23 december 2013

Stille...stille...



Nej - særlig julet ser det ikke ud, derude. Ej heller inde.
Men har i den grad lært at sætte pris på det milde vintervejr, efter jeg i 2001 flyttede fra den billige odenseanske fjernvarme! Tænker ind imellem på det helt urimelige at så stor del af ens indtægt skal gå op i røg...blot for at holde varmen!
Morgenkaffen er i koppen, hundene småskændes om et fund, Lillehunden gjorde inde under terrassen...jo, den kan skam klemme sig helt ind under brædderne, hvis der ligger en lækkerbidsken....et gammelt ben!!Der knurres lidt - og pludselig vild og høj hysterisk gøen: Missen har tilladt sig at kaste et blik på knoglen....SÅ kan de blive enige om at jage den ind under kogeøen!!Godt, man har afskaffet soklerne.

Ellers er her fre' og ro.
Et par indkøb skal ordnes i løbet af dagen, ellers strikkes, pakkes ind og den slags småsysler.
Alt foregår stille og roligt - sådan skal det være ....lige nu.
Måske man skulle entrere med den gode fe, frk. Yvonne - hun kunne da lige give hjemmet en overhaling. Længe har det været småmørkt hele dagen, men i dag er det lyst - så der ligger da lidt her og der og TRÆNGER.


22 december 2013

Det bli'r nok jul....trods alt...


December har bestemt allerede haft sin portion ..... modgang og knap så lyse stunder.
Lige efter dåben....hvor den lille Ville i den grad charmerede både præst og gæster, blev han alvorligt syg. Nej, det var ikke halsbetændelse, antibiotikaen virkede slet ikke på ham, han skreg og skreg....ellers dt roligste og blideste barn....og onsdag morgen blev han indlagt.
Alle mulige prøver - ikke alle lige rare - blev taget på den lille fyr, han fik drop og smertestillende - sondemad og antibiotika....intet hjalp. Først fredag aften - og det kan jo synes som en evighed, når et lille barn er slapt og sløvt og har 40 i feber - fik en læge en ide om, hvad det kunne være han fejlede.
en højst mærkværdig og ret sjælden sygdom Kawasakis Syndrom havde ramt ham - som én ud af 10-12 om året herhjemme...I kan selv google, men det er ikke så rart.
Heldigvis blev han behandlet i tide og allerede tirsdag kunne han komme hjem igen. Lidt mere stille - og hæs som en gammel søulk, men - i live og stadig en glad lille dreng.
Det var ikke rare tanker, man gik med mens det stod på. Julestemningen ville ikke rigtig indfinde sig.

Siden har jeg været på besøg - jo alt er fint igen i den lille familie...Violen og jeg nød en morgen med Lucia fra en svensk kirke....


 - og for en stund glemte hun de lyserøde prinsessedrømme og vill nu egentlig godt være sådan en engel....
Lussekattene faldt også i god jord - men hvorfor man ikke kunne få syltetøj på dem, forstod damen ikke.
Der er meget, der skal læres. Men det med kalenderen har hun helt stur på.
Der er 2 - og de styres med hård hånd.


Spændende var det også at pakke julepynten ud....oh..sikke rare sager. Violen og Violens mor har ikke helt samme smag i pynt....jeg vil sige, Violen er IKKE den minimalistiske...hvor hun så har arvet det fra :-)


Ikke en jul - uden fyr- eller vandrørsbesvær. Nu har vi gudskelov ikke haft frost endnu her - så det har så været fyret der strejkede. 2 dimser - ja, hele 2 måtte skiftesVi måtte have fat i Handy-Lavendel


...det lod sig gøre at skille brænderen fra og slæbe den ind i huset og foretage udskiftning- men så kører det også igen. En tak sendes til Smeden i sin Himmel...

