Tingenes Tyranni møder Buddhismen

Egentlig skulle den bare slå rødder og plantes ud....

Endelig kan jeg afslutte Sønnens hus og økonomi m.m.

Alle ting er endnu ikke sorteret, men i det mindste under mit tag, så jeg i ro og  mag kan sortere og skikke videre. Det er en stor lettelse, det ligger ikke længere og tynger....et eller andet sted.

Jeg vil gå på kirkegården med blomster og fortælle ham det.

Senere vil jeg tage til "Halløj på plejehjemmet", idet jeg er inviteret på frokost. Den indtages fælles - alle 9 beboere samt personale - og det kan være meget muntert.

Hundene deltager selvfølgelig - næsten - i det de gamle hele tiden "kommer til " at tabe noget mad på gulvet.

Al samtale foregår på råbestadiet, det er ikke alle, der gider bruge deres høreapparater - men det vænner man sig til. Ja - ikke de ældre, de taler, som de plejer - undertiden med helt groteske udfald.

Min far er jo stadig frisk, der er nogle plager ind imellem, men mentalt fejler han ingenting. Hørelsen på det ene øre er der dog intet tilbage af.....det skal man jo også lige vide :-)

I går fik jeg - eller Lavendelgården - besøg af et yngre par, der ville ind og kigge. Dels var det lige ved spisetid, og dels har jeg ikke haft åbent siden I ved nok..så jeg gik ud og fortalte.....hvorfor.

de var rigtig søde mennesker, spurgte deltagende, det viste sig, at han havde boet på egnen som barn, og nu ville se, om der var nogen tilbage, han kendte. Det medførte trods mine forbehold en længere snak - og lykkelig blev han, da jeg kunne fortælle at Gerda levede endnu og boede lige om hjørnet.

Nu kommer vi til det overraskende - det, der holder mig i live og får mig til at undlade at hoppe i nærmeste hul eller gå i seng , trække dynen op og lade hår og negle gro:

Op af lommen trak hun - Louise - et kort med en sær tekst og begyndte at forklare mig om at"chante",(staves det vist..)...sådan gør du.....det vil give dig ro og måske mulighed for fællesskab med din søn..

Og dér stod vi så på gårdspladsen til akkompagnement af hundeglam og højlydt hønsekaglen -

og  - chantede.

Jaah..sådan er verden fuld af dejlige mennesker, der kun vil 'en det bedste.

Man skal bare strække sig lidt ind i mellem.

Jeg prøvede det.....senere...i udestuen.

En eller anden virkning har det, meditativt - og det er i grunden ikke så galt.

Jeg fik også telefonnummer og hjemmeside....det er et buddhistisk foretagende, og det kan da godt være , jeg kigger ind hos de flinke mennesker.

Denne sidste søndag i august vil jeg ønske jer alle en fredfyldt dag i selskab med jeres allerkæreste.

Lørdagsnydning

Solen kigger ind....morgenen er en af de dovne. Ikke at jeg skal slappe af i dag - men den føles sådan. Ikke for skarp sol, ingen dug i græsset, der dufter efter slåningen i går.
jeg har aldrig kunnet sætte mig ind i "bare fødder i dugvådt græs..." - sku' det være en særlig glæde?
Bryder mig ikk' om det. Men gerne bare fødder - husker barndommens "manddomsprøve", hvor det gjaldt om ikke at fortrække en mine, når man gik eller sågar løb hen ad sommerbyens grusveje på bare tæer først på sæsonen.....av-av for s....! Det gjorde nas, men om man ville indrømme det - nix!

Sommeren flyder afsted. Den ene dag tager den anden helt planløst....noget videre bliver ikke foretaget, synes det mig. Og alligevel har jeg haft travlt. Både indeni og med praktiske ting.
Nu flyder den så lisså stille over i august - måneden har helt fra skoletiden en lidt fatal klang.....nu varer det ikke længe, så er friheden ovre, og skolen kræver sit.
Omvendt var der også lidt spænding - nye bøger, nye lærere, måske en ny (dreng) i klassen.....indkøb af bogpapir, mærkater måske endda ny taske og pennalhus.....jo, lidt charme var der over det.
Men bittersødt - for nu var det snart farvel til sommerlandet og vennerne dér - at komme i sommerhus i august-september var forbundet med en vis form for vemod.
Nu skræpper fysanen - han holder stadig og stædigt fast i, at han hører til her, og scenen er den samme hver morgen - Lillehunden jagter ham, og han flyver skræppende op i det blå.
Nu går han på gårdspladsen, sin hale har han stadig ikke fået tilbage....så han falder godt i med hønerne.
En lille kat har fundet et godt sted - og det samme har jeg....
god lørdag.

