31 marts 2009

Forårstristesse



Oven i al den anden såkaldt almindelige tristesse synes jeg ramt af sådan en...ja, det der med at nu ser man pludselig det hele i et meget skarpere lys - skidt og skrammel alle vegne, ingen energi til at flytte og rydde op, ingen lyst til det, men kan alligevel ikke lade være. Begynder så ét sted, går videre til noget andet, og det hele sejler - ude som inde - strikkeriet ligger bare dér, oveni købet ankommer en ny kasse garn med fragtmanden, det ser bare så lækkert ud, mon man liiige skulle begynde på noget...(det er Cosmo fra Mayflower til butikken, et lækkert blødt tykt superwash-uldgarn til pinde 6,5-7) det kunne jo hurtigt skride frem..hm, nej hellere lade være.

Hænderne er desuden fyldt af rifter og sår fra rosenklipperi og lugning, forklar mig hvorfor konen ikke bruger bare ét par af sine 5-6 par fine havehandsker? Så de må plejes lidt, inden jeg griber pindene.
Har heller ikke haft energi til at skrive her på bloggen, eller følge med i andres liv og gøren, noget, jeg ellers hygger mig meget ved. Nu mærker jeg, det hjælper lidt at skrive.
Dagens store projekt er en køretur herfra til lemvig (3 timer 5 minutter iflg. Krak) for at hente en terrassedør med sprossevinduer i lige den størrelse, der passer til bagdøren i den gamle stald, hvor butikken ligger. Der er - trods dieseludgiften - ganske mange penge at spare der. Og man får set Danmark...ja jeg prøver at peppe mig lidt op, for først skal jeg ud en lang tur med hundene, så skal traileren findes frem og det ene hjul pustes lidt op, så er der afgang! Puha, jeg bliver helt svedt ved tanken.
I søndags var jeg i Kalundborg for at hente en Wegner gyngestol set i den blå avis. Og jeg har aldrig været i Kalundborg før, så jeg gik en lille tur og nød det gode vejr. Legede turist.
Og ænk - jeg kom lige forbi den fine rosenplanteskole hos Torben Thimm i Løve ( ham med de historiske roser) og - de havde lukket i weekends i marts!!! Nå, så ved jeg da, hvor det ligger.
Jeg må afsted - god dag til jer alle!

20 marts 2009

Rainbow Flower sjal

Eller hvad skal man kalde dette



Ses her efter filtning på 40 grader i maskinen. Blev meget lækkert, men krympede jo osse en del. Så næste skal være en del større. Men det er stadig smukt, synes jeg. Af mit nys indkøbte Kauni. Der går et nøgle - knap - til dette. Strikket på pinde 4. Én kommenterede på en anden blog, at man blev glad af at se på det. Det er også rigtig sjovt at strikke

Foråret lader til at have bidt sig fast i denne uge. Her er fotos fra gårsdagens gåtur ud i det blå.



Så der er to, der nyder det og tonser rundt og graver efter mus eller hvad de nu mener måtte befinde sig under jordoverfladen.





I naboens æbleplantage står træerne strunke som soldater i geled.

Hele området er gammel havbund, små kanaler skærer igennem den sandede jord, og herunder ses i baggrunden den gamle "slusemølle", nu ikke længere i brug, men meget malerisk, som den ligger helt ude ved fjorden Nærå Strand.




Andre har været her - på Sandvejen.... måske en rask morgengalop?


Var det ham?

Senere på dagen var jeg en tur i Odense, frokost og havesnak og bytten tomatplanter med en veninde og efterfølgende "raid" i en genbrugs. Fandt 2 store musselmønstrede duge. Dem skal der nok kunne findes anvendelse for. På hjemvejen fik jeg rigtig lov at mærke foråret her ude på bøhlandet. Ser I - det er som om alle traktorer har sovet vintersøvn og nu med ét alle skal ud at luftes - der hvor jeg kører...i kø..... der er jo ikke så meget at gøre andet end at slappe af og sænke farten - nyde nuet, for udenom kommer man ikke lige med det første..


Her bringer jeg lige et foto af genbodomicilet i luftlinje ud over markerne - udsigt fra køkkenvinduet om vinteren, når der ikke er blade på træerne.


Her på egnen bor man standsmæssigt!

16 marts 2009

Søndagsmesse i Vissenbjerg

Man kommer til en lille ret trist by, der dog på denne dag har forsøgt sig med flagalléer for at festliggøre weekendens håndarbejdshappening. Man er ikke i tvivl - kvinder i alle afskygninger, store og små - unge og gamle - alle har de ét fælles mål: sportshallerne. Parkerer gerne langvejs fra og går med målbevidste skridt derhen.