Og i det hele taget - jeg synes, der er en del død omkring i den nærmeste kreds..ikke rart, og slet ikke op til jul, jeg føler med de berørte.
Og er taknemmelig over, at VI slap---denne gang.
Men pynt - ud over lidt lys her og dyr - har jeg ikke i år. Stemningen og lysten er der slet ikke.

Men derfor kan jeg godt ønske alle I andre en rigtig glædelig 4. søndag i advent!


03 december 2013

Advent - glæde -



Begge mine børnebørn blev døbt første adventssøndag. En rigtig festdag - også i kirken .
Og festlig blev dagen. Smukt og rørende syn, da orglet intonerede og døren gik op  - og først kom den yndige graveide gudmor med Lillemand på armen - iført mine børns dåbskjole og stort smil - Violen i den anden hånd - for hun insisterede på at gå med - Mor og Far måtte pænt gå bagefter ....en klump i halsen - det er så bevægende at alle rejser sig, synes jeg.
Mindste opførte sig eksemplarisk, sad og kiggede rundt - smilede her og der - og sov de uskyldiges søvn under prædiken....Violen sad på Moster Didis skød og var musestille under det hele - selv om præsten - en bestemt kvinde i midtfyrrerne - forsøgte at lokke hende ind i "Pyramiden" til saft og kiks......
Samme præst var to gange ved at bryde ud i meget stort smil under selve dåben, for Villum - det hedder han jo, den bette - var så fornøjet og charmede sig ind på hende.


Bagefter - jule-dåbsfrokost i Det gule Hus.......hvor der liiiige kunne sidde 24 til bords.
Dejligste mad - og se - hvem kan prale af at have sin helt egen dåbsøl - brygget af Farmand?


Lillebrors gave - den er sej, synes Violen.....vi har aftalt at den skal have lov at komme hjem med mormor et par år endnu ;-) - ellers bliver den nok lidt slidt.


den unge dame er også til det mere prinsessede - en herlig mandag morgen med julekalender, Tornerosekjole (gave fra en anden pige, der var vokset ud af den) - og hele 2 bedstemødre til opvartning.
At lillebror så fik en slem nat efter sin dåb med efterfølgende lægebesøg er en helt anden sag.
godt, vi var der - vi gamle - han havde næsten 40 i feber og måtte til lægen....halsbetændelse - øv øv - så nu får han sit livs første antibiotika.


29 november 2013

Jul på Slottet




Dallund - slottet hvor man tilbyder rehabiliteringsuger for kræftpatienter skal julepyntes.
Og det er en alvorlig sag.
Fra loftet fremdrages mængder af nisser - traditionsrige nisser vel at mærke! - samt alskens andet pynt.
Da jeg ikke har været med før, har jeg jo ingen anelse om deres faste "plejer"-placering.....de to andre mener heller ikke heeeelt   at kunne huske, så vi gør det, som VI synes.
Spisestuen med de 6 store vinduer skal forsynes med fine glaskugler. de har røde bånd, men vi bliver enige om, at de "larmer" lidt for meget til de sarte farver iøvrigt, så de forsynes med grønne silkebånd i stedet - og der skal måles og klippes og afprøves - op og ned på stole og i vindueskarme.


Til sidst hænger de - og et par nisser henslænges i blomsteropsatsen.


I vinduerne med de dybe nicher huserer små fede engle.
og ellers spredes nisser med rund hånd her og der.


Vel hjemme igen må jeg i haven og klippe grønt - en stor adventskrans til Datteren og en lidt mindre til mig selv. Det er drøjt - nej, langsommeligt arbejde, men det dufter rigtig godt - og kop tår kaff' samt en lille julebajer gør det rigtig hyggeligt.
En dekoration til Sønnens grav blev det også til, må ud og fortælle ham at han er savnet.
På søndag er der dåb - den lille ny - som nu ikke længere er så hverken lille eller ny skal have sit navn.
Han får Sønnens navn som mellemnavn, det glæder mig usigeligt, men smerter samtidig også. men en dejlig tanke at han lever videre - husket - den lille knægt ligner ham såmænd også.
Så begge mine børnebørn bliver døbt den 1. søndag i advent - en rigtig kirkefestdag.


