30 juni 2009

En Nalleaward! Tænk sig!

Fra Samtale fra min Trädgård har jeg fået denne. Det er jeg rigtig glad for.
Den skal videre til 11 andre, og her kommer det svære - der er jo mange jeg gerne vil give den. Jeg prøver at vælge nogle ud - tag et kig på dem, de er alle læseværdige på den ene eller anden vis. Men først skal jeg sende den tilbage til giveren-

her kommer dem jeg har valgt:

Losarinas mor Pernille på 1.

Mette Lykke's verden
Tovepia

ruta Tusindfryd

Siffe's planet

De fem i byen + een mere min datters rejseblog:cph-ny-mex//gua-

Himmel, se havet lim//sao-cph

Kristina-lakris

Tag en tur rundt og kig på disse spændende blogge./blogs.

Polkagrisen

Her er den så, rosen der ligner en stor Bismarcksklump, et pebermyntebolsje eller en polkagris.
Rosa Mundi - Versicolor. Om den fortæller myten at den fik sit navn efter en ung engelsk pige - The fair Rosamond, som levede i det 12. århundrede. Henrik den 2. blev forelsket i hende, og hun i ham. Dronning Eleonor blev (forståeligt nok ) jaloux og lod Rosamond forgifte. Ifølge myten udsmykkede kongen hvert eneste år hendes grav med yndlingsrosen Rosa Mundi.
Nu blomstrer den i min have og i mange andres og den er smuk på sin egen måde.
Dagen er begyndt med et lidt trykkende vejr, jeg har hovedpine og overvejer om en god gang hårvask kunne hjælpe lidt.
Har været omkring moreltræerne og spist så mange jeg kunne. (Og det er mange)- Enten er fuglene her på Nordfyn ualmidelig kræsne eller også er de blinde, de rører dem ikke. Ja, jeg klager ikke, træerne er heller ikke større, end jeg kan nå de fleste, ellers er trappestigen inden for rækkevidde.
Morel er godt -to moreltræer er dobbelt så godt!

29 juni 2009

Sommerstrik ved havet


En mark fuld af næsten moden byg har en speciel duft af sommer, når det er varmt.
Jeg tænker over det, mens jeg går tur med hundene, inden jeg skal til strik-in med nogen, jeg ikke kender. Er ikke helt vild med det, men jeg vil. Jeg vil vise mig selv, at jeg kan lidt af det, der engang var muligt, var noget, jeg næsten dagligt var ude for - at møde nye mennesker og forholde mig til dem. Jeg syntes endda, det var spændende og udfordrende.
Jeg prøver at sige til mig selv, at selvfølgelig er strikkere dejlige mennesker, at der vil være mulighed for måske at afsætte lidt garn eller pinde, men den der murren i maven bliver jeg ikke af med. Og bruger duften og gåturen til at falde "ned."
Klæder mig pænt på , plukker jordbær og moreller og blomster at tage med.....s¨å går tiden med det, dejligt "mindfult" arbejde at være i haven, at høste uden at tænke.


Bliver glad og forbavset, da jeg opdager de første hindbær. Jeg har både sommerhindbær og dem der først kommer om sensommeren og efteråret, når hindbærbillerne har lagt æg. De giver bær lige til frosten sætter ind. Sorten jeg har, hedder "Autumn Bliss".


Jeg bestemmer mig for at give dagens værtinde en buket af krydderurter, da mit blik falder på mynterne, der har vokset sig ret store og står og strutter og kalder på at blive brugt. I bukettern kommer rosmarin, kamille, mynte, salvie, matrem, balsam, perikon og hjulkrone.

Strikkemødet var hyggeligt, vi sad med kig over det blå, blå hav, med hyld og hybenroser i et rigtig gammeldags sommerhus, ingen nymodens dikkedarer her. Det var fantastisk, vi var 5, så det var overskueligt, og en af de andre kom frem med at hun havde været lige ved ikke at turde komme. Så vi var ikke alene med hver vores angst og forbehold.
Bagefter kan man klappe sig selv på skulderen, det var endnu en lille sejr, og en ny aftale var blevet lavet om møde og besøg hos en garnpusher med efterfølgende grillaften.