Gråden

De sidste par morgener har været mærkelige. Sen opvågnen efter nætter med mylder af drømme. Dejlige drømme - om en gammel flamme bl.a. - hvad mon det betyder?
Når jeg tænker på gråd, er det fordi det er blevet et næsten dagligt fænomen her......
Starter allerede, når jeg tænder den bærbare - den kræver et password så langt og indviklet.....fabrikeret af Sønnen, som også terpede mig med, mnemoteknikken, det smarte, der gjorde , at man havde let ved at huske alle hans sære, tilsyneladende indviklede koder. Så flyder tårerne, jeg hører ham sige til mig, hvorda det indviklede bliver superlet......
Det næste - når skrivebordet toner frem - billedet fra sidste jul med ham og den lille amagerpige.....dryp-dryp igen. Og som det egentlig er velgørende.
I årevis - jeg kan næsten ikke huske , hvor længe - græd jeg ikke.
Da jeg var allermeste trængt på jobbet....
Da depressionen var allerdybest....
Da afsked p.g.a. sygdom var en realitet...
Da.....mange ting har været hårde og ubarmhjertige nok de senere mange år til en god tudetur. Men er der én,
der er god til at bide tænderne sammen, er det Lavendel.....
Når jeg går tur med den lille Viol (som altså ikke er hendes navn, men ét Svogeren ynder at kalde hende), og Bjergskoven viser sin dejlige natur, ja så flyder tårerne igen......nogen gange stille, andre gange, på mere hjemlige naturstrejferier - lettere højlydt, for ikke at sige tudbrølen.....
Det er godt at kunne, baggrunden for denne nye kunnen er knap så sjov.....men vi arbejder med erkendelsen, aldrig mere.....er store og alvorlige ord. Nu vræler jeg igen.
Men - lad mig ønske alle - en god gråd på rette tidspunkt.
Og så skal jeg ellers slå græs i dag..........................

Dejlige dage med den lille troldeunge

Når mormor og mormoster kommer på besøg - belæssede med gaver og herligheder til den lille Viol, er det herligt at se hendes glæde og taknemmelighed.......for den aflagte mobiltelefon fra Svogeren....

Se, det var kram, så kan Storehunden godt overtage sutten.....

- men hvem skal man nu lige ringe til???

Sådan en hundesnor kan godt give arbejde en halv times tid. Den kan arrangeres på MANGE måder!
Tænk, alt det fine legetøj, barnet har....og så er hendes bedste legetøj en brugt fjernbetjening, en aflagt mobil og en hundesnor! Ja, så har jeg ikke medregnet alle småstenene....de er også dejlige!

Da hundene blev indfanget og bundet, fordi heste var på vej ind i skoven, var lykken fuldendt!

Vores lille panda.....her sættes et stykke tør bambus til livs....dejligt med sådan en pind!
Bemærk mormors strikkerier pryder dejligheden. Men det var da lige alt det, at hun kunne passe det.

På tur i Bjergskoven med klapvognen...bambier i indhegning.

Kig ind i en dejlig have med et flotteste drivhus! Det er blå agapantus i baggrunden.....nej, jeg er da slet ikke misundelig.

Man får øje på mange ting med sådan en Trunte ved sin side......og selv om hun ikke mestrer mange ord, nærmest kun ej-ej (hej) og aaar (far, tror vi nok), så kan hun med lyde aaa i mange tonelejer og med forskellige betoninger sige - alt, hvad hun vil. Man er ikke i tvivl, når hun rejser sig op i Trip-Trap-stolen, udstøder meget højt AAAAAAH! og peger på Søsters nykogte halve æg....hvad det er hun vil ha'!
Hun har også tillært sig et trick med simpelthen at række ud og få fat i kanten af tallerken hos den nærmestsiddende for at erobre nogle af lækkerierne. Haps - ind i skrutten - hun er nærmest altspisende, den lille trold.

