Oven i al den anden såkaldt almindelige tristesse synes jeg ramt af sådan en...ja, det der med at nu ser man pludselig det hele i et meget skarpere lys - skidt og skrammel alle vegne, ingen energi til at flytte og rydde op, ingen lyst til det, men kan alligevel ikke lade være. Begynder så ét sted, går videre til noget andet, og det hele sejler - ude som inde - strikkeriet ligger bare dér, oveni købet ankommer en ny kasse garn med fragtmanden, det ser bare så lækkert ud, mon man liiige skulle begynde på noget...(det er Cosmo fra Mayflower til butikken, et lækkert blødt tykt superwash-uldgarn til pinde 6,5-7) det kunne jo hurtigt skride frem..hm, nej hellere lade være.
Hænderne er desuden fyldt af rifter og sår fra rosenklipperi og lugning, forklar mig hvorfor konen ikke bruger bare ét par af sine 5-6 par fine havehandsker? Så de må plejes lidt, inden jeg griber pindene.
Har heller ikke haft energi til at skrive her på bloggen, eller følge med i andres liv og gøren, noget, jeg ellers hygger mig meget ved. Nu mærker jeg, det hjælper lidt at skrive.
Dagens store projekt er en køretur herfra til lemvig (3 timer 5 minutter iflg. Krak) for at hente en terrassedør med sprossevinduer i lige den størrelse, der passer til bagdøren i den gamle stald, hvor butikken ligger. Der er - trods dieseludgiften - ganske mange penge at spare der. Og man får set Danmark...ja jeg prøver at peppe mig lidt op, for først skal jeg ud en lang tur med hundene, så skal traileren findes frem og det ene hjul pustes lidt op, så er der afgang! Puha, jeg bliver helt svedt ved tanken.
I søndags var jeg i Kalundborg for at hente en Wegner gyngestol set i den blå avis. Og jeg har aldrig været i Kalundborg før, så jeg gik en lille tur og nød det gode vejr. Legede turist.
Og ænk - jeg kom lige forbi den fine rosenplanteskole hos Torben Thimm i Løve ( ham med de historiske roser) og - de havde lukket i weekends i marts!!! Nå, så ved jeg da, hvor det ligger.
Jeg må afsted - god dag til jer alle!
Foråret lader til at have bidt sig fast i denne uge. Her er fotos fra gårsdagens gåtur ud i det blå.
Så kastede jeg mig ud i det.Sært at befinde sig lige der, hvor man for snart 10 år siden kommanderede med de unge mennesker i sportens verden - var idrætslærer for en menneskealder siden...lige her..i denne by. Har vist ikke været der siden. I redskabsrummene var der cafe - jeg tænkte på sure måtter og spring over hest!
Hos spejderne var der de mest fantastiske filtede ting udstillet. Som denne. At eje den...
Fik også fat i garnet "Nicolaj", som Rosenstrik også har i sin blog. Meget lækkert.
Men jeg fryder mig sådan over at se livstegn derude, man kunne ligeså godt gå i hi de 4 kolde og mørke måneder - måske lige kigge frem i juledagene, men ellers er der nu ikke meget at fryde sig over - uuuh - lad mig be' om noget forår og livskraft.
- Og det er der! Jeg blev så opløftet, at jeg daffede om i urtehaven og fik plantet nogle jordbærudløbere ud i et nyt bed og flyttet en række hindbærskud!! Jeg følte mig virkelig "prægtig" - de sorteste sorte negle og jord på bukseknæene - men hvad gør det? Man kan udholde virkelig meget, når lærkerne kvidrer over éns hoved, og temperaturen er omkring de 10 grader for første gang i år.
Her har vi en renæssancerose - Sissel - oprindelig anskaffet, fordi Datteren hedder sådan, me nden viste sig at være noget så skøn. Selv er hun nu ikke så begejstret for den, men den er næsten den af mine langt over 100 roser, der dufter bedst.
Den engelske "Constance Spry" kan også fint være med - både med udseende og duft. Den gror som en besat. Hos mig er den placeret lige mod syd -sydvest, så den har det rigtig godt. Den burde have en væg at gro op ad, kan jeg godt se. Den kan blive kæmpestor. Dens eneste minus er at den kun blomstrer én gang. Men længe - og rigeligt.
Man kan gøre de særeste fund. Og sjovt, som strandene er forskellige - selv i et lille land som Danmark. Disse ovenstående fotos er fra standen ud for Fredericia - altså Lillebælt.
Stenene er runde - det er rullesten, formet af bølgerne. Når vi kigger ud over vandet, kan man i klart vejr se Samsø og Endelave. Ellers er det bare blåt - føles uendeligt. Vand er godt. For sjælen. Giver ro og følelsen af noget stort og trygt. Synes jeg - føler jeg.
Vejen går gennem en skov - Storskoven, her er dejlig svalt om sommeren. For enden af vejen ligger den, stranden.
Denne her! Har allerede bestilt noget garn fra England, men jeg skal jo nok også købe garn sammen med denne her opskrift, lige nu kan jeg ikke engang huske hvor det var. Frygteligt med sådan et internet - man surfer rundt, ser andres blogge og flotte strikkerier, og pludselig er man endt i en netbutik! Det er både spændende og også lidt skræmmende, dankortet bliver helt rødglødende til tider. Men denne her vendestrik ser godt ud - en anden blogger havde lavet den med lange ærmer i rigtig flotte farver, men en vest vil lige passe mig. Jeg har også en "Mermaid" af Hanne Falkenberg, den kan godt minde lidt om den.
Men jeg har lavet temmelig meget ravage derude, slået hul op til loftet, så garn og strik kan flyttes derop, ydermere vil jeg have et værksted deroppe. - Der er ingen varme og isolering endnu, så det skal i hvert fald være på plads inden efteråret, ellers bliver der ikke "hobbyet" meget til vinter...og jeg er ene kvinde til de vilde projekter. I mine mere realistiske øjeblikke, som nu, kan jeg godt se, at det er et kæmpeprojekt, men ...det skal nok ordne sig. ellers må der købes lidt håndværkerhjælp.
En velsignet plet på Jorden, og udsigt til marker og træer hele vejen rundt. Der er linet op med plads til "gartneriet", efterhånden som planterne kommer op og prikles ud og skal gro sig større. En bænk og en lille reol er sat yderst, så de får lys nok. Jeg har en lille stuejasmin derude, og denn fylder rummet med vellugt. Sammen med hyacinterne giver det en fin form for aromaterapi og vidunderlig afslapning.
Der sad jeg så og nød solen, tænkte på ingenting, læste i et par blade fra sidste år- de kan godt læses mange gange, sådan nogle "livsstilsmagasiner" - jeg nyder at læse om andres flotte haver, se flotte boliger og selv få ideer. OG maden! Alene billederne er det hele værd.
Som altid, når "Moren" er ude - finder Tyksakken en lækker plads at lune sig. Nu tør han jo ikke længere siden "artiskokepisoden" og efterfølgende meget højtråbende "Mor" lægge sig i vindueskarmen, så ned i garnkurven til silkealpaca'en i en solplet - aaah! Og så jages man bare væk - det er nu ikke nemt at være kat i det hjem.