Rosen her passerer jeg på morgenturen, den er meget gammel, ingen ved hvad den hedder, men den er kæmpestor og meget smuk.

28 juni 2009

Måske et væseldyr??


Skarpt er det ikke, men hvem p.... stiller skarpt kl. 3.30 om morgenen/natten, når de firbenede småøgler kræver at komme ud i terrænnet for at jage indtrængende andre dyr, måske måren, måske en farlig væsel, måske naboens store grimme angosturakat - ("jeg er osse træt af den, og navnlig tit om natten, og en skønne dag vil vi - tilsammen ordne katten" Poul Dissing i Sov min lille hundemand) - ud kom de, øglerne og jog afsted ud ad markvejen, et skræmt søvndrukkent gooork lød, idet de passerede hønsehuset, man selv blev stående, lænet op ad dørkarmen, men efter en rum tid, forekom det, kom øjnenen så meget op, at den skønne solopgang kunne anes ud af sprækkerne. Ok, frem med kameraet, og som skrevet - skarpt er det ikke - men det var mine øjne heller ikke.
De kom ind igen, våde på poter og skæg , ja schnauzere har skæg, også damerne og ind i seng igen. Hunde kan næsten altid sove, og jeg overvejede, om jeg kunne, tankerne har det med at overfalde mig om natten. Så kan jeg have lært nok så meget om mindfulness, det hjælper ikke altid om natten .... jeg kunne også vende mig om, tænde lys, finde briller og gå videre med genlæsningen af Roald Als' Kvinderne ud af køkkenet - jeg faldt i søvn, velsignet søvn igen.

Var vældig træt, i går var markedsdag i Bogense, og solen var en hård medspiller. Jeg havde lidt panda-look, idet det tydeligt sås hvor de nye store solbriller havde siddet.


Der kom masser af mennesker, jeg solgte nogenlunde, men igen - det bedste var at kunne udlevere kort og brochurer, henvise til Lavendelgården og aftale besøg.
Mange strikkere var interesserede i Kauni og mit Rainbow Flower sjal, så der skal nok komme noget ud af det. Jeg har fået en opskrift på tryk, så de kan bare komme an.
Fik også solgt et sæt KnitPro og berømmet dem , så også her kommer der nok kunder senere.
Jeg ved det, jeg ved det, der er tale om en langsigtet investering, når man deltager i sådan noget, men jeg ville hellere sælge HER OG NU, nu-nu-nu siger barnet i mig, den evigt utålmodige.
Fik også med "stor succes" fotograferet et af mine vinduer hos turistkontoret, som I kan se, er jeg iført lilla overdel. Hehe.

Udenfor blusser alt rosen i Lavendels have - her den underskønne "Willestrup" eller kendt under andet navn "Eden 85"
I dag skal jeg til strik ide-ude i et nærliggende sommerhus, jeg er lidt nervøs ved det, kender ikke de damer uden lidt gennem webstrik, jo værtinden har jeg vist mødt i min butik, men de senere år har min hukommelse jo qua sygdom m.m. ikke været den bedste, så ...
nå det bliver spændende.

26 juni 2009

Kauni sjal - strik det før din nabo.








Ny Kauni-forsyning. Det bliver bl.a.EG den rød-pink-violette og en grøn ensfarvet, så det flotte sjal fra Ruth kan blive strikket - i første omgang af en kunde, Inger, men jeg blev da selv så vild med det, da jeg tjekkede Ruths blog.

Det er strikket på rundpind og bagefter klippet op.....det skal nok blive sjovt.
Jeg har lånt hendes foto - det kunne være sjovt hvis flere strikkede det.
Og der er så mange Kauni-effektfarver at man kan få sit helt eget præg.
Kan købes her for 60 kr. /150g

Bunden som sagt ensfarvet og roserne strikket i det flerfarvede. Jeg har en ide om gul-orange-rød måske med pink i bunden? Det ville kunne ses - et rigtigt Tequila Sunrise sjal-
er vel et must i enhver kvindes garderobe.

