvt års pause - Sydamerika trak i de unge mennesker....
Og nu - snart færdig...
så dejligt med børn.
(og takket være Sønnen sidder jeg nu her med den gode gamle bærbare)
Jeg føler mig velsignet.
nu kan man vel sætte sig godt til rette og hvile lidt på laurbærrene.
(eller hvad man nu kan hvile på)