For at stå i kø. Selvføægelig måtte jeg helt hen til kassen for at konstatere at de ikke modtog dankort. Hm. En ommer! Hen i informationen og veksle og på'n igen. Svært at vide, hvor mange penge man vil bruge...nå, jeg tog rigeligt.


Så kastede jeg mig ud i det.Sært at befinde sig lige der, hvor man for snart 10 år siden kommanderede med de unge mennesker i sportens verden - var idrætslærer for en menneskealder siden...lige her..i denne by. Har vist ikke været der siden. I redskabsrummene var der cafe - jeg tænkte på sure måtter og spring over hest!









Garn garn garn - jeg vil eje det hele!

Se urtepotteskjuleren tilhøjre!

Yndige filtede ting.


Den lilla kunne jeg godt forelske mig i.

Hos spejderne var der de mest fantastiske filtede ting udstillet. Som denne. At eje den...

Hos købmanden mødte jeg Inger, rengøringsassistent gennem en årrække på skolen, vi fik lige sludret og opdateret, inden vi gik hver til sit.

Her er hvad jeg fik slæbt med hjem - foruden diverse kort og brochurer -

Fik også fat i garnet "Nicolaj", som Rosenstrik også har i sin blog. Meget lækkert.


Men medaljen har jo ofte en bagside. Lillehunden er sjældent heeelt tilfreds, når dens"mor" tager afsted. Så får en eller anden af mine ejendele lige en rusketur. Denne gang:


var det 50g alpaca....


15 marts 2009

En arbejdsom dag


Dagen startede småfugtig og overskyet, men alligevel var jeg ude på hundemorgenturen "allerede" klokken 9. Blev glædelig overrasket, det var ikke ret koldt, en skøn dag, faktisk.
Vel hjemme igen blev jeg og hunde hængende i haven, nu skulle der lige nusses lidt og beses. alt er meget langt fremme, jeg frygter lidt at det samme sker som sidste år, frost som ødelægger de store knopper og skud.

Men jeg fryder mig sådan over at se livstegn derude, man kunne ligeså godt gå i hi de 4 kolde og mørke måneder - måske lige kigge frem i juledagene, men ellers er der nu ikke meget at fryde sig over - uuuh - lad mig be' om noget forår og livskraft.
- Og det er der! Jeg blev så opløftet, at jeg daffede om i urtehaven og fik plantet nogle jordbærudløbere ud i et nyt bed og flyttet en række hindbærskud!! Jeg følte mig virkelig "prægtig" - de sorteste sorte negle og jord på bukseknæene - men hvad gør det? Man kan udholde virkelig meget, når lærkerne kvidrer over éns hoved, og temperaturen er omkring de 10 grader for første gang i år.




her er jordbær - og en af allerede nu store artiskokker. De er en "Green Globe", og den vil nok give rigtig godt i år,ården er så tidligt fremme. Jeg håber.





Inden jeg havde set mig om, var der gået flere timer, og frokosten havde jeg da helt glemt. Det er ren healing at arbejde i haven. Engang vil jeg tage mig sammen og tage over til Sverige og se Terapihaverne i Alnarp - et sted hvor stress- og depressionsramte gennemgår et 3 måneders forløb, og hvor mange bagefter bliver i stand til at genoptage deres arbejde - som raske mennesker! Fantastisk, synes jeg, men ikke at jeg ikke altid har vidst det! Haven heler.


I Danmark er man i gang med at starte noget lignende op i Hillerød, tror jeg.


Det bliver spændende at følge.




En god dag til alle - nu tager jeg på Håndarbejdsmesse i Vissenbjerg -

12 marts 2009

Så kom det!

Kasseapparatet.




Jeg blev nødt til at læse manualerne, og startede ud i stor stil med både svensk og engelsk, lidt svært at tyde fagudtrykkene, indtil jeg opdagede at nederst i kassen lå....en dansk manual! Man kan være for hurtig i vendingen, må jeg ofte sande.

Nå, den blev åbnet og så gik jeg ellers i gang. Sådan en størrelse skal programmeres kan jeg oplyse de damer om, der skal stå butiksnavn m.m. og der skal indtastes momssatser og varenumre m.m. Det er lige før, det går over min forstand. I skrivende stund kommer jeg i tanker om, at jeg har glemt cvr- nummer på bon'en. Om igen. Det gik der en del tid med. Om formiddagen i går. Vejret var osse ret dystert, til trods for at "de" havde lovet forår. Det fik vi så om eftermiddagen, så jeg sad på terrassen med bare ben, en øl og et dameblad - i det rare solskin. Som H.C.Andersen engang har sagt:

"At leve er ikke nok.
Frihed, solskin

og en lille blomst

må man have."