Og så er Michael -The King of Pop - Jackson ikke mere blandt de levende. Jeg kunne nu godt lide hans musik, hører lige nu "History" -og Cecilie Frøkjær holder op på Go-Morgen Danmark, ja det er en sørgelig dag, om end den ser solrig og sommerlig ud. Jeg vil trampe en tur med de firbenede, livet er vel trods alt andet en d pop og morgenfjernsyn...eller hur?

En rigtig god dag og glædelig sommerferie til alle unger og deres hårdt plagede lærere.

25 juni 2009

Lige ud ad ...markvejen



Jeg har altid været vild med at plukke blomster, lige fra de første afrevne tulipanhoveder til lavendelbuketterne i går - og især de "vilde" har min store kærlighed. Jeg er så heldig at være forsynet med "egen" markvej - fra den tid da gården var et større foretagende med store marker til, nu er det meste af jorden overtaget af naboen - ja 1 km herfra, men vejen er der stadig, han bruger den ikke særlig ofte, for hvad skal han her hos mig med traktoren? Hundene og jeg derimod, elsker lige at kunne gå ud mellem marker med korn, køer eller hvad der nu måtte være. I kanten gror de dejligste urter og i år lidt andre, fordi bonden har pløjet det op i den ene side, men lur mig om ikke de drøner op af jorden igen - bynken og de andre rødder.

I buketten i dag er der bemeldte. Bynke har jeg aldrig været synderlig vild med, et irriterende ukrudt, men efter mødet med fru Stjärnes urtebog, har jeg ændret opfattelse - hun kalder den - gråbynken - grøftekantens jordemor -Artemisia vulgaris -en ældgammel lægeplante med børnefødsel og klimakterium som speciale, på Killhult var der gråbynke ved køkkendøren til at "skylle" hænderne i, når mankom fra stalden. Den sagdes at være god mod træthed, vagabonderne lagde den i træskoene og pigerne i "fodvandet", når man haver gået sig trætte, citerer hun fra en gammel urtebog. Kan også anvendes mod orm, møl, lopper og lus - og troldtøj!

Med er også den prikbladede perikon, Hypericon perforatum - en af Jomfru Marias planter - kaldes også Johannesurt, Jomfru Maras sengehalm eller Fandens flugt. Blev brugt ved "kvindesygdomme" og drukket i te mod menstruationssmerter, i dag er den efterhånden et anerkendt lægemiddel mod lettere depressioner. Jeg bør måske osse lige ha´med at den er super som snapseurt.
Rødkløver Trifolium pratense - er vanddrivende og mildt afførende , en te lavet på blomsterne smager dejlig - sødt som duften. Men skal jo ikke plukkes nær trafikerede veje!
Kamillen skrev jeg om for nogle dage siden - også et helt lille husapotek.
Den lyseblå blomst måtte jeg slå op - aha - en sjældenhed, men viste sig at være en lucerne, Medicago sativa -ganske almindelig foderplante, der blot havde antaget en lysere blå farve end vanligt. Men den har ikke været der de andre år.
En hvid lille skærmblomst - hm, jaaa, min mor har altid kaldt alle den slags for Skarntyder, så vidste man jo osse hvad man havde at rette sig efter. Men denne her -Hulsvøb, Chaerophyllum temulum lille, lidt uanselig - om den ved jeg kun at den, ganske som skarntyden er giftig. Ikke desto mindre pyntelig i buketter, når man nu ikke kan opdrive skvalderkål ....

En gul - mælkebøtteagtig én viser at være en eng-gedeskæg, Tragopogon praetensis, der udmærker sig ved at kunne bruges til eller i salat. Den sidste i min buket er også en kamille, nemlig skive-kamille, Matricaria discoidea. Den dufter meget kraftigt af kamille, næsten som ananas. Jeg har sat mig for at undersøge om den kan bruges som den anden kamille, må tilstå at jeg ikke ved det, men tror det nu ikke. Det irriterer mig lidt, for jeg er noget nørdet med at ville vide alt om de blomster, jeg møder på min vej gennem verden.
Se det var et lille skolemesterforedrag - ja, min baggrund fornægter sig ikke, kan man putte lidt lærdom ind i hovedet på sine medmennesker, så ska' de ha' den!