26 november 2013

Novemberfødselsdag


I går var det mandag.
Dallund-dag.
Der er ikke mange blomster i parken nu....nærmest ingen.
Så der må købes.
Men turen med hunde ved søen efter endt arrangeren i stuerne er lige smuk.
Der var lidt is på søen i går - sikkert også i dag, for det har frosset ganske lidt i nat.
Søster behager at fylde år i dag, så hun aflægges et besøg.....sådan ved "brunch-tid", så kan vi hygge over en lille champagne - hehe - to skøre kællinger drikker sig sjove ved formiddagstid!


23 november 2013

Morgenlyde


Klokken er 8.15. Ud over markerne. Bag mig høres nabohanen gale ---- skingert og i vilden sky - det er en dværgkok - og måske derfor kompenseres med lydens beskaffenhed...
En af genboens jagthunde hyler - muligvis efter de to møgkællinger i løbetid, men mere sandsynligt fordi de 2 andre er med på kagt - og den er efterladt hjemme....
Solen står fuldstændig gylden og smuk ude over æbleplantagen...lige på vej op...en fasan skræpper og mærkelig nok høres fugle pippe ... ikke alle har forladt os.
Mågerne - ja, de holder ved - og høres udstøde skogrende latterlyde...
Tågen ligger over de fjerne marker ved Egebjerggård.

Så afledes opmærksomheden fra det underskønne og kaffens dejlige bitterhed...de to damer er stukket af - ind under hegnet til æbleplantagen, de kan lige akkurat mave sig under!

Nå, jeg ved de kommer ud igen, men ret træls at de skal husere rundt derinde. Der er laaange gange mellem rækkerne, hvor man rigtig kan lege hundetagfat!

Jeg går videre - finder mig selv i gang med en morgensang - også jeg synger i vilden sky - og pludselig ser jeg ret forude - ved den lille dam omgivet af krat - 3 rådyr -stivnet, de bryder sig nok ikke om sangen .
Pludselig ta'r pokker ved dem - og de hopper afsted mod hovedgården...muligvis godt, at hundedamerne var på æbleskud andetsteds. Ellers kunne jeg se trioen - efterfulgt af hunde - efterfulgt af mig.....sagde hunden..i strakt karriere ud over stepperne!

Hjem igen, mere kaffe - og så af sted til årets julemarked - på Gyldensteen Golf - nu kaldet H C Andersen Golf...heldigvis inden døre. I dag og i morgen - ses vi?



20 november 2013

Møgkællinger


er jo - som I ved - den glade - sædvanligvis glade ejere af to dværgschnauzere af hunkøn. Tæver - eller de meget brugte ord BITCHES  - og det er sandelig hvad de to er for tiden.
LØBETIDEN.
De sidste rigtig mange år - perioder har vi opholdt os i Frankrig forår og efterår - lige netop på de tidspunkter - med specielle oplevelser med de franske hanhunde.
Haven ved huset dernede er godt indhegnet, men nogle havde den frækhed at hoppe OVER hegnet, så lidt på vagt måtte hundeejeren være.....

Herhjemme er der mulighed for at være anderledes fri - for stormen har væltet et par meter af hegnet i den store forhave, så alene ude i haven skal frøknerne ikke være. Før "nogen" lige får taget sig sammen til at reparere.
Men har heldigvis de store åbne vidder bag huset - ud på bondemandens marker går vi da også tur et par gange om dagen. Her kan man løbe frit og snuuuuuuse - for engang imellem er der nogen der går på jagt ...med jagthunde......hanhunde......