Denne rose kaldes i Sverige for "Polkagris-rosen" - dens røde og hvide striber er så festlige. Dens navn er Rosa Mundi, og den er elskelig - den skal være i mit sortiment, helt bestemt. Af andre har jeg forestillet mig renæssanceroser fra Poulsen, dem har jeg selv en del af, og de er meget hårdføre, trods deres sarte, gammeldags udseende. Faktisk noget bedre egnet til det danske klima end nogen af de engelske Austin-roser, som de ligner en del. Jeg elsker at lægge planer - det er måske i virkeligheden det, jeg er bedst til! Når det hele skal realiseres, kan man (læs:jeg) godt blive lidt overvældet og glemme et og andet i svinget.

Her har vi en renæssancerose - Sissel - oprindelig anskaffet, fordi Datteren hedder sådan, me nden viste sig at være noget så skøn. Selv er hun nu ikke så begejstret for den, men den er næsten den af mine langt over 100 roser, der dufter bedst.

Den engelske "Constance Spry" kan også fint være med - både med udseende og duft. Den gror som en besat. Hos mig er den placeret lige mod syd -sydvest, så den har det rigtig godt. Den burde have en væg at gro op ad, kan jeg godt se. Den kan blive kæmpestor. Dens eneste minus er at den kun blomstrer én gang. Men længe - og rigeligt.
Det var lige et par luftkasteller - eller forårsdrømme - herfra - en god dag til alle!



11 marts 2009

Det store i det små - eller en travetur


Jeg elsker sten. Jeg elsker at gå eller sidde ved havet og betragte det blå. Indsnuse duften af salt og frisk luft. Lytte til bølgernes slag mod stranden. Lede efter hulsten eller de runde.

Man kan gøre de særeste fund. Og sjovt, som strandene er forskellige - selv i et lille land som Danmark. Disse ovenstående fotos er fra standen ud for Fredericia - altså Lillebælt.





Her er "min" strand - 3 kilometer at gå - en dejlig tur med hunde, eller på cykel for at få sit morgenbad. Om sommeren. Har ikke kunnet tage mod til mig og blive fast vinterbader - endnu... har været "i" et par gange, og det er fuldstændig rigtigt, hvad de siger. Det giver et kick,der holder resten af dagen. Så man burde..burde..burde.....der er meget, "man" burde.

Stenene er runde - det er rullesten, formet af bølgerne. Når vi kigger ud over vandet, kan man i klart vejr se Samsø og Endelave. Ellers er det bare blåt - føles uendeligt. Vand er godt. For sjælen. Giver ro og følelsen af noget stort og trygt. Synes jeg - føler jeg.


Vejen går gennem en skov - Storskoven, her er dejlig svalt om sommeren. For enden af vejen ligger den, stranden.



Her stod de....
engang.

10 marts 2009

Et nyt projekt?



Denne her! Har allerede bestilt noget garn fra England, men jeg skal jo nok også købe garn sammen med denne her opskrift, lige nu kan jeg ikke engang huske hvor det var. Frygteligt med sådan et internet - man surfer rundt, ser andres blogge og flotte strikkerier, og pludselig er man endt i en netbutik! Det er både spændende og også lidt skræmmende, dankortet bliver helt rødglødende til tider. Men denne her vendestrik ser godt ud - en anden blogger havde lavet den med lange ærmer i rigtig flotte farver, men en vest vil lige passe mig. Jeg har også en "Mermaid" af Hanne Falkenberg, den kan godt minde lidt om den.




Ryggen er også flot!

Så den må nok bestilles en af dagene, så kan jeg bruge det andet garn til sjaler... måske - eller lave en til søster også, måske hun vil kunne lide den. Må hellere vise hende den først, det er en sej kamp, hvis den kommer til at hænge i skabet - pinde nr. 3, tror jeg.



Dagen i går gik også med at få ordnet i butikken - den ligger jo i den gamle stald, og foruden garn har den mildt sagt et bredt sortiment - og så har jeg ikke sagt for meget. De fleste kvinder, der kommer elsker at gå og "gøre fund", mens husbond hurtigt får nok af "fundene" og fortrækker ud på gårdspladsen - så absolut en kvindeting, det med fundene. Men jeg har luret dem, må sørge for øl, vand og kaffe til d´Herrer samt en magelig siddeplads, så skal det nok gå. Nogle kvinder, der kender butikken, sørger for at alliere sig med en veninde, og så kommer de uden en utålmodig ægtemand. Smart.