24 juni 2009

En beroligende foretagsomhed


Kassen er en kopi af de rigtige lavendelkasser, man bruger i Frankrig. Indskriften er lidt falsk, Lavendes de Flyvesandet ville have været mere rigtig. Lyder knap så poetisk.
Inspireret af andre bloggere og presset lidt af "must " har jeg været i gang med lavendelhøsten og forarbejdningen...

Mere eller mindre skæve kranse er vokset frem under mine hænder - uhm - en duft - stille og roligt bliver det gjort og jeg bliver mere og mere "beroliget" - lavendel virker i hvert fald på mig-


....et lille afbræk, to søde unge tyske turister ønskede at bese "Lavendelhaven"...hm, så må man lige frem og forklare lidt om forskellen på "Garten" og "gården" - men de var vældig tilfredse med at se de nys fremstillede kranse og buketter og købte ind i stor stil. Dejligt, også at kunne "lufte" sit tyske, jeg læste "germansk filologi" på uni for år tilbage, og jeg er glad hver eneste gang jeg kan kommunikere med vore sydlige naboer.

Jeg forbereder Markedsdagen i Bogense på lørdag. Nu har jeg jo udstillet nogle af de gode ting hos Turistbureauet, men andet kan vel findes på. Jeg erkender - arbejder bedst under pres.
Men hvad vil gøre sig, hvad sælger?? Jeg har en ide om de små filtede tasker - har nogen af jer indput???

Det kan da være jeg skal tage jordbær med???Hehe.
Bogen her er smuk-smuk-smuk - titlen fik mig til at købe den. Antikvarisk.
Og så er den nyeste af Kerstin Stjärne - Dårörtens triumf - kommet med posten. PÅ SVENSK.
Jeg er ikke så god til at læse det, selv om jeg synes, det er et smukt sprog og - jeg VIL gerne kunne læse det. Det er noget af det, jeg har haft meget svært ved de sidste snart 4 år - at læse faglitteratur - og slet ikke på fremmede sprog, selv om det tidligere ikke har rørt mig at læse på både tysk, engelsk og fransk, så har selv de danske bøger været lukket land for mig-
Det er virkelig et handicap for en tidligere bogsluger, hurtiglæser og "forsker-agtig" person. Ikke forsker på uni-niveau, men nysgerrig og ønskende at vide alt om alt - jeg er født i Tvillingens tegn, måske nogen kan genkende det?

En god aften - og mere om "Dårörten"- senere.

Bålet der forsvandt




Aftenen var perfekt - Faren og Sønnen på besøg - nyopgravede kartofler, de sidste asparges, grillkød og ...ja gæt - jordbær i massevis. Faren insisterede på at sidde ude, det gjorde godt "i de gamle knogler", mente han, selv om jeg næsten syntes, det var for varmt på terrassen. Enparasol blev rigget til, bord og bænk rangeret lidt om, og så kunne vi sidde med udsigt til roser og marker og de store popler langs med markerne. Skøn Midsommer.! God tid til maden, hyggelig snak, og senere ville Faren og jeg køre de små 3 kilometer op til stranden ved Campingpladsen for at se bål....jeg havde jo nok på fornemmelsen at de startede tidligt, men at man ligefrem tændte Skt. Hansbål kl. 20 havde jeg nu ikke forventet! En hel del gløder fik vi fornøjelse af, men til gengæld


Min far mente det var meget bedre end et bål. Således mættet med indtryk drog vi hjem

23 juni 2009





Den lange sommer.

Nej det nytter ikke......


Det nytter ikke...


at lade som om den ikke er der. Ubønhørligt nærmer den sig.
Starten på den laaange skoleferie.

I barndommen - mellem 1. og 2. klasse var den uendelig lang.
Et utal af dage ventede forude. Sol for det meste selvfølgelig.
Bade, sejle, gå på opdagelse. Frem med cyklen
og lidt på forbudte veje.