 

Men stille tænksomme stunder forekommer også.....her på sin egen repos tre trin oppe ad trappen - med udkig! Hvad mon der foregår i det lille hoved?
Nu har jeg vist fyldt  - ja stopfyldt alle med mit barnebarns fortræffeligheder, så tak fordi I hang på så langt -
hjemme igen venter dagen med nye opgaver.

Om lys og mørke, strik og abrikoser.

Tidens fylde....er det vel ikke endnu, men snart høsttid for abrikoserne.
Et abrikostræ sætter virkelig éns tålmodighed på en hård prøve.
De første tre år - 1 frugt. En flytning kom også på tale.
Sidste år 4 frugter - og i år:

Et bugnende træ, kan man vist godt sige.
Med årene lærer man det.....tålmoden - langsomheden.
At gå tur i stedet for at løbe.
At plante asparges, selv om enhver ved, at de først giver noget om 3-4 år.
Det kan læres.

Det er også et tålmodigshedsarbejde at strikke på tynde pinde.
Heldigvis er Trunten aka Den lille Amagerpige ikke så stor, så det er overkommeligt.
To små strikting kommer med i dag til Bjergskoven.

Ja, hun er glad for farver....mormoren...
Den lille trøje skulle have været ensfarvet, men den snød mig, den grønne. Der var kun ét nøgle. Så er det, man må ty. Til lageret, forstås.
Nu skal knapvalget så lige overstås. Det er jo ikke ligetil. Det ser man rundt omkring i Blogland - man strikker frejdigt løs - og så: Knapperne - hvilke skal jeg vælge???
Også på det område har Lavendel et , ja nærmest overskudslager, så problemet bliver ikke stort.
Knapperne har helt siden barndommen haft en vis tiltrækning , jeg tilbragte timer ved Farmors knapæske....ooh, det var stort ...nej, den hed faktisk knapkassen. Og indeholdt hundreder....
Her fortaber vi os lige et øjeblik.....jeg går ofte i genbrugser og kaster mig over knapperne....så sker der det, at ekspedienter kommer hen og hjælper - og så viser det sig tit, at hun også har en del erfaring med knapkasser.....Lilletrunten skal ha' sin helt egen, ja altså når hun lige er vokset så meget, at hun ikke æder dem.
I dag drager vi afsted over middag, Søster og jeg . Og med os har vi ting og sager....meget fint tøj (der er jo udsalg nu, og Søster har ikke sine egne børnebørn...) og som ekstra gave fra Svoger til "Lille Viol" er den den fineste lille mobil....uden batteri forstås, men meget flot. Hehe, gad vide, hvad barnets mor vil gøre..hun er lidt mere minimalistisk end sin egen mor, så måske ryger den ud om et par dage. Med os kommer også hunde, frugt fra haven og nylagte æg. En hel forsyningsbil. til skrald.
Men hvor vil man gerne forkæle og gøre det godt for dem.Inden afrejsen skal jeg have en mindre behagelig ting ud af verden....Sønnens hus skal "afleveres" og de sidste ting køres til skrald.
Men som mange af jer også har pointeret, så består livet netop af lys og skygge - sorg og glæde, og der er en vis mængde til hver og én af os.
Jeg arbejder hårdt med at lade de lyse veje tungere end de mørke sider.
Det kan somme tider synes, som om det er overarbejde....

Rosen hedder Santana og er en darling. Frøs ned til næsten ingenting i vinter og er allerede i fuldt vigør....

Lydbøger m.m.

