26 juli 2011

Om lys og mørke, strik og abrikoser.


Tidens fylde....er det vel ikke endnu, men snart høsttid for abrikoserne.
Et abrikostræ sætter virkelig éns tålmodighed på en hård prøve.
De første tre år - 1 frugt. En flytning kom også på tale.
Sidste år 4 frugter - og i år:


Et bugnende træ, kan man vist godt sige.
Med årene lærer man det.....tålmoden - langsomheden.
At gå tur i stedet for at løbe.
At plante asparges, selv om enhver ved, at de først giver noget om 3-4 år.
Det kan læres.



Det er også et tålmodigshedsarbejde at strikke på tynde pinde.
Heldigvis er Trunten aka Den lille Amagerpige ikke så stor, så det er overkommeligt.
To små strikting kommer med i dag til Bjergskoven.


Ja, hun er glad for farver....mormoren...
Den lille trøje skulle have været ensfarvet, men den snød mig, den grønne. Der var kun ét nøgle. Så er det, man må ty. Til lageret, forstås.
Nu skal knapvalget så lige overstås. Det er jo ikke ligetil. Det ser man rundt omkring i Blogland - man strikker frejdigt løs - og så: Knapperne - hvilke skal jeg vælge???
Også på det område har Lavendel et , ja nærmest overskudslager, så problemet bliver ikke stort.
Knapperne har helt siden barndommen haft en vis tiltrækning , jeg tilbragte timer ved Farmors knapæske....ooh, det var stort ...nej, den hed faktisk knapkassen. Og indeholdt hundreder....
Her fortaber vi os lige et øjeblik.....jeg går ofte i genbrugser og kaster mig over knapperne....så sker der det, at ekspedienter kommer hen og hjælper - og så viser det sig tit, at hun også har en del erfaring med knapkasser.....Lilletrunten skal ha' sin helt egen, ja altså når hun lige er vokset så meget, at hun ikke æder dem.
I dag drager vi afsted over middag, Søster og jeg . Og med os har vi ting og sager....meget fint tøj (der er jo udsalg nu, og Søster har ikke sine egne børnebørn...) og som ekstra gave fra Svoger til "Lille Viol" er den den fineste lille mobil....uden batteri forstås, men meget flot. Hehe, gad vide, hvad barnets mor vil gøre..hun er lidt mere minimalistisk end sin egen mor, så måske ryger den ud om et par dage. Med os kommer også hunde, frugt fra haven og nylagte æg. En hel forsyningsbil. til skrald.
Men hvor vil man gerne forkæle og gøre det godt for dem.Inden afrejsen skal jeg have en mindre behagelig ting ud af verden....Sønnens hus skal "afleveres" og de sidste ting køres til skrald.
Men som mange af jer også har pointeret, så består livet netop af lys og skygge - sorg og glæde, og der er en vis mængde til hver og én af os.
Jeg arbejder hårdt med at lade de lyse veje tungere end de mørke sider.
Det kan somme tider synes, som om det er overarbejde....


Rosen hedder Santana og er en darling. Frøs ned til næsten ingenting i vinter og er allerede i fuldt vigør....

20 kommentarer:

  1. Knapæsken ja den havde stor tiltrækningskraft, da vi var børn. Da jeg ryddede op hos min mor, fandt jeg også talrige små bøtter med knapper. De røg ud, da jeg hverken syr, strikker eller hækler. Der var nok nogen, som kunne have brugt dem, men oprydning går ofte stærkt.
    Rigtig god tur til Amagerpigen med Søster og Trunte

    SvarSlet
  2. Hvor bliver hun altså fin :-)
    Ihhh, hvor vi kender det... man strikker og syr og køber gaver og fremstiller selv og slæber med til den helt store guldmedalje, for man vil så gerne forære dem hele verden. Det kan man så ikke, men man kan give dem så meget andet, og især det hjemmelavede af enhver art er en succes.

    SvarSlet
  3. Jeg synes den tidligere Amagerpige er heldig !
    Tænk, hvilken mormor hun har :-)
    Seje Lone !