En stor verden, som en lille pigesjæl higede efter at
udforske og lære at kende. Duftene og smagene - det hele
skulle afprøves.
Vi var så heldige at have et sommerhus, hvor vi kunne
bo fra start juni til slut august - som regel.
Så kunne vi børn køre med Far ind i skole.

Men vemodet - blandet med spændt forventning har
sat sig dybt i min sjæl, når vi når ind i august, er det tid....
Vejret er også på en bestemt måde, der bliver høstet,
duften af floks og de første grønne æbler -
blommerne - og hvepsene.

Sommerhusverdenen havde sit helt eget univers.
Der var venner der, som man ikke så, dårligt nok vidste
hvor boede, kun om sommeren var vi sammen,
til gengæld meget intenst.
Vi piger badede, cyklede rundt med madpakker
og dukkerne i cykelkurv, gik til ismutter eller legede
vandtaxa med vores store gamle robåd.
Det gik ud på at stage sig frem mellem badebroerne,
sætte passagerne af, lynhurtigt løb de til en ny bro
og stod og ventede, og man måtte skynde sig hen
og hente sine passagerer og fragte dem til en ny bro
- sådan kunne laaang tid gå.
Af og til var vi "meget slemme" - legede fiskebutik.
Fangede hundestejler og skar dem op
med skarpe flintesten - "var der andet, Frue?"
Eller pirkede til nødstedte krabber -
ak intetsteds i verden var krabber så store (og farlige)
som i min barndoms strandkant!
Uha, jeg er stadig ikke heelt tryg ved de bæster.

Badeturene kunne foregå lige udenfor vores strand
- der var et lille stykke med sandbund -
en eftertragtet specialitet på de kanter.
Så vadede vi ud gennem sten og tang -
gys vi vidste jo krabberne bare lå og lurede på OS -
og så kunne der bades , i timevis forekom det mig.
Solcreme og "faktor" var et ukendt begreb,
man var lidt sej, når man blev rød,
og det var herligt at sidde efter badet
og pille hudflager af!!
Min mor havde i sine meget unge dage hørt,
at man skulle smøre sig ind i margarine,
så blev man hurtigere brun!! Jeg syntes ikke
det lød helt delikat, så jeg lod det være uprøvet.

Badedagene kunne også foregå som udflugt i båd.
Så var der et par mødre med, madkurv og saftevand
- rabarber eller hindbær,
måske "sommerdrik" tilberedt af et
uden tvivl temmelig syntetisk pulver -
rørt op med vand i den store lysegule Margrete-skål
og hældt på 1-liter mælkeflasker med plasticprop.
Det kunne købes i Brugsforeningen,
smag:ananas, hindbær eller jordbær.

Båden var en stor tung og uhåndterlig robåd
med plads til mange...vi skiftedes til at ro,
vi børn var tidligt gode til det,
og vi roede langs stranden og over til "øen",
en bittelille holm med den store attraktion,
at der hele vejen uden om den var den
eftertragtede SANDBUND!
Så blev tæpperne bredt ud -
gamle vattæpper eller uld -
ikke noget med fleece her -
og de havde en helt speciel lugt - af sol og sved.
Der lagde damerne sig så med et ugeblad,
og så var det ellers ud i vandet med os børn.
Der blev vi stort set hele dagen,
til det var tid at ro hjem.
Der var altid længere hjem end ud. Pyha!
Og vi skulle som regel skynde os -
"for Far kommer hjem" - ja han skulle
vel opvartes med eftermiddagskaffe
efter den lange kedelige dag i byen.
Et år var der et svanepar der rugede.
Det gav problemer!
De var ikke udelt tilredse med
at få selskab
af hujende unger i robåd - madpakke eller ej.

Senere - i de begyndende teenageår -
blev der også badet, men da var der
mærkværdigvis drenge med!
Og det gik meget ud på at have bikini på
og skubbe hinanden ned fra den badeplatform,
en eller anden behjertet fader havde snedkereret.
Uiiiih! Som vi piger kunne hvine.