Det blev tilsyneladende naturen der gik over optugtelsen for Storehunden forleden - det var morgen, man var på vej afsted til Dallund for at pusle om blomsterne i de fine stuer. Hunde ud og ind i bil...troede man.
For væk var de! So om bag huset - pifte og råbe - spejde ud over markerne.
Ingen hunde.
Hvad at gøre?
Smække hårdt og heftigt med alle bildøre et par gange kan som regle hidkalde dem...de vil nødig gå glip af en udflugt.  ????
Ingen hunde.
Starte bilen - trille nedad indkørslen og holde med motoren i gang ved vejen......???
Aha...Lillehund kommer stæsende henne tværs over vejn - tydeligt utilpas ved at blive opdaget.
Ind i bil med kræet.

Da var det at jeg fik øje på en lille sort hund tværs over vejen - 50-75m ovre på den anden side på genboens gårdsplads. på vej ind i deres stald - hvis døre altid er åbne.

Piften og kalden  - ingen effekt. "Kom, vi skal køre biiiiiiil!" - plejer at virke, men ingen effekt - man måtte derover.
Og der stod møgkællingen så - ivrigt snusende - inde ved hundegården. De 3 jagthunde - alle hanne, sådan nogle store pointere - stod forsamlet og stirrede andægtigt på den lille sorte....
der kun modvilligt lod sig hjemføre. Skulle dog ikke bæres ud, men det var da meget tydeligt at helt sjovt var det ikke.
så var det nok dér, hun havde opholdt sig forleden aften, hvor jeg havde galpet det meste af et kvarter og været ude med lommelygte......før det passede damen at indfinde sig.
Godt, de pointere er i bur!

Missen er da heldigvis ligeglad - blot lidt irriteret over at drikkevandet er blevet stift .

Morgenen var smuk - og jeg tænker - nu er der kun en måned til vintersolhverv - så går vi mod lysere tider......igen.


08 november 2013

Naturens gaver



Kæmpestore markchampignons hjembragt fra skellet ind mod frugtplantagen i dag. Det er 2. ombæring - og jeg er meget taknemmelig.....det er første år, der  har været svampe på - eller næsten på matriklen...bortset fra nogle blækhatte for år tilbage.
I år har der været rigtig mange store champignons.....der er spist suppe - og brød med flødestuvede, de er serveret "til" - kort sagt  - ren nydelse.

Mirabellehøsten var også helt enorm - for ikke at tale om æbler og blommer.
Enkelte kiwier og en del minikiwier kom også til.
Hindbær, jordbær, ribs og stikkelsbær.
Masser af solbær.
og det nærmest uden egen indsats - det kan jeg li'.
Nej, det er lidt forkert.....næste år må jeg se AT STRAMME MIG AN..
De sidste par dage er tilbragt med Pippi, prinsessen og den lyserøde Bambi samt hendes lillebror - Jo, Violens fantasi fejler ikke noget.....hun er helt væk i rollespil og ........man kan aldrig vide, hvem hun er lige nu. Ikke at jeg erindrer hendes mor eller onkel var i den grad i fantasy world.....måske sammen med deres mormor? Havde jeg for travlt??? Sikkert - men nu opleves verden på ny gennem et barns øjne.
En yndlingsbog er den om Pippi, der flytter ind. Den er ikke læst ret mange gange....MEN ...alligevel lyder det, det jeg læser "Tommy og Annika stod og kiggede ind i haven......" -PLANKEVÆRKET!!!!! - en ommer - "Tommy og Annika stod og kiggede ind over plankeværket på haven ved siden af..." -
 og jeg læser: "Pippi lavede pandekager til Tommy og Annika...." - BRÆNDEKASSEN!!!!!!!!! - om igen - "Pippi lavede pandekager til Tommy og Annika, der sad på brændekassen....." - nå, så fik jeg lært det.
Resten af bogen holdt jeg mig til teksten. SKØNT - jeg plejer altid - også fra min lærertid - at modificere lidt, når jeg læser for mindre børn.......men det passer altså ikke Violens gode hukommelse.
Tøsen har et ordforråd ud over det sædvanlige, tror jeg...eller ved jeg...


