29 november 2013

Jul på Slottet




Dallund - slottet hvor man tilbyder rehabiliteringsuger for kræftpatienter skal julepyntes.
Og det er en alvorlig sag.
Fra loftet fremdrages mængder af nisser - traditionsrige nisser vel at mærke! - samt alskens andet pynt.
Da jeg ikke har været med før, har jeg jo ingen anelse om deres faste "plejer"-placering.....de to andre mener heller ikke heeeelt   at kunne huske, så vi gør det, som VI synes.
Spisestuen med de 6 store vinduer skal forsynes med fine glaskugler. de har røde bånd, men vi bliver enige om, at de "larmer" lidt for meget til de sarte farver iøvrigt, så de forsynes med grønne silkebånd i stedet - og der skal måles og klippes og afprøves - op og ned på stole og i vindueskarme.


Til sidst hænger de - og et par nisser henslænges i blomsteropsatsen.


I vinduerne med de dybe nicher huserer små fede engle.
og ellers spredes nisser med rund hånd her og der.


Vel hjemme igen må jeg i haven og klippe grønt - en stor adventskrans til Datteren og en lidt mindre til mig selv. Det er drøjt - nej, langsommeligt arbejde, men det dufter rigtig godt - og kop tår kaff' samt en lille julebajer gør det rigtig hyggeligt.
En dekoration til Sønnens grav blev det også til, må ud og fortælle ham at han er savnet.
På søndag er der dåb - den lille ny - som nu ikke længere er så hverken lille eller ny skal have sit navn.
Han får Sønnens navn som mellemnavn, det glæder mig usigeligt, men smerter samtidig også. men en dejlig tanke at han lever videre - husket - den lille knægt ligner ham såmænd også.
Så begge mine børnebørn bliver døbt den 1. søndag i advent - en rigtig kirkefestdag.


5 kommentarer:

  1. Hvor er det smukt din søns navn får nyt liv ;)
    Knus.

    SvarSlet
  2. Jeg synes også, at det er en smuk gestus, at han får din søns navn. Her er der også gang i adventskrans og nisserier. Og en kop tår kaf og en julebajer er da aldrig af det værste. Knus til dig...

    SvarSlet
  3. Hils de søde unge mennesker og sig tillykke. Kh Kirsten

    SvarSlet
  4. Hvor spaendende at faa lov til at pynte et slot. Det er ikke hver dag. Tillykke til de unge mennesker og hvor er det herligt at de bruger navnet.

    SvarSlet
  5. Sikker på det bliver det fineste slot.......Og tillykke til hele familien......Forstår dit savn!

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.