Vi kunne også bruge laaang tid på
at lægge os på tæpper (de samme gamle)
oppe på en stor fællesgræsplæne
og spille plader på en transportabel pladespiller,
som en af tøserne var så heldig at besidde
eller snige familiens transistor med derop,
så man kunne lytte til "popmusik" eller "pigtråd" -
åh fryd for
Beatles og Stones

Der blev også trænet -
vi var faktisk ret gode til at
stå på hænder og "gå i bro", det gik vi ret højt op i.
Til drengenes store fryd.
De lod som om de spillede fodbold,
men lur mig, om ikke de lige vovede et øje,
bluserne havde det jo med at glide op over hovedet,
når man sådan pludselig vendte den forkerte vej. Uiiiih!

Den ferietid var noget, man kunne leve på
ret lang tid ind i eftersommeren.
Men når det blev september,
var det underligt at komme derned. Vemodigt og tomt.
Så skulle man tilpasse sig by-verdenen igen.
Andre venner - andre og ligeså gode,
næsten da - gøremål og interesser.

Nu har jeg også gjort det værre for mig selv-
idet jeg har haft tilknytning til skoleverdenen
næsten hele mit liv, og på den måde fortsætter det jo.
Ferien er altid på samme tid, og den samme
stemning indfinder sig uvægerligt først i august.

Så må jeg sige farvel til mit sommerliv og vænne mig til
....nej , for jeg bor jo nu ved havet og lige midt i naturen.
Og arbejdet er noget, der har været .
Hav en god dag fra lavendel

Dette indlæg har jeg før skrevet i min anden blog derfor de sære reklamer herunder. Bær over med det.











Det blogger jeg om





Ud vil jeg ud -


åh så langt, langt, langt - over de hø-ø-ø-je bjerge, trallede vi i min barndoms skole, en skole med mange traditioner og frem for alt morgensang med bøn og hele molevitten.
Der var sang for de små - med trædeorgel og jamrende violin - og for de store - enten i Festsalen eller tirsdag og torsdag i Tegnesalen - jo, der var sandelig store og flotte forhold. Hvad jeg vil sige med det, er at trods en vis modstand efterhånden som man kom op i de store klasser, så holdt vi ud, for vé den der ikke stod ordentligt(!) eller gjorde grin med sagen - men jeg siger jer, jeg kan MANGE sange og salmer udenad- når jeg traver afsted med hundene, sker det ofte jeg bryder ud i sang, én der er god at trampe til - fx ovennævnte. Det kan også være lidt årstidspræget - "En lærke letted"gør sig allerede i februar, "Det lysner over agres feld" - den med brombærstolen og gravenstenen, i efteråret. En kilde til megen undren, da jeg var barn, hvad bestilte bemeldte gravsten i en smuk efterårssang? -til mindre frugtkyndige kan jeg oplyse at Gravensten er det samme som vort næsten nationle æble Gråsten -
Gårsdagens sang blev helt af sig selv den med de hø-ø-ø-je bjerge...her på toppen af Fyn skal man kigge meget langt efter omtalte bjerge, men en lille bakke kan vel også gøre det.

Det er vel ingen hemmelighed at jeg er meget betaget af planternes verden og gerne spiser mig igennem de særeste vækster - denne her hedder skovløg, og jeg tror ikke den er så almindelig. Den kan spises, jeg plukkede en håndfuld og kogte sammen med de nye kartofler, dejligt.


Målet for turen - som ofte - op gennem skoven ud til vandet. Alle parter nyder det, hundene bryder sig ikke om vand, men Bella her kan godt lide at fange store sten forsynet med blæretang og så rigtig ruske den - hun må vel tro det er et farligt dyr.
Der er også døde halvfriske (hm) krabbekløer, de fortæres under højlydt knasen og stort velbehag - en slags sushi for hunde.