Morgenbillede fra bjergskoven, hvortil Søster og jeg drager i morgen for at passe Trunten, for nu er barslen også slut for Farmand - og dagplejen er først fra august.
I går var en stilledag. Jeg sad på bænken og strikkede hele dagen. Men svært er det jo at lægge multitaskingen fra sig, så jeg hørte også lydbog - kender I ikke DR's download/podcast, kan jeg absolut anbefale den.
Bogen var denne -

en af hendes bedste, ny hovedperson, mere ægte, synes jeg. Sproget kan man diskutere, rettere dialogen - indre og ydre, for forfatterens sprog er måske lidt for pænt og poleret til de ret unge hovedpersoner. Den ene har endda tilbragt 4 år i Horsens, så man burde vel forvente lidt mere kradseri...
Never mind - til en regnvejrsdag er den fin, læst af Berrit Kvorning. Hun gør det godt, synes jeg.
Gårsdagen bød også på dejligt besøg af naboen og den hjemvendte australier - så dejligt at ses igen - og de havde Dagmartærte med - uhm...desværre slog Lillehunden til i et ubevogtet øjeblik og snuppede det sidste stykke, som jeg havde glædet mig til at sidde med selv....lisså stille.....men som bekendt - den, der gemmer til .....hm, hm, hm...
En anden bog er også mulig at erhverve - "Suffløren", efter sigende en meget uhyggelig krimi.
Det er helt fint, mens man strikker eller andet....men det dur sgutte at slæbe med som gonatlæsning.!

God mandag alle - også nye læsere, jeg undrer mig over, at I gider følge med, for her er da lidt bedrøveligt i Lavendels univers lige for tiden......

De havde hele livet foran sig.....

Der er stille på bloggen i dag.
Læs evt. her.

som en hilsen til de overlevende

Ord er så fattige.

Gud signe dig Norge,

mit dejlige land.

Gud signe dig Norge,

mit dejlige land.

Min dybe medfølelse og tanker går til Norge.

At møde verden

Det skal de jo......

Lære, at der er andre dyr i verden, selv om de er store og farlige.

hvæse kan man endnu...lisså stille

lille hunkat er mest modig og tillidsfuld.

mens stribemis er en hvæser ...lidt endnu.

5 uger i går.

miauuuuv!

En lang dag.

Denne morgen mangler jeg ord.
I går blev fødselsdagen fejret....på kirkegården med tæppe, hunde, kaffe og hindbærtærte.
Og mange tårer.
Alt var vissent og sært forfaldent, skønt det ikke var særlig længe siden, jeg var der sidst.
Regnen har gjort sit.
Selve jorden var sunket....skønt graveren havde sagt, at der ville nok gå ½ år.
Nu så man tydeligt gravens kanter, lidt grumt, synes jeg, men greb rask naboens lille rive og begyndte
at "ordne" - der må handling til, når man står over for det uhyggelige, men uundgåelige.
Hvad der fik mit humør i bund, var også, at der ingen havde været med blomster til ham på dagen.
Hans farmor bor et stenkast derfra.....
Nå, det er en ulempe ved at have et gravsted, man kan se, når der har været nogen....eller ikke....

Men, men - jeg fik sat en rose mere af de mørkerøde, denne med blomster, gravet op i hans egen have.
Flot så det ud, nu to roser og buketter og en hjertedekoration.
Straks blev stemningen lidt lettere - ja, ikke fordi....hundene er vist lidt ligeglade, men da jeg delte lidt tærte ud, blev de straks i godt humør.....ja, det ser man på halen!

Det er en lidt mærkelig kirkegård. Den er lavet som aflastning for en anden, der ligger ved en kirke. Her er ingen kirke, nærmeste nabo er en børnehave og over for en grillbar. Børnehaven frekventerede Sønnen et års tid som helt lille, og grillmad sagde han ikke nej til, så det passer meget godt med omgivelserne.
Der er ret øde, og den er slet ikke så regelret og pyssenysset som andre kirkegårde - desuden har den som anneks den muslimske begravelsesplads. Ikke at det gør nogen forskel, for der er næsten aldrig nogen mennesker. Levende....forstås..
Der er også et stort område med uplejet højt græs. Det er katastrofekirkegård. Hvis altså....pesten eller atomkrigen eller....kommer. Uhyggeligt at tænke på, men fredeligt at se på.
Og tiden går med vanding og nuslen, lidt vandring med hundene og langsomt sænker roen og erkendelsen af det uundgåelige - den uafvendelige kendsgerning - min søn er død, det er hans grav, jeg passer - han kommer aldrig igen - du vil møde ham, når tiden er inde - det tror jeg fast på NU.
Nok om det triste, her er en lidt happy ending på flueproblemet.