Man elsker stadig at løbecykle - og det går susende stærkt - her med ballon....det hører sig til.


"Lillen" - en sød og ret rolig dreng - godt gemyt, vil jeg sige - han er jo født i samme stjernetegn som Violen...blot 2 dage efter, men helt anderledes temperament.
Dog, han sover ikke sin tid væk - klistrer helst til sin mor.....3 måneder på søndag - skal døbes 1. søndag i advent, men vi måtte konstatere, at den kyse, der hører til familiedåbskjolen desværre allerede NU er for lille ......tsk tsk tsk...moders mælk er ret kraftfuld....
dejlige dage tilbragt med småbørn - og må man ikke glemme - de store, voksne børn :-)
Jeg tror, jeg må rykke teltpælene op om noget tid og bevæge mig samt mit jordiske godt til Djævleøen....


01 november 2013

Farlig Fredag



Skulle der stadig være nogen tilbage, der læser med her, så kan jeg fortælle at jeg er her endnu.
Har det godt - IKKE kommer til mit elskede Frankrig dette efterår, men har overlevet.....endnu da...
og november har holdt sig indtog med regn og rusk - men også varme på fyret.
Strikkeriet er holdt vedlige...
Æblehøsten har været kanon....så mange lækre sager både til selv og give væk af - det sidste er næsten det bedste.
Udestuen har været lækkert opholdssted i oktober....mere lys....

Jeg vil se at komme tilbage - lisså stille
En farlig fredag ønskes


09 september 2013

Den kære familie



Når man besøger Violen, er hun straks frisk på at lege.
Ingen smålig skelnen til at Mormor er gammel.
I weekenden fik hun således erhvervet et Disney-slot med samt figurer og vindebro.
I det vidunderlige vejr kunne vi sidde i haven - og selv med Lillebamsen på skødet, kunne det lade sig gøre at lege med.
Figurerne repræsenterede hele familien....dog Violen havde fået en Søster i stedet for en bror...ja, der var mangel på mandlige prinsesser....især dem med vinger...
Det er nemlig de fineste, og Violen havde de to i hhv stående og siddende stilling, Mormor den gamle gråhårede på højrefløjen (der dog var i besiddelse af 1 stk tyllestav - man har det lidt svært med bogstavet -r-)
Den gule/lilla kunne så være Mor....mens de andre mere dødelige repræsenterede den resterende familie...dog Heksen/den onde fe kom ned i fangehullet...hun måtte ikke være med.



Mormor og Violen kan god flyve og kysse samtidig....


De fine - med vinger.


Leg under æbletræet...


og det kan godt være, at man er 4 uger og godt 5 kilo stor - men træt, det bli'r man altså.

Og - ja, jeg vidste det godt - at éns hjerte vokser i takt med, at man får flere børnebørn.


02 september 2013

Historien om en pære







Bilen skulle synes. Ja, det blev den i juni, men mekanikeren havde lige glemt, at den skulle nedvejes, så det var en ommer. 
Som sædvanlig daldrede jeg derudaf, men nu - her i september forfaldt den uhyrligt høje vægtafgift - så nu....den måtte på den igen. Så svært kunne det vel ikke være? En pære - højre nærlyspære, skulle dog skiftes, og det havde jeg kredset lidt om....for mente nu nok, at det vist var lidt besværligt.

Ind i en nordfynsk Brugsforening og nappe 1 stk forlygtepære.
Ud på P-plads, åbne motorhjelm og udtage 1 stk brugt uduelig pære.....liiiidt..tricky, men med små fedtfingre går det. (Hvem f.... har bygget sådan en bil?).
Kunne så konstatere, at den jeg havde købt ikke helt lignede den udtagne.
(Og nej, der står ikke noget i bilens instruktionsbog om type og art af pære.)
Men....ind igen og bytte - erlægge 1 krone mere for den nye.