Men hele vinteren ligger den fysisk stille, der er gang i netsalget, men det er mest garn og mine strikkerier, der efterspørges. Så går jeg på markeder og i genbrugser og slæber til huse. det placeres sådan lidt...kort sagt der er et utroligt sammensurium af TING! Gode ting, forstås som nu det søde blomstrede - jeg kan ikke stå for den der romantiske stil. Sammen med blåt og hvidt porcelæn og så Aluminia er det favoritterne hos mig.


Men jeg har lavet temmelig meget ravage derude, slået hul op til loftet, så garn og strik kan flyttes derop, ydermere vil jeg have et værksted deroppe. - Der er ingen varme og isolering endnu, så det skal i hvert fald være på plads inden efteråret, ellers bliver der ikke "hobbyet" meget til vinter...og jeg er ene kvinde til de vilde projekter. I mine mere realistiske øjeblikke, som nu, kan jeg godt se, at det er et kæmpeprojekt, men ...det skal nok ordne sig. ellers må der købes lidt håndværkerhjælp.


I det lille rum, hvor garnet var, bliver der salg af fødevarer - kaffe, te, chokolade, bolsjer og grønt i sæsonen - marmelade, urtesalt - tja, hvad jeg nu finder på. Den gamle kaffemølle skal flyttes derind - ih, den er tung!

Om jeg keder mig på Lavendelgården?

Har lige måttet bestille et nyt kasseapparat, der var indbrud i vinters, de stjal kun kasseapparatet, der var ikke mange ører i det. Hvad der undrer mig er, hvordan de kunne gå hele vejen ind forbi alle de opstillede effekter uden at vælte noget eller på anden måde snuble, lidt såret kan man vel også blive, når intet - ingen af alle "fundene" mangler! Noget siger mig, at tyvene må have været af hankøn.


09 marts 2009

Kampdagen

Kampdagen blev tilbragt i god ro og orden. Udelukkende fredelige sysler. Synes ikke længere jeg har så meget at skulle kæmpe for. Jeg kan jo gøre hvad jeg vil - skræmmende ind imellem.

Jeg fik lavet disse her - kan man mon se hvad det skal forestille?


En masse "kreativt" rod hobede sig efterhånden op på spisebordet, så hvad gjorde Madame? Flyttede det? Næh - hun fortrak til udestuen, hvor solen havde sørget for en behagelig temperatur til både dyr og planter - og mennesker.


En velsignet plet på Jorden, og udsigt til marker og træer hele vejen rundt. Der er linet op med plads til "gartneriet", efterhånden som planterne kommer op og prikles ud og skal gro sig større. En bænk og en lille reol er sat yderst, så de får lys nok. Jeg har en lille stuejasmin derude, og denn fylder rummet med vellugt. Sammen med hyacinterne giver det en fin form for aromaterapi og vidunderlig afslapning.





Hvornår skal de mon høstes? Jeg kan næsten ikke nære mig. Erhvervet for den nette sum af 149,- i Netto - flot ikke? Der står en anden én bagved, men den har skrantet lidt. Har dog små frugter på vej, men de har det med at falde af, inden de modnes, synes jeg.


Der sad jeg så og nød solen, tænkte på ingenting, læste i et par blade fra sidste år- de kan godt læses mange gange, sådan nogle "livsstilsmagasiner" - jeg nyder at læse om andres flotte haver, se flotte boliger og selv få ideer. OG maden! Alene billederne er det hele værd.

Ja, som man kan se, var det én af de helt gode dage. Datteren opdaterede sin rejseblog, nu kommet til Guatemala og Svigersønnen (billedredaktøren) lagde fantastiske fotos på. De befandt sig et sted, man kun kunne nå ad vandvejen. Et sted med megen åndelighed, så de fik mediteret og dyrket yoga - og Svigersønnen blev meget begejstret og påtænkte at gå ind i Den Store Tavshed - 42 dage i total stilhed - men havde dog lovet at vente med det projekt, til de engang er landet i Danmark igen - i august. Lad os se, om det holder!

Som altid, når "Moren" er ude - finder Tyksakken en lækker plads at lune sig. Nu tør han jo ikke længere siden "artiskokepisoden" og efterfølgende meget højtråbende "Mor" lægge sig i vindueskarmen, så ned i garnkurven til silkealpaca'en i en solplet - aaah! Og så jages man bare væk - det er nu ikke nemt at være kat i det hjem.

Pindene holdt en hviledag. Jeg er ikke så sikker på den lille restebluse...et strikkemæssigt vadested...tænkepause...luksusproblem, for garn mangler man jo ikke.