Lille My var rasende effektiv med fluesmækkeren, men fandt til sidst denne lampe ude i gemmerne.

Tilsyneladende virker den. De dør som f....

Det er jo godt, for det var lige før, noget vældig giftigt var blevet skaffet hjem.

Men helt væk er de nu ikke. En kop kaffe med masser af sukker kan også tiltrække bæsterne.

Jeg ved det, for nogen havde glemt at købe sødmælk til kaffen, så den måtte forsynes med sukker for at kunne indtages, og nu bader fluerne i sjatten. Og drukner. 

Herligt!

På vej hjem i går købte jeg en ny bil.......

Rød og fin - lugter aldrig af benzin - og så er den min - 25 kroner!

I dag - splittelse på bloggen

I dag bliver en tænksom dag.
Sønnen ville være fyldt 36 år -
denne dag har altid været fyldt med sol og glæde - altid godt vejr og glade ansigter.
Jeg fejrer den alene, på kirkegården medbringende et tæppe, kaffe og

stikker ind hos bageren efter sådan én.
I mange år lavede jeg til dessert på denne dag hindbærmousse - indtil han lidt ironisk gjorde mig opmærksom på, at faktisk foretrak han jordbær.......der står man så med sin gode vilje...

og så er jeg ved at blive sindssyg af

FLUER


DE ER OVERALT !


Så fluesmækkeren sniges frem, Lillehunden er frygtelig bange for den, har nok været ude for et eller andet i de første 4 måneder, hun ikke boede her. Men kryber hen over gulvet, når der smækkes. Det er ikke til at holde ud at se. Men væk skal de altså!!

Gaven

Blandt min Søns efterladenskaber var denne bog.
Smukke fotos taget fra luften - med en fin lille kommentar til hver enkelt.
Det fremgik, at bogen var en julegave...inden i den lå et kort med 200 kroner.
Tak, min ven...sådan en lille forstrækning fra den anden side.....
Bogen minder en del om den anden "Jorden set fra himlen"- men her er det gode gamle Danmark.
Og det kan jeg nu godt lide den for.

En anden gave - roserne fra de to blogveninder - står nu flot og vidner om, at der er kærlighed, man
skal bare se den og kunne ta' imod den.

God onsdag - i dag med sol og blå himmel.

Desværre har jeg ikke (helt) ret....om dufte og lugte

Fra "Spørgsmål til Sprognævnet:

Dufte og lugte

Dufte og lugte

Spørgsmål: Kan man bruge dufte i en sætning som hun dufter til blomsterne? Eller skal det være lugte?

Svar: I dag kan man bruge både dufte og lugte i en sætning som hun dufter/lugter til blomsterne. Før i tiden blev dufte kun brugt om at udsende en duft eller vellugt, fxblomsterne dufter, men i dag bruges det altså også i betydningen 'snuse til' i de tilfælde hvor man mener det må være en god lugt der er tale om.

Ordet lugte kan til forskel fra dufte være neutralt. Noget kan lugte godt eller lugte dårligt, men når noget lugter betyder det at det udsender en ubehagelig lugt. Lugte betyder også 'snuse til', og når man lugter til noget, fx jeg lugter til maden, bliver der ikke på forhånd udtrykt nogen forventning om hvorvidt lugten er god eller dårlig.

Altså  - selv om det gode nævn mener således, synes jeg stadig, det klinger dårligt i mine ører, når nogen "dufter til komøget...parfumen...blomsten....you name it".

Feriegæst....bliver forhåbentlig ikke længe....

Det er hvad der sker, når man taber et glas sild, der ovenikøbet var for gamle, ned på glashylden under rengøring af køleskab.
Nøj, det gav mange små skår!

Oven i irritationer med computer og ondt i knæet....betændelse i den forreste slimsæk, ja delikat, ikke?
Ikke værre, end det kan behandles ....med is, ibuprofen og Voltaren gel.....hm, det kunne jeg ha´sagt mig selv, er jo næsten læge.....(fnis, har da læst mange bøger om sygdom...) - ja men alle de trivielle ting har nok fået hidkaldt hende her for en stund.