    SvarSlet
  4. Knapper er også noget man kan pille ved i lang lang tid. Jeg er uddannet i en stofbutik og vores knapper tiltrak også mig :0)
    Med det meget afmålte solskinsvejr vi er blevet begavet med (solen giver IKKE ved dørene), så skal tøj have farve og glæde :)

    Rigtig god tur til Amagerpigen ♥

    SvarSlet
  5. Hvor ser det lækkert ud med de abrikoser! Men tålmodigheden? Nej jeg kan ikke. Men smukt og meget meget meget tæt på at gå på abrikosrov :)

    SvarSlet
  6. PS: og ja - KNAPPERNE! Mine børnebørn elsker min knapæske - som jeg elskede min mors :-D

    SvarSlet
  7. God tur. Kh Nabo

    SvarSlet
  8. Jeg holder af abrikoser. Og jeg skal lære at være mere tålmodig!

    God tur til dig! :)

    SvarSlet
  9. Min farmor havde en blikæske med knapper. Bare lyden, når man rodede i den.....

    De to trøjer er bare det kæreste. Hun bliver fin.

    Du er så sej.

    SvarSlet
  10. Åhh kommer til at tænke på min farmors knapæske..
    Hun lavede verdens bedste "suseknapper"!!! Det var helt utroligt så meget lyd der er i en knap der bare er bundet en snor i!! :O)
    Vupti, så blev man lige 7 år, uden fortænder og med plaster på knæene.. :O)

    SvarSlet
  11. Skønne skønne strikting, især den hvor det grønne garn var knapt. Findes der mon en opskrift på den ?

    Og fantastisk med træet, sikke en høst :)

    Tænk at have en mor/mormor som dig...rigtig god tur :)

    SvarSlet
  12. Den grønne er rigtig fin og sød, og vil helt sikkert også være fin på.

    Lys og skygge, varme og kulde. Det er svært, det ved jeg. Jeg synes du er sej, du overkommer og finder vej :)

    SvarSlet
  13. "..at gå tur i stedet for at løbe.." De ord kan jeg godt lide :-)
    Hvor bliver den lille prinsesse dog fin. Ønsker dig en god tur.

    SvarSlet
  14. Jeg husker farmors knapæske. Den var bedre end alt legetøjet på hylden.

    Dit abrikostræ giver mig håb. Mit nye æbletræ bar et æble i år. Nu er det væk. Helt væk.

    Rigtig god tur.

    SvarSlet
  15. Super flotte abrikoser - er helt vild med den grønne trøje. Den er da bare for sød - hvor er opskriften fra??. Venligst lone

    SvarSlet
  16. Lækkert med egne abrikoser, der skulle nok kunne blive til lidt godt syltetøj, hvis ikke du foretrækker dem au naturel.
    Det er også fine sager der er på vej til den forhenværende Amagerpige, hun er heldig at have dig.
    Knap-æsker er det bedste! Sådan, så er det sagt :-)

    SvarSlet
  17. Den lille Amagerpige er en heldig sveske! Godt at i har hinanden, for når man er i nærheden af sådan en størrelse, så vejer lyset altså tungest ;-)

    Jeg er også glad for farver, og er vild med dine farvevalg til Amagerpigens strik.
    - Og knapper tiltaler vist rigtig mange af os. Sjovt!

    KH

    SvarSlet
  18. Der er den forskel på de tynde pinde og abrikostræet, at man ikke behøver at strikke abrikoserne :)

    SvarSlet
  19. Åh ja knapæsken- jeg har også brugt timer og gør det stadigvæk--- man må jo rydde op-- og så får man igen lov at rode og høre lyden af hundredevis af knapper. Jeg har lige været på ebay og set at man fra Kina kan få de skønneste blomstrede træknapper i forskellige størrelser og farver for ikke at tale om perlemorsknapper som jeg altid har været skudt i. jeg elsker deres kølighed der minder mig om havet hvor de kommer fra.
    det er dejligt med gaver til den slags småbørn- de er så taknemmelige og viser så megen umiddelbar glæde.
    Den må du kunne bruge når du skal veje de mørke og lyse sider.

    SvarSlet

Du må endelig skrive en bemærkning eller en lille hilsen - det betyder rigtig meget for mig.