Tilbage til bil....
Her kommer det virkeligt svære - at tage pære UD af emballage.
Heldigvis er jeg en af dem, der kører rundt med kniv (ja, hun har KNIV) - så det gik uden at skære andet end plastic'en i stykker.
Haha!!!!NU....men ak... det var sgu ikke nemt....den ville ikke på plads.
Nogen havde anbragt bilen luftfilterkasse og blinklyspæren sådan, at det nærmest var pløkumuligt at få l...... på plads.

Ovenikøbet begyndte det at regne.
Og netop det sidste kan jeg ikke forstå - det er da min Datters fødselsdag...
Hmm...jeg fik den anbragt så nogenlunde - ikke på plads, men skulle lige omkring genbrugspladsen, og tænkte....måske man kan shanghaje en eller anden til at hjælpe.
På vej derhen lugtede det fælt....tænkte...hm...de brænder et eller andet plastic af i denne by....

Lugten stammede ikke fra uden for bil.
Så - ind på genbrugsplads - op med motorhjelm - og straks stod der 2 orangeklædte mandfolk.....jamen, de er sgu da verdens mest hjælpsomme.
Men efter megen møje og mange bandeord........ha' ku'tte lave det.
Der var ellers mange gode råd....fra både borgere og ansatte.....
Men...hen til en - mig ubekendt - Automester - og spørge pænt.....
Han var - selvfølgelig - i gang med en anden bil, men ejeren nikkede nådigt, at det var i orden, at han lige kiggede på Zafira'en.....
Pis -bil - siger jeg bare.
Der måtte konstateres at 1 stk ny pære - var skæv....ja, det kommer der af at købe alt andet end Philips, sagde Automesteren....men flink, som han var - bøvlede han med pære  og bil.
Det var ikke nemt - ej heller for ham - der måtte værktøj til - og både luftfilter og blinklyspæreholder måtte skrues af, for at man kunne komme til.
(så er det altså ikke kun MIG!)
Der faldt en rund hund af til mesteren....og derefter gik jeg over i brugsen og klagede min nød - se selv - pæren er skæv!! og uden vrøvl fik jeg pengene retur!!
Lettet gik turen til bilsynsmanden....som har sin biks sammen med konens frisørsalon. Han var vældig flink  og opfordrede mig liiiige til at køre en god tur, så bilen var varm - af hensyn til "røggasserne" - det blev gjort...tilbage - og så var det spændende -
Øvøv...efter test på bremseanlægget - sagde han - vil du ikke hellere komme igen - den bremser skævt på forhjulene!!!!!Aaaaarrrghhh - og her har man smidt en mindre formue efter de bremser sidst i maj måned!!!!!

29 august 2013

Tegn


Det er ganske vist.
Sommeren lakker.
Mod enden.



Den synger.
På sidste vers.


Men hvilken sang
det har været i år!


Der sankes i lade.
(- eller rettere - her på Nordfyn samler man bare ballerne under grim sort plast)


Hunde vil går tur -
uanset årstid -
alt - bortset fra regn -
er acceptabelt schnauzervejr.


Caruso har forladt sin post
ved køkkendøren
et kort
øjeblik.
Det er tegn
at han mener,
der er chance
for morgenmad.



Tegn på,
at nogen
IKKE
lavede hyldeblomstsaft.




Gul overflod.

Når jeg kigger ud i haven lige nu, er der flere tegn på at sommeren er slut.
Æbler lyser rødt og gult på grenene derude.
Blå blommer i trængsel.



Det er vemodigt, men det er sådan, det er.
Om få dage synger vi "Septembers himmel er så blå", men det ville ikke gøre noget, om vi inden da fik lidt regn fra oven. Sådan havemæssigt set.
Tegn......der var en kølighed - næsten skarphed i luften denne morgen.
Grågæs i V-formation kredsede en enkelt gang over mit hoved og forsvandt så.
Jo, det er ganske vist......enden er nær.