Selv nyder jeg bare vandets lyd -lyden af bølger er meget beroligende, synet af det næsten uendelige blå virker også meget "nedstressende", og jeg kigger på former, sten og planter.

let nedslidte høfder

Det er et problem her som mange steder ved vandet - havet stjæler Danmark - snupper simpelthen store bidder, oversvømmer områder, går ind i husene og ødelægger. En fantastisk kraft. Langs store dele af kysten er der diger, man må gå på dem, men nogle steder ikke opholde sig der - opsatte skilte med påbud fra "Digelauget"....
Det gør ikke sagen nemmere at man i 17-1800 tallet har inddæmmet store områder, mange steder ligger 2-3 meter under havets overflade, storbønderne - greverne kunne ikke få jord nok.
De blev narret lidt - jorden er naturligvis SAND - flyvesand - man ved aldrig om éns jord er hjemme, når det blæser ------heldigvis bor jeg et sted, der ikke er tidligere havbund, ligger højt, så jorden er bedre end de omgivende steder.

Derovre ligger Samsø --- nej det er ikke diset ---jeg har heller ikke drukket---

22 juni 2009

Det søde liv

her ses det store fad fyldt op til randen

Kan man have FOR mange jordbær? For et par uger siden ville jeg højt og klart ha´svaret -nej, da, er du gal?- Men gårsdagens plukning får mig efterhånden på andre tanker. Fryseren fik sit - hønsene fik deres - marmelade og familie fik også, og alligevel måtte der nogle til boden ved vejen. Der er nu ikke det store salg, måske andre bede også bugner?

En forsøgs-marmelade - som har vist sig at smage rigtig lækkert - jordbær, rosenblade (her fra Rose de Rescht) rabarber og citronsaft - sukker selvfølgelig! Meget raffineret smag.
Prøvede også med skovjordbær, rosen blade og lavendler! Også godt.

Det eneste ikke helt så gode var, da jeg lige skulle ud efter glas til dejlighederne, og det så raskt væk kogte over......her er det det søde liv kommer ind i billedet, for selv efter intens rengøring af gulv, komfur, skuffer, ovn og diverse...forestil jer sødt klistret sirup ned i skuffen med grydeskeer og andre køkkenredskaber....adr.. duften af jordbær ligger tungt over hele huset!

Så nærmer Skt. Hans sig, og det er slut med asparges, de skal have fred nu til at blive endnu større og stærke næste år. Rabarberne holder også en pause, i midsommeren indeholder de for meget oxalsyre til at de egner sig. De har også godt af en pause. Jeg har nu aldrig rigtig brugt dem igen i eftersommeren, de hører foråret til, synes jeg. Jo ældre jeg bliver, jo mere hælder jeg til at spise hvad årstiden byder - det er meget sjældent jeg køber tomater om vinteren eller appelsiner om sommeren. De har deres tid.


Denne rose "Apotekerrosen" (rosa gallica officinalis) kunne også anvendes til syltning eller sirup, i det hele taget kan man sige at hvis en rose dufter kraftigt, kan den også smage godt. Det ser flottest ud med de røde, men alle kan anvendes. Også i badet, husk det!!

Dufte - denne Baldrian tager nok en eller anden pris i den henseende, blomstrer overdådigt, kan anvendes som mildt sovemiddel (Valeriane Officinalis), og katte er fuldstændig eksede med roden, de kan ligefrem overfalde små nye planter og rive dem op af jorden, for derefter at rulle sig beruset i den.


Så sagte går det fremad eller nedad skulle jeg vel sige med "basic", tror jeg den hedder.

20 juni 2009

Strikkeflakken slår til igen

Bedst som jeg kæmper med tunikaen i lilla Muskat - som i parentes bemærket er irriterende at strikke af - får jeg en sær lyst til at få strikket denne her

Det er fra Isagers resteside og garnet:
Jeg vil bruge er noget Silktweed jeg købte for ingen penge i Sverige for et par år siden og så noget silkealpaca i turkis. Og den mørkeste blå er en mohair fra Naturfiber, en lidt skrap farve - firser!! - som nok er bedst i en strib. Det snyder lidt fotoet - farverne er lidt dybere i virkeligheden.
Jeg har længe været i vildrede med mit flakkeri - det gælder nemlig ikke kun strik, der er masser af ideer og projekter, der myldrer frem, og ofte går jeg i gang uden at tænke så meget. Det gør vel ingen skade med lidt strikkegarn, men når jeg vælter en mur eller hiver et vindue ud uden helt at vide, om jeg nu også kan sætte det nye i...ja så har det anderledes konsekvenser. Men jeg er nået dertil, at
1. jeg er en voksen kvinde, ingen skældud af Far og Mor

2. det er MIN ejendom, og jeg kan gøre med den hvad jeg vil.
Men de sidder der på skulderen alligevel og pukker på mig - gør nu DET færdigt først....
Er der mon nogen af jer der kender det?

Men den skal nok blive færdig... på et tidspunkt, og så strikkes den oppefra og ned , så er jeg lidt med på trenden (Tantkofta) i det øvrige Norden. Igen er farverne lidt for blege, nr. 2 oppefra er fx en skøn limegrøn.
Sidder ved morgenbordet og havde egentlig lyst til at vise jer et billede af stuen, men jeg nærer mig, for mage til rod - det er i ordets forstand et kreativt univers - jeg måtte lede efter smørskålen, som befandt sig under 2 rosenbøger og en lille tunika i Muskat! Hehe. Jeg skal skåne jer for synet!

Denne lille vendestrikvest i mit nye bomuld/viscose holder også pause, for tænkt jeg havde strikket for langt. Det sker nu ellers meget sjældent, så det fik mig da helt fra koncepterne. Den er sat på pause. Garnet er ellers lækkert. Meget fint og blødt til en lille dame.

Jeg har været så heldig at få lov til at pynte hele to vinduer i Turistforeningens ejendom med mine ting. Det er sådan en gestus de tilbyder de medlemmer der ikke har butik i selve Bogense hvor den ligger. Jeg (og de) var ret tilfreds med resultatet, jeg havde selvfølgelig IKKE kamera med, men foto følger en anden dag. Nu må vi se, om det giver nogen kunder eller om de får solgt tingene for mig - som de flinke folk tilbyder mod at få 10%. Det er ret godt. Og en måde at teste efterspørgslen på, tror jeg, der kommer en del turister forbi, mange sejlere og de passerer selvfølgelig kontoret på vej fra havn mod by.
Tilbage til morgenmaden - består foruden bollerne med diverse af jordbær med lavendelsukker og citronsaft - trækker 15 minutter uhm!

en god weekend til jer alle

18 juni 2009

Du milde kamille


Kamille - matricaria chamomilla - den ægte finder man ikke så mange steder mere. Ofte er der tale om den der hedder lugtløs kamille, lidt større både i blomster og løv. Men altså uden duft og uden den ægte kamilles gode egenskaber.
Jeg har en bog af Annemette Olesen - "Marias Planter" og her beskriver hun alle de blomster, der på en eller anden måde er knyttet til Jomfru Maria.
Om kamillen står der:"Vor Frues blomst" - den gule skive er lyset fra hendes guldkrone og de hvide blomster symboliserer hendes renhed. Kamillen anvendes især som rensende urt, også i vore dage drikker man kamillete mod ondt i halsen eller bruger den som rensende til betændte øjne eller sår.
Den dufter vidunderligt, og den får lov til at så sig i min have, hvis den vil.
Mange steder på hundelufteruterne er der masser af kamille, og jeg plukker gerne.


En forholdsvis nyplantet mynte. Marokkansk mynte er dette- har allerede fået godt fæste.
Mynte og kamille er gode sammen i en te eventuelt med honning tilsat.


Fruen i sit bed - omgivet af nogle af sine tilegnede blomster - her stedmoder, som også kendes under navnet Marieblomst -Maries Glæde - Trefoldighedsblomst-
Og sådan er der så meget i urteverdenen-
Her ved strikkebordet er jeg i gang igen med tunikaen fra Garnstudio - nu i lilla Muskat. Silken var ikke god til det formål. Så den må tilbage i kurven igen.

en god dag til jer alle i Blogland.