23 december 2013

Stille...stille...



Nej - særlig julet ser det ikke ud, derude. Ej heller inde.
Men har i den grad lært at sætte pris på det milde vintervejr, efter jeg i 2001 flyttede fra den billige odenseanske fjernvarme! Tænker ind imellem på det helt urimelige at så stor del af ens indtægt skal gå op i røg...blot for at holde varmen!
Morgenkaffen er i koppen, hundene småskændes om et fund, Lillehunden gjorde inde under terrassen...jo, den kan skam klemme sig helt ind under brædderne, hvis der ligger en lækkerbidsken....et gammelt ben!!Der knurres lidt - og pludselig vild og høj hysterisk gøen: Missen har tilladt sig at kaste et blik på knoglen....SÅ kan de blive enige om at jage den ind under kogeøen!!Godt, man har afskaffet soklerne.

Ellers er her fre' og ro.
Et par indkøb skal ordnes i løbet af dagen, ellers strikkes, pakkes ind og den slags småsysler.
Alt foregår stille og roligt - sådan skal det være ....lige nu.
Måske man skulle entrere med den gode fe, frk. Yvonne - hun kunne da lige give hjemmet en overhaling. Længe har det været småmørkt hele dagen, men i dag er det lyst - så der ligger da lidt her og der og TRÆNGER.


22 december 2013

Det bli'r nok jul....trods alt...


December har bestemt allerede haft sin portion ..... modgang og knap så lyse stunder.
Lige efter dåben....hvor den lille Ville i den grad charmerede både præst og gæster, blev han alvorligt syg. Nej, det var ikke halsbetændelse, antibiotikaen virkede slet ikke på ham, han skreg og skreg....ellers dt roligste og blideste barn....og onsdag morgen blev han indlagt.
Alle mulige prøver - ikke alle lige rare - blev taget på den lille fyr, han fik drop og smertestillende - sondemad og antibiotika....intet hjalp. Først fredag aften - og det kan jo synes som en evighed, når et lille barn er slapt og sløvt og har 40 i feber - fik en læge en ide om, hvad det kunne være han fejlede.
en højst mærkværdig og ret sjælden sygdom Kawasakis Syndrom havde ramt ham - som én ud af 10-12 om året herhjemme...I kan selv google, men det er ikke så rart.
Heldigvis blev han behandlet i tide og allerede tirsdag kunne han komme hjem igen. Lidt mere stille - og hæs som en gammel søulk, men - i live og stadig en glad lille dreng.
Det var ikke rare tanker, man gik med mens det stod på. Julestemningen ville ikke rigtig indfinde sig.

Siden har jeg været på besøg - jo alt er fint igen i den lille familie...Violen og jeg nød en morgen med Lucia fra en svensk kirke....


 - og for en stund glemte hun de lyserøde prinsessedrømme og vill nu egentlig godt være sådan en engel....
Lussekattene faldt også i god jord - men hvorfor man ikke kunne få syltetøj på dem, forstod damen ikke.
Der er meget, der skal læres. Men det med kalenderen har hun helt stur på.
Der er 2 - og de styres med hård hånd.


Spændende var det også at pakke julepynten ud....oh..sikke rare sager. Violen og Violens mor har ikke helt samme smag i pynt....jeg vil sige, Violen er IKKE den minimalistiske...hvor hun så har arvet det fra :-)


Ikke en jul - uden fyr- eller vandrørsbesvær. Nu har vi gudskelov ikke haft frost endnu her - så det har så været fyret der strejkede. 2 dimser - ja, hele 2 måtte skiftesVi måtte have fat i Handy-Lavendel


...det lod sig gøre at skille brænderen fra og slæbe den ind i huset og foretage udskiftning- men så kører det også igen. En tak sendes til Smeden i sin Himmel...

Og i det hele taget - jeg synes, der er en del død omkring i den nærmeste kreds..ikke rart, og slet ikke op til jul, jeg føler med de berørte.
Og er taknemmelig over, at VI slap---denne gang.
Men pynt - ud over lidt lys her og dyr - har jeg ikke i år. Stemningen og lysten er der slet ikke.

Men derfor kan jeg godt ønske alle I andre en rigtig glædelig 4. søndag i advent!


03 december 2013

Advent - glæde -



Begge mine børnebørn blev døbt første adventssøndag. En rigtig festdag - også i kirken .
Og festlig blev dagen. Smukt og rørende syn, da orglet intonerede og døren gik op  - og først kom den yndige graveide gudmor med Lillemand på armen - iført mine børns dåbskjole og stort smil - Violen i den anden hånd - for hun insisterede på at gå med - Mor og Far måtte pænt gå bagefter ....en klump i halsen - det er så bevægende at alle rejser sig, synes jeg.
Mindste opførte sig eksemplarisk, sad og kiggede rundt - smilede her og der - og sov de uskyldiges søvn under prædiken....Violen sad på Moster Didis skød og var musestille under det hele - selv om præsten - en bestemt kvinde i midtfyrrerne - forsøgte at lokke hende ind i "Pyramiden" til saft og kiks......
Samme præst var to gange ved at bryde ud i meget stort smil under selve dåben, for Villum - det hedder han jo, den bette - var så fornøjet og charmede sig ind på hende.


Bagefter - jule-dåbsfrokost i Det gule Hus.......hvor der liiiige kunne sidde 24 til bords.
Dejligste mad - og se - hvem kan prale af at have sin helt egen dåbsøl - brygget af Farmand?


Lillebrors gave - den er sej, synes Violen.....vi har aftalt at den skal have lov at komme hjem med mormor et par år endnu ;-) - ellers bliver den nok lidt slidt.


den unge dame er også til det mere prinsessede - en herlig mandag morgen med julekalender, Tornerosekjole (gave fra en anden pige, der var vokset ud af den) - og hele 2 bedstemødre til opvartning.
At lillebror så fik en slem nat efter sin dåb med efterfølgende lægebesøg er en helt anden sag.
godt, vi var der - vi gamle - han havde næsten 40 i feber og måtte til lægen....halsbetændelse - øv øv - så nu får han sit livs første